Bo Normander2
(Foto: normander.dk)

Klimaet og miljøet betaler prisen for krisen i EU

6. december 2012 kl. 22:30
DEBAT: Besparelser på EU's budget rammer ensidigt den grønne omstilling, lyder det fra Bo Normander og Leif Bach Jørgensen, formand og landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd.
| Flere

Af Bo Normander og Leif Bach Jørgensen
Formand og landbrugsmedarbejder for Det Økologiske Råd 

Danmark har en kæmpe opgave foran sig: Der er lang vej igen, før vi har sikret en opfyldelse af Vandrammedirektivets krav om et renere vandmiljø, en opfyldelse af målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2020 samt en forsvarlig reduktion af vores klimapåvirkning. Det er store og dyre opgaver; målene kan kun nås ved, at dansk landbrug tager aktiv del, og ved at EU's landbrugsstøtte målrettes en bæredygtig omstilling.

Disse ugers forhandlinger i EU peger imidlertid frem mod løsninger, som er værre end selv de mest pessimistiske forventninger. Den nye landbrugspolitik kan meget vel blive et markant tilbageskridt for miljøindholdet i landbrugspolitikken. Hermed falder finansieringen bag kommende natur- og vandplaner væk.

Kommissionen havde ellers sidste år stillet EU's borgere i udsigt, at den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP'en) ville blive grønnere. En del af de mange penge, som kanaliseres ud til de europæiske landmænd, skulle i højere grad bidrage til offentlige goder som rent vand, et stabilt klima og stop for nedgangen i biodiversitet – ”public money for public goods”.

Ændringer går i den gale retning 
I præsident Herman Van Rompuys udspil til EU-topmødet i Bruxelles for nylig lagde han op til, at budgettet for Udvikling af Landdistrikterne (Søjle 2) under CAP skal være et af de steder, som rammes hårdest. Van Rompuy foreslog nedskæringer på 9,1 procent af Landdistriktsmidlerne, mens den direkte produktionsstøtte (Søjle 1) kun beskæres med 5,8 procent. Denne skævhed blev endda øget undervejs gennem topmødet via et nyt forslag, som reducerer nedgangen i Søjle 1 til et par procent – mens den drastiske beskæring i Søjle 2 blev fastholdt. EU-lederne formåede ikke at fastlægge budgettet for 2014-2020, men debatten og ændringerne på mødet pegede ensidigt den gale vej.

Yderligere vil samtlige medlemsstater få mulighed for at overføre op til 15 procent af disse – allerede utilstrækkelige – Søjle 2-midler til Søjle 1. Hvis medlemsstaterne vælger at gøre dette, vil det resultere i en 26 procent nedskæring i forhold til budgettet for perioden 2007-2013. Det vil medføre en total underminering af den mest progressive og fremadrettede del af den fælles landbrugspolitik. 

Ophævelse af fremskridt og målsætninger for miljøet
Samtidig peger diskussionerne i sidste uge i COMAGRI – Europaparlamentets Landbrugsudvalg, som leder forhandlingerne i Parlamentet – mod en fuldstændig stækkelse af de grønne krav i Søjle 1, som Kommissionen havde skruet sammen som det grønne element i deres oprindelige forslag.

Reduktionen af budgettet for landdistriktsudvikling (Søjle 2) og udhulingen af ”greening”-kravene til den direkte støtte vil ikke kun ophæve de få positive miljømæssige fremskridt, der er opnået gennem den fælles landbrugspolitik i de seneste år, det kan også blive dødsstødet for udsigten til at opfylde Danmarks miljømålsætninger i forhold til vand, klima og natur. Samtidig sætter det et stort spørgsmålstegn ved selve legitimiteten af ​​landbrugspolitikken.

Vi forstår behovet for budgetbesparelser i EU, men de bør falde på den direkte produktionsstøtte, som ikke er målrettet miljøet, og som stadig fylder en stor del i EU-budgettet.

Vi er glade for, at Van Rompuy har fastholdt, at 20 procent af budgettet i CAP skal øremærkes som en del af EU's klimaindsats. Men netop derfor er det desto mere uforståeligt, at det foreslås at skære drastisk i den del af den fælles landbrugspolitik, der er specifikt målrettet mod at gavne klima, natur og miljø.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK