Klima-ungedelegater: Vi kan ikke vente til 2029 på klimaløsninger

Af Nilly Taheri og Monika Skadborg
Danmarks ungdomsdelegat inden for klima og miljø og forperson for Ungeklimarådet

Regeringen har sat et mål om 70 procent reduktion af Danmarks drivhusgasudslip inden 2030. Det er ret snart.

Det bliver ikke nemmere af, at vi starter fra et meget svært udgangspunkt: De fleste sektorer er i dag indrettet sådan, at business as usual medfører et uansvarligt højt drivhusgasudslip.

Den gode nyhed er, at en god portion politisk vilje godt kan ændre den virkelighed. For 75-90 procent af den nødvendige teknologi til grøn omstilling findes allerede. Men det kræver, at alle sektorer er med på vognen, og ingen hænger i bremsen.

Hvis det var nemt, var det gjort
Omstilling til at drive samfundet på en måde, der ikke smadrer levevilkårene for både os selv og især vores medmennesker længere sydpå, er ingen nem øvelse.

Men hvis det var nemt, var det nok allerede gjort for årtier siden, da man opdagede drivhusgassernes alvorlige effekt.

Den bedste måde at tage alle de mange nødvendige hensyn til økonomi, konkurrenceevne og byrdefordeling på er at inddrage de aktører, der skal være med til at opnå klimamålene.

Nilly Taheri og Monika Skadborg
Danmarks ungdomsdelegat inden for klima og miljø og forperson for Ungeklimarådet

Omstillingen bliver sandsynligvis besværlig og lidt dyr på den korte bane. Men det er nødvendigt at tage svære beslutninger på kort sigt for at undgå en kæmpe regning på længere sigt.

Både på dansk og EU-niveau viser studier, at det dyreste, vi kan gøre for den grønne omstilling, er at komme for sent i gang. Og det er ikke bare en regning til “de næste generationer”, vi taler om. Det er en stor regning allerede til vores generation af skatteydere.

Ærligt talt, vi kan godt finde bedre ting at bruge penge på end oversvømmede kældre, dyre diger ved kysterne og hyppigere tørkeramt landbrug.

Herudover har vi slet ikke lyst til at tænke på de menneskelige, politiske og samfundsmæssige kriser, der vil opstå i verden, såsom hundreder millioner klimaflygtninge. Det er ikke bare for at sige et højt tal, det er FN's estimater.

Derfor må og skal kurven mod 70 procent reduktion af vores drivhusgasaftryk gøres så stejl som muligt så tidligt som muligt. Vi kan ikke gå og gruble over perfekte løsninger indtil 2029, vi bliver nødt til bare at komme i gang og tage alle redskaber op af skuffen.

Klimahandling behøver ikke betyde Gule Veste i gaderne 
Perfekte løsninger findes ikke, så vi kan lige så godt droppe at lede efter klimaløsninger helt uden ulemper. Det nytter ikke noget, at eksistensen af en ulempe eller en uelegant implementering af et lignende tiltag i udlandet bliver brugt som undskyldning for ikke at handle.

Hvis regeringen skal komme på ret kurs mod 70-procentsmålet og undgå en lussing fra de klimabekymrede vælgere til næste valg, bliver de nødt til at tage hurtigt fat på de effektive redskaber, selv om de kan være besværlige.

Så må vi lære af de erfaringer, der findes fra udlandet, og indrette den danske udgave af tiltagene lidt smartere. 

Klimahandling behøver ikke betyde Gule Veste i gaderne, hvis man husker at indrette klimatiltagene, så de tager bedst muligt hensyn til at minimere social slagside samt sikre “just transition” og arbejdspladser.

Hvis vi er smarte, kan vi endda putte nogle tiltag i mixet, der er gavnlige for både klima og pengepung.