Klimabevægelse: Det haster med at finde ud af, hvordan vi begraver kulstof

Af Thomas Meinert Larsen og Lars Jensen
Hhv. talsmand og landudvalgsmedlem i 350 Klimabevægelsen

Efterårets klimaplan vil handle om biler, boliger og bønder. Det er godt og rigtigt, men der mangler et punkt: Negativ emissionsteknik, der ”begraver kul­stof”.

I energiaftalen fra juni står, at parterne er ”enige om, at Danmark vil ar­bejde mod netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.”

Udbyg en negativ emissionsindustri
Kulstof kan være to steder: i atmosfæren eller bundet til jorden. I vores livstid har udvekslingen mellem de to ikke været i ligevægt.

Netto-nuludledning betyder, at den skal komme i ligevægt senest om 32 år. (En politisk interesseret dansker husker måske kartoffelkuren for 32 år siden.)

Klima­viden­ska­ben siger, at der efter 2050 skal være netto negative emissioner, altså større binding af kulstof til jorden fra atmosfæren end frigivelse fra jorden til atmosfæren.

Der er brug for mere udvikling, dels teknologisk og dels markeds­mæssigt.

Thomas Meinert Larsen og Lars Jensen
Hhv. talsmand og landudvalgsmedlem, 350 Klimabevægelsen

For at kunne bygge op til at nå netto-nul­ud­led­ning i 2050 skal vi fra 2030 – senest om 12 år – til at ud­byg­ge en kommerciel ne­ga­tiv emissionsindustri, som leverer kulstofbinding til jorden i industriel skala. (En poli­tisk interesseret dansker husker måske tegningekrisen for 12 år siden).

Negativ e­mis­sionsteknik er med til at fjerne kulstof fra emissioner, der allerede har fundet sted, og til at kom­pensere for ikkefossil klima­påvirk­ning, som for eksempel vanddamp fra nødvendige inter­kon­ti­nentalfly. Negativ emissions-industrien holdt sidste år konference på Carlsberg.

En halvpalle grillkul per dansker per år
IEA angiver i sin World Energy Investment 2018, at der investeres alt for lidt i negativ emissionsteknik, og at 450 mio. ton CO2 i dag vil kunne fjernes fra atmos­færen pr. år for 40 $/ton.

Klimarådet skriver i sin biomasserapport, at skovrejsning er den eneste beviste måde at binde store mængder kulstof.

Nogle hæfter stor lid til biochar, altså at fremstille og deponere store mængder grillkul. En halvpalle grillkul vejer ca. 2,5 tons og svarer til ca. 10 tons CO2. Med den teknik vil man altså – hvis vi ikke får stillet hurtigt og retfærdigt om til 100 pct. vedva­rende energi – i 2050 skulle deponere ca. en halvpalle grillkul pr. dansker pr. år på en måde, hvor der ikke er risiko for, at der går ild i dem.

Der er brug for udvikling
Vores ønske er ikke at gå fossilindustriens ærinde, selvom vi indser, at den kynisk vil udnytte en debat om negativ emissionsteknik til at sige, at man (dvs. andre end den selv) blot kan bruge negativ emissionsteknik til at rydde op efter de klimaskader (fx mindsket høstudbytte og oversvømmede ejendomme), som dens produkt bærer ansvaret for.

Fossilindustrien kan nemlig næppe fremadrettet kon­kur­rere med dansk brændselsfri energiteknologi, hvis den selv skal betale.

Behovet for negativ emissionsteknik er dog reelt. På baggrund af energi­forliget haster det med at blive konkret på, hvordan Dan­mark kan lave grøn ener­giteknologi, der leverer negative emissioner.

Der er brug for mere udvikling, dels teknologisk og dels markeds­mæssigt.

Hvordan laver man en markeds­stan­dard for, at kulstof reelt er bundet til jorden, og hvordan laver man politiske ram­me­vilkår, der sikrer købere i markedet herfor?

Den svenske regering igang­satte 19. juli en analyse af negative emissioner. Parterne i det kommen­de danske klimaforlig bør igangsætte en tilsvarende analyse inklusive midler til tekno­logisk og markedsmæssig forskning og innovation i at binde kulstof til jorden.