Klimabevægelsen: Vi skal afvikle gasnettet frem for at øge udbuddet af fossile brændsler

DEBAT: Der skal ikke bygges ny fossil infrastruktur, og Energinet bør forberede sig på at afvikle væsentlige dele af gasnettet over de næste 10-20 år, skriver Thomas Meinert Larsen fra 350 Klimabevægelsen i Danmark.

Af Thomas Meinert Larsen
Talsperson, 350 Klimabevægelsen i Danmark

Årtiers klimapolitik har fokuseret på at regulere efterspørgslen på fossil energi, og det har ikke været tilstrækkeligt til at få greb om problemet. Vi er derfor nødt til også at regulere udbuddet af fossile brændsler.

I september 2016 var den globale klimaorganisation 350 med til at udgive rapporten The Sky’s Limit, som var den første, der regnede på energikonsekvensen af de skærpede klimamål i Parisaftalen om at holde verden så langt under 2 grader og så tæt på 1,5 grader som muligt.

Med solidt datagrundlag og metode har rapporten et markant resultat: Hvis vi tømmer de olie-, gas- og kulfelter, som er i drift i dag, og brænder det udvundne af, vil det alene være nok til at bryde 2 gradersmålet. Eksisterende olie og gasfelter i drift – uden kul – vil alene tage verden over 1,5 gradersmålet.

Konklusionen er lige så markant: Der bør ikke bygges ny udvinding eller infrastruktur til fossile brændsler. Nogle olie- og gasfelter, samt kulminer, der er i drift i dag – især i rige lande – skal lukkes, før de er tømt.

Husk udbudssiden
Da Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fik rapporten tilsendt, svarede han, at det globale klimareguleringsregime bygger på at begrænse efterspørgslen efter fossiler, og at han mener, at det er den mest hensigtsmæssige tilgang.

Det er rigtigt, at Kyotoprotokollen byggede på at begrænse efterspørgslen, og i den periode den var rammen for klimaregulering, er klimaudfordringen bare blevet værre. Derfor vil vi i 350 Klimabevægelsen også forholde os til udbudssiden. Det giver jo ingen mening at sige, at udvinding af fossiler ikke fører til yderligere udslip. Hvad skulle man bruge enorme mængder af olie, kul og
gas til, hvis ikke til brænde af? Og hvad skal man bruge rørledninger og kulhavne og -baner til, hvis ikke til at gøre det muligt at brænde enorme mængder fossiler af?

Ingen lån til fossil infrastruktur 
Forud for COP23 i november 2017 i Bonn vedtog Europaparlamentet i oktober en resolution, der ”kræver et ambitiøst engagement fra regeringer og offentlige og private finansielle institutioner, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber, i at tilpasse udlåns- og investeringspraksis til det globale gennemsnitstemperaturmål på et godt stykke under 2° C - på linje med artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen, og frigøre sig fra fossile brændstoffer ved blandt andet at udfase eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer.”

I december 2017 besluttede bestyrelsen i den europæiske investeringsbank (EIB), hvor blandt andre danske Julie Sonne er medlem, at udskyde en beslutning om et lån til den Transadriatiske Rørledning (TAP), som er et af de fossile projekter, verden ikke har brug for. Det skal bestyrelsen have ros for, men for at følge opfordringen fra Europaparlamentet skal de helt droppe sådanne fossillån.

Planlagt gasledning bør droppes
I en dansk kontekst skal Energinet have at vide, at de skal lægge en plan for at afvikle væsentlige dele af gasnettet over de næste 10-20 år. Det er muligt, at der findes enkelte behov for procesvarme, som kræver bionaturgas, men det vil ikke kræve et gasnet af den størrelse, vi har nu.

Det er bare ikke det, der sker. Energinet er lige nu i gang med planer for etablering af en rørledning, som vil øge udbuddet af gas i Polen (og efterspørgslen efter gas i Norge, selvom Norges officielle politik er at mindske fossilefterspørgslen i Norge).

Man bør ikke adressere en for høj efterspørgsel efter fossiler med øget udbud. I stedet bør man mindske det polske behov for gas og kul med dansk energiteknologi, så Polen kan få dækket sine energibehov uden fossiler. Energinets planlagte gasledning vil – som al anden ny fossilinfrastruktur – være et søm til kisten for Parisaftalens mål, fordi den øger udbuddet af fossile brændsler.

Forrige artikel Opråb: Det er tid til at medtænke importens klimabelastning Opråb: Det er tid til at medtænke importens klimabelastning Næste artikel Velux: Vind alene kan ikke levere klog, grøn omstilling Velux: Vind alene kan ikke levere klog, grøn omstilling
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Politikerne følger olieselskabernes dagsorden

    Der er brug for et langt større fokus på udbudssiden. Der bliver lavet store investeringer i Nordsøen og første trin i skifergasevalueringen viste at regeringen langt fra har opgivet udvinding af skifergas . Man negligerede forskernes advarsler om manglende viden og fortsætter det fordækte spin om miljømæssig forsvarlig udvinding med at konkludere at undersøgelserne først skal foregå når de konkrete licenser er givet Vi ser aktuelt i Skotland hvor farlig denne tilgang er. Selskabet Ineos som er storspiller inden for skifergas i England og som har licenser i Skotland har sagsøgt Skotland fordi de har besluttet at forbyde udvinding af skifergas. Når først man har givet licenser så fanger bordet. Derfor er det helt afgørende at Danmark ikke giver flere licenser til fossil udvinding og hurtigst muligt laver en afviklingsplan for den fossile udvinding. Politikerne har reelt nægtet at forholde sig seriøst til de store problemer med den fossile udvinding som udover klimabelastningen også betyder massiv miljøbelastning med kemikalier og lavradioaktivt affald
    http://www.bbc.com/news/uk-scotland-scotland-politics-42624749

  • Anmeld

    Morten Mejsen Westergaard

    Godt skrevet

    Disse indlæg har vi brug for langt flere af. For der er ingen tvivl om at 2 graders målet bliver mere end svært at opnå, hvis vi ikke debatterer og handler massivt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.