Klima-kvoter splitter EU-landene

UENIGHED: EU’s miljøministre er uenige om, hvordan fremtidens marked for CO2-kvoter skal se ud. Det ændrede et møde mandag ikke på. Klimaministeren: Det, der ligger på bordet, går ikke langt nok.

Enighed mellem EU-landene i spørgsmålet om en reform af unionens marked for klimakvoter var en prioritet hos det slovakiske EU-formandskab. Den ambition kom slovakkerne ikke i mål med.
Enighed mellem EU-landene i spørgsmålet om en reform af unionens marked for klimakvoter var en prioritet hos det slovakiske EU-formandskab. Den ambition kom slovakkerne ikke i mål med.Foto: European Union
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Årets sidste ministermøde blandt EU-landene afslørede dyb uenighed om retningen for en reform af hjørnestenen i unionens klimapolitik – CO2-kvotemarkedet.

Vi er modstandere af enhver indblanding, der tvinger medlemslandene til at forhøje prisen på CO2-udledning.

Jan Szyszko
Miljøminister, Polen

Efter en drøftelse mandag måtte det slovakiske EU-formandskab droppe sin egen målsætning om at samle EU-landene om en fælles holdning til, hvordan og hvor meget det såkaldte ETS-system skal strammes op for at sikre den grønne omstilling.

Fakta
Handel med CO2-kvoter i EU
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet. 

Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.

Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt er antallet af ubrugte kvoter lige nu på 2,9 milliarder, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen er langt lavere end beregnet. Lige nu ligger prisen på cirka 5 euro.

Reform
I 2025 skal prisen ifølge EU-Kommissionens reformforslag gerne være femdoblet til cirka 30 euro pr. ton CO2.

Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der nu forhandles i Bruxelles, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030.

Kvoteprisen for CO2-udledning ligger lige nu på under fem euro pr. ton CO2. Det er alt for lidt, hvis kvotemarkedet skal give energitunge virksomheder og kraftværker en ordentlig tilskyndelse til grøn omstilling, mener kritikere.

“I dag ønskede vi at sende et klart signal, men på grund af manglende politisk vilje lykkedes det desværre ikke,” sagde den slovakiske miljøminister, László Sólymos, efter mødet.

EU-landene er uenige om, hvor mange kvoter man skal trække ud af markedet for at komme et stort overskud af klimakvoter til livs. De er også uenige om, hvordan man skal administrere de fonde, som skal hjælpe særligt østeuropæiske landes industrier med at blive grønnere.

Og landene ser heller ikke ens på, hvor meget kompensation de mest forurenede virksomheder skal have for at Europa undgår at sende arbejdspladser ud af kontinentet.

Østlande afviser EU-parlamentarikeres ambitioner
Et af de centrale stridspunkter er en ændring af den såkaldte markedsstabiliseringsreserve (MSR). Reserven er et af de ekstra tiltag, der skal håndtere nogle af de cirka 2,9 milliarder overskydende CO2-kvoter, som har ophobet sig i ETS-systemet over årene.

Reserven fungerer sådan, at der fra 2019 vil blive fjernet 12 procent af den årlige kvotemængde fra markedet. De bliver lagt i en reserve, hvorfra de kan føres tilbage, hvis kvoteprisen pludselig stiger langt mere end forventet.

Europa-Parlamentets miljøudvalg indgik i sidste uge et kompromis om sin forhandlingsposition i sagen. Parlamentarikerne kræver, at reserven skal udtage 24 procent af den årlige kvotemængde, og altså dobbelt så meget som hidtil planlagt.

Men den idé møder kritik fra en række østeuropæiske miljøministre fra blandt andet Kroatien, Rumænien og Bulgarien.

Også kul-kæmpen Polen er stærk modstander af at tage flere kvoter ud af markedet gennem MSR-mekanismen.

”Vi er modstandere af enhver indblanding, der tvinger medlemslandene til at forhøje prisen på CO2-udledning,” sagde den polsk miljøminister Jan Szyszko under mødet og fortsatte:

”Vi vil fortsætte vores investeringer i vedvarende energi, men det ændrer ikke på det faktum, at Polen kommer til at være afhængig af kul meget lang tid endnu. Vi mener, at der er brug for en individuel tilgang til os på grund af vores særlige situation.”

Flere østeuropæiske lande mener, at man skal lade markedsreserven fungere i et par år, inden man tager stilling til, om den skal styrkes.

Det slovakiske EU-formandskab forsøgte derfor at samle EU-landene bag et kompromis, hvor man på den ene side fordoblede reservens udtag fra 12 til 24 procent, men samtidig udskød startdatoen tre år til 2022. Men det kompromis fik stryg af den mere klimabegejstrede del af EU-klubben for at være for uambitiøst.

