Klimaaktivist til regeringen: Gasledningen til Lolland-Falster er en ydmygelse, som må lede til kursskifte i klimapolitikken

I februar kom afgørelsen, som mange havde ventet på. Efter mange bønner fra Dansk Industri, biogasindustrien, lokalpolitikere og Nordic Sugar kunne klimaministeren fortælle, at Lolland Falster endelig vil blive koblet på gasnettet med en ny 115 kilometer lang gasledning.

Beslutningen kan ikke have været nem for Dan Jørgensen (S).

Tallene fra hans eget ministerie viste ingen klimagevinst eller nye jobs og et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 700 millioner kroner. Værre endnu, så var forskere kommet frem til, at en delvis elektrificering var mulig med større klimagevinst og til færre omkostninger end løsningen, som erhvervet foretrak.

Et forsvar for beslutningen
Klimaministeren forsvarede beslutningen med, at der var arbejdspladser på spil et sted, hvor de ikke ligefrem hænger på træerne, og at det gav muligheden for virksomhederne på Sydhavsøerne at bruge biogas – en energikilde, som nogle betragter som klimavenlig på trods af den store metanlækage.

Det sidste argument er jo ikke direkte forkert, men det er siden kommet frem, at der var en meget mindre interesse end først antaget: Den primære årsag var tilkoblingen af Nordic Sugar.

For det andet er al produktion af biogas betinget af statsstøtte, hvilket betyder, at den øgede efterspørgsel på sukkerfabrikkerne blot betyder øget forbrug af fossil naturgas, medmindre Folketinget stemmer for at støtte biogasindustrien yderligere.

Regeringens eklatant tab til lobbyisterne må blive et wakeupcall: Forurenerne har fundet regeringens akillessene. Hvis man truer med jobtab, direkte eller indirekte, er der ikke langt til en klækkelig håndsrækning fra Christiansborg.

Martin Collignon
Medlem af Klimabevægelsen

Men pointen om arbejdspladser var den vigtigste. Statsministeren, Mette Frederiksen, og indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), var også ude og fortælle, at de truede arbejdspladser i Nakskov og Nykøbing Sjælland nu var fredede. Det var også argumentet, som Lea Wermelin (S) brugte i Bruxelles under hendes mislykkede forsøg på at overbevise EU-Kommissionen om, at man skulle undtage Nordic Sugar fra europæiske miljøkrav indtil gasledningens tilkobling. 

Undsiger regeringens argumentation
Derfor er det en lussing til Dan Jørgensen og en hån mod regeringen, når Nordic Sugars direktør i et interview med Altinget fortæller åbent, at virksomheden egentlig var klar på at bruge flydende naturgas, uden at det ville koste nogle andre en ekstra krone, inden muligheden for at få en billig gasnettilkobling opstod.

Med et par sætninger undsiger direktøren hele regeringens argumentation: det med at fabrikkerne skulle lukke kom i hvert fald ikke fra Nordic Sugar eller deres allierede. Samtidig siger han tydeligt, at der er ingen interesse i at betale en krone mere end nødvendigt for biogas og den grønne omstilling.

Regeringens eklatant tab til lobbyisterne må blive et wakeupcall: forurenerne har fundet regeringens akillessene. Hvis man truer med jobtab, direkte eller indirekte, er der ikke langt til en klækkelig håndsrækning fra Christiansborg. Sidste uge faldt lobbyisternes maske for en stund, og det ærlige interview må betyde, at regeringens åbne dør til pengekassen til virksomheder med de stærkeste lobbyister må lukke. Ellers er der stor sandsynlighed for, at man igen bliver til grin med danskernes penge.

Vi må forvente mere af vores politikere, og at de i det mindst at kigger på, hvad virksomhederne tidligere har sagt, inden de tager en beslutning til 800 millioner kroner. Et år før rygterne om en snarlig flytning havde Nordic Sugar offentligt sagt, at de havde lagt 100 millioner kroner til side til omstillingen til flydende naturgas, hvor man ikke behøvede gasledningen.

De Økonomiske Råd skrev det tydeligt i foråret: For at nå Folketingets klimamål koster tilskudsstrategien samfundet mindst fire gange så meget som klimaafgiftsstrategien. Det massive samfundsøkonomisk tab på gasledningen er det perfekte bevis

Martin Collignon
Medlem af Klimabevægelsen

Det første regeringen bør gøre nu er naturligvis at trække støtten til projektet tilbage: Nordic Sugars administrerende direktør, Jesper Thomassen, siger jo, at de har en fornuftig backupplan, der koster mindre end gasledningen til 800 millioner kroner. Belejligt for regeringen, at tilladelsen fra Miljøstyrelsen til gasledningen ikke er givet endnu!

Alarmklokkerne bimler og bamler
Når det så er gjort, kan man håbe, at sagaen bliver et symbolsk pragteksempel på regeringens forfejlede klimapolitik, som hidtil har været at betale for forurenernes grønne omstilling (eller dens fravær), mens man afskyr løsningen, som alle andre er enige om: klimaafgifter.

De Økonomiske Råd skrev det tydeligt i foråret: For at nå Folketingets klimamål koster tilskudsstrategien samfundet mindst fire gange så meget som klimaafgiftsstrategien. Det massive samfundsøkonomisk tab på gasledningen er det perfekte bevis; havde man fulgt vismændenes råd, er det ikke usandsynligt, at Nordic Sugar af sig selv havde elektrificeret helt eller delvist for at undgå en klækkelig regning for gasforbrugets udledninger.

Samtidig sørger afgiftens provenu for, at man har midlerne til at sikre, at ingen lavindkomst- danskere bliver ramt af den nødvendige grønne omstilling – noget som subsidier ikke kan.

Mere generelt bør sagen, som Dan Jørgensen sagde om den seneste IPCC rapport, få alarmklokkerne til at bimle og bamle hos alle, der har med klimapolitik at gøre. Der var et hav af forskere, der advarede mod gasledningen.

Greta Thunberg har gentaget det nok gange: Lyt til videnskaben. Så kan det være, at vi får klimagevinst og undgår ydmygelser og pengespild.