Klimaforhandlinger fortsætter: Hvordan skal Klimarådet se ud?
KLIMALOV: Tirsdag fortsætter forhandlingerne om en ny mere ambitiøs klimalov. Denne gang er det uafhængige ekspertorgan Klimarådet på dagsordenen. Altinget har spurgt to af Folketingets partier, hvilken rolle de mener, at rådet skal spille.
Andreas Arp
Journalist og redaktørForhandlingerne om klimaloven er for alvor gået i gang, og når de fælles møder fortsætter tirsdag morgen, bliver det med Klimarådet på dagsordenen.
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet forhandlede på plads efter valget med SF, Radikale og Enhedslisten, fremgår det, at det uafhængige ekspertorgan skal spille en mærkbar rolle i dansk klimapolitik.
Og i det oprindelige borgerforslag om en ny klimalov indgik det også som et bærende element, at ”Klimarådet skal styrkes”.
Først og fremmest økonomisk, mener Enhedslisten.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050.
Rådet er nedsat som følge af klimaloven fra 2014, hvori der står, at Klimarådet skal:
1. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser
2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner
3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje
4. bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
”Lige nu har Klimarådet cirka 10 millioner kroner årligt at arbejde for. Vi synes, at de skal have 50. Og det er ikke bare at tænke på et tal. Det er det, som Det Økonomiske Råd får, og det er også det, som vi kan se, at der kan blive behov for,” siger klimaordfører Mai Villadsen (EL) til Altinget.
Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, mener heller ”ikke, at der kan være tvivl om”, at Klimarådet skal styrkes økonomisk.
”Vi er nødt til at styrke deres muskelkraft i forhold til at lave beregninger og meget gerne også virkemiddelkataloger, som kan være med til at rådgive kommende regeringer,” siger hun til Altinget, men oplyser, at hun endnu ikke har lagt sig fast på, hvor stort beløbet skal være.
Skal monitorere klimapolitikken
Ifølge Mette Abildgaard giver det bedst mening at definere Klimarådets rolle, før man taler økonomi.
Selv er Konservatives bud at lade rådet overvåge den klimapolitiske indsats. Det kan helt konkret være, når Energistyrelsen kommer med nye basisfremskrivninger.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