Vesteuropæisk strammerkurs
Under debatten mandag markerede flere lande – herunder Danmark, Storbritannien og Belgien – således sine ønsker om at stramme mærkbart mere op på kvotemarkedet, end hvad det slovakiske formandskab foreslår. 

”Vi må være ærlige og anerkende, at ETS-systemet ikke lever op til forventningerne som en hjørnesten i EU's klimapolitik,” sagde den britiske klima- og industriminister Nick Hurd.

Læs også: Klimavismand: Behov for markant reform af EU-kvoter

Frankrig meldte sig ligeledes med opbakning til den linje, som Europa-Parlamentet blev enige om i sidste uge.

Her blev man i parlamentets miljøudvalg enige om at kræve en større årlig reduktion i antallet af nye kvoter, samt en fordobling af kvoter, der overføres til markedsstabiliseringsreserven.

Samtidig langede Frankrig sammen med en række andre vesteuropæiske lande ud efter de nuværende regler for uddelingen af gratis kvoter til de såkaldt ”lækage-truede” virksomheder. Det er virksomheder, der vurderes som værende i risiko for at blive presset ud af Europa, hvis de skal betale for meget for deres CO2-udledning.

”Ikke alle sektorer er under samme risiko for CO2-lækage. Det er nødt til at blive reflekteret i lovgivningen. Det er ikke løsningen blot at uddele gratis kvoter til alle. Det er den forkerte vej at gå,” sagde den hollandske miljøminister Sharon Dijksma.

Lilleholt: Lav kvotepris er et reelt problem
Fra dansk side forklarer klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), at regeringen ikke fandt det eksisterende kompromis fra Slovakiet “ambitiøst nok”.

Og selvom ministeren mener, at der er gjort “store fremskridt" i sagen, ser han særligt tre udeståender, som skal løses, førend EU-landene kan nå til enighed.

Det gælder de strukturelle opstramninger af kvotesystemet, spørgsmålet om CO2-lækage og de såkaldte finansieringsmekanismer.

Sidstnævnte handler om forslagene til to fonde, der skal bidrage til en modernisering af EU-landenes energisektor.

”Det er vigtigt, at de tildelte midler anvendes gennemsigtigt og effektivt og bidrager til opfyldelse af EU’s langsigtede klimamålsætninger,” siger Lars Chr. Lilleholt i en skriftlig kommentar til Altinget.

Hvor alvorlige er problemerne med ETS-systemet i dag?

”Det er et reelt problem, at ETS-systemet for øjeblikket ikke giver et tilstrækkeligt prissignal for investeringer i den grønne omstilling.

Et velfungerende ETS-system er den bedste garanti for en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledninger, der sikrer, at vi reducerer, hvor det bedst kan betale sig, og samtidig opretholder lige konkurrence mellem virksomheder i de forskellige EU-lande,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Han roser samtidig ambitionsniveauet i det kompromis, som Europa-Parlamentets miljøudvalg har landet.

Ikke noget drama
Selvom det slovakiske EU-formandskab måtte opgive sin ambition om at nå et kompromis om klimakvoterne inden julen står for døren, er den danske klima- og energiminister fortrøstningsfuld.

”Jeg er sikker på, at vi i de kommende måneder på EU-niveau vil komme langt i retning af enighed. Der er ikke noget drama i, at sagen ikke blev lukket i dag. Det havde vi heller ikke forventet,” lyder det fra Lars Chr. Lilleholt, der fortsætter:

“Der er lang vej fra at erkende behovet for at gøre noget til, at der så også bliver vedtaget tilstrækkelige, vidtgående strukturelle reformer. De forslag, som vi indtil nu har set i Rådet, går efter dansk opfattelse ikke langt nok.”

Den slovakiske miljøminister László Sólymos, som har siddet for bordenden under forhandlingerne, giver nu faklen videre til Malta, som fra nytår overtager EU-formandskabet.

Det næste ministermøde på miljøområdet er 20. februar. Men indregner man julepausen, er tiden frem til næste klima-armlægning hurtigt nede på mindre end syv arbejdsuger. Lykkes det heller ikke at nå til enighed mellem EU-landene dér, kan en afklaring blive udskudt til et møde i juni måned.

”Personligt er jeg optimistisk. Jeg tror på, at vi når i mål til februar,” sagde Slovakiets miljøminister László Sólymos.

Først når EU-landene er enige med hinanden, kan de begynde at forhandle med Europa-Parlamentet. Her skal de 751 parlamentarikere til februar stemme om Miljøudvalgets forhandlingsposition.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00