Projektleder: Det store klimaperspektiv viser vejen

Af Dorthe Selmer
Vicekontorchef i Region Midtjylland  og projektleder for Coast to Coast Climate Challenge

Klimaændringerne og deres følgevirkninger er en af de største udfordringer, vi som samfund har stået over for.

En fælles opgave uden en egentlig deadline: Snarere en løbende omstilling og udvikling i takt med, at følgevirkninger og konsekvenser bliver synlige.

Det kan lyde pessimistisk, men reelt ved vi ikke, hvad vi er oppe imod.

Klimaet ændrer sig for øjnene af os
I efteråret stod mange marker og haver pludseligt mere eller mindre under vand.

Offentligheden fik, helt bogstaveligt, øje på en ny klimamæssig problemstilling: Højtstående grundvand satte sine tydelige spor i landskabet, gjorde markdrift vanskelig eller helt umulig, og skabte problemer og bekymring hos mange husejere.

Det kan lyde pessimistisk, men reelt ved vi ikke, hvad vi er oppe imod.

Dorthe Selmer
Vicekontorchef i Region Midtjylland og projektleder for Coast to Coast Climate Challenge

Alligevel er våde marker og haver med vandspejl måske den mindste konsekvens. Der kan være helt andre, og langt mere alvorlige, følgevirkninger af det ekstra grundvand i jorden under os.

Thyborøn på spidsen af Harboøre Tange har haft problemer med højtstående grundvand i mange år.

Her pumpes der hvert år millioner af kubikmeter vand fra undergrunden og ud i havet for at holde kældre og fundamenter nogenlunde tørre. Byen ligger, populært sagt, på en svamp, og bliver den svamp først gennemfugtet, er den ikke længere stabil.

På havnen i Lemvig kan der måles sætninger på op til to centimeter om året. Sandsynligvis fordi opfyldningen af de tørlagte havnearealer, der i dag er bebyggede, ikke er udført omhyggeligt nok. Derfor bliver området ustabilt, når grundvandet under byen står højt.

Med udsigt til mere regn og højere vandstand i havene begynder konturerne af et muligt kompliceret samspilsproblem med det højtstående grundvand at tegne sig.

Tre røde tråde
Skifter vi Thyborøn og Lemvig ud med andre lavtliggende, kystnære byer som København og Aarhus, der gennem århundreder er knopskudt ud i vandet på opfyldte arealer, giver det en idé om muligt omfang og tilsvarende konsekvenser.

Klimaforandringernes følgevirkninger er ikke enkle, overskuelige og forståelige, men dybt komplekse. Skal vi imødegå dem, er der brug for at opbygge et så bredt og mangefacetteret beredskab som muligt.

Det er den tilgang, Region Midtjyllands store klimaprojekt, Coast to Coast Climate Challenge, C2C CC, bygger på.

Officielt er det 24 meget forskellige projekter med tre fælles røde tråde: Opbygning af viden, udvikling af løsninger og bred forankring af de forskellige tiltag.

Reelt nærmere et stort og vidtforgrenet netværk med et stort antal samarbejdspartnere, nationalt og internationalt, og med tæt kontakt til en lang række andre beslægtede projekter og samarbejdsfora.

De tre røde tråde, opbygning af viden, udvikling af løsninger og den brede forankring, er forudsætningen for at finde de robuste og langtidsholdbare svar på klimatilpasningens udfordring.  Især er den brede forankring afgørende.

Nye løsninger på tegnebrættet
Tag landmandens oversvømmede marker som eksempel.

Den traditionelle løsning hedder dræning, som sender vandet ud i nærmeste vandløb. Men i en tid med mere og mere vand i vandløbene er det blot at skabe problemer andre steder.

Den umiddelbare lokale løsning kan være at tilbageholde vandet midlertidigt. Den langsigtede og varige løsning ligger måske i anden form for markdrift, som forbedrer jordens evne til at optage vand. En løsning, som samtidigt begrænser udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

Umiddelbart ikke en traditionel klimatilpasning. Omvendt er det en perspektivrig tilgang i et land som Danmark med meget landbrug, mange vandløb og et presset vandmiljø.

Under alle omstændigheder en løsning, som kræver at landbruget deltager aktivt og fremadrettet.

Men også med udgangspunkt i de tekniske løsninger kan der tænkes bredt. Det er C2C CC-projektet Klimavejen i Hedensted et eksempel på:

50 meter vej er opbygget, så den kan rumme 120.000 liter vand og langsomt lade det sive ud til omgivelserne. Ydermere er der som forsøg lagt varmeslanger i vejen, som trækker varme ud af regnvandet og jorden, og de foreløbige testresultater fra denne del er i sig selv lovende.

Næste generation af vejen er allerede på tegnebrættet. Forskere er ved at undersøge, om de samme principper med sandfiltrering, der bruges på vandværkerne til vandrensning, også kan anvendes til at rense det vand, som samles i vejen.

Vandopsamlingen i vejen betyder mindre behov for kloakering. Kan vejen selv rense det opsamlede vand, kan det ledes direkte ud i naturen eller anvendes til rekreative formål. Varmen fra vejen kan indgå i varmeforsyningen og supplere andre vedvarende varmekilder.

Udfordringen er også en mulighed
Set i det større perspektiv, indeholder projektet et stort potentiale for at beskytte sårbare byområder mod oversvømmelser.

Vejstrækninger, parkeringspladser og byernes åbne pladser er potentielle skjulte reservoirs, hvor vandet fra et skybrud kan samles uden at belaste kloaknettet eller oversvømme lavtliggende arealer og siden ledes væk eller anvendes.

Klimaændringerne er en udfordring. Men grebet rigtigt an, er de også en katalysator for en langt bredere omstilling og udvikling af hele vores samfund.

Her ligger indgangen til at håndtere følgevirkningerne. Selv, når vi ikke ved, hvad vi er oppe imod.