Klimakampen fortsætter efter Paris-topmøde

Maria Reumert Gjerding (EL),
Klimaordfører

I de næste knap fjorten dage er hele verdens øjne rettet mod klimatopmødet i Paris. Forventningerne og forhåbningerne til COP21 er kolossale. FN’s klimapanel har tændt alle advarselslamper, og forskningen er utvetydig og klar: Handler vi ikke hurtigt, og får vi ikke effektivt nedbragt verdens CO2-udledninger i de kommende år, så går vi mod en verden i kaos. Så vil store dele af kloden bliver ubeboelig for mennesker.

Derfor er håbet så stærkt. For vi kan slet ikke kan overskue konsekvenserne af, at det ikke lykkes. Det var den samme følelse, vi havde før klimatopmødet i København. Og da topmødet i København blev et historisk flop, var magtesløsheden og handlingslammelsen total. Floppet i København satte klimakampen mange år tilbage. Det bør vi lære af nu.

Hvad vi kan forvente af aftalen i Paris?
Først og fremmest er det vigtigt, at vi nu får et realistisk billede af, hvad vi kan forvente i Paris.

Vi skal kæmpe til sidste minut for en ambitiøs klimaaftale. Men det er også vigtigt, at vi ikke opbygger overdrevne forventninger, som vi allerede nu kan se, ikke har en chance for at blive indfriet.

Maria Reumert Gjerding (EL)
Klimaordfører

I bedste fald får vi en aftale, der inkluderer alle verdens lande, og hvor alle har indleveret en frivillig målsætning om, hvor store CO2-reduktioner man forventer i de kommende 10-15 år. Vi ved allerede nu, at verdens samlede reduktionsmål vil være meget langt fra at overholde den kritiske to graders temperaturstigning.

Aftalen vil være skrøbelig. For det første, fordi det er tvivlsomt, om verdens rige lande formår at forpligte sig til klimafinansiering på en måde og i et omfang, der stemmer overens med tidligere løfter. Derfor er der stor risiko for, at udviklingslandene vil være kritiske og tilbageholdende med ambitiøse reduktionsforpligtelser.

For det andet fordi aftalen ikke vil blive juridisk bindende. Derfor er der en risiko for, at landene skruer ned for ambitionsniveauet, når det erkendes, at ansvarlig klimahandling står i modsætning til den forældede, men desværre stadigvæk fremherskende målsætning om evig økonomisk vækst.

På trods af disse åbenlyse svagheder er der en mulighed for, at klimaaftalen vil indeholde en mekanisme, der gør det muligt at skrue ambitionsniveauet gradvist op i løbet af de kommende år. Desværre ser det ud til, at den mekanisme vil være svag, fordi landene ikke vil forpligte sig til at levere nye og mere ambitiøse målsætninger hvert femte år, men vil bevare muligheden for blot at gentage de mål, de allerede har.

Parat til handling efter COP21
Vi skal gøre alt, hvad vi kan – som befolkning og som politikere – for at lægge et maksimalt pres på verdens ledere i de kommende uger. Vi skal kæmpe til sidste minut for en ambitiøs klimaaftalen. Men det er også vigtigt, at vi ikke opbygger overdrevne forventninger, som vi allerede nu kan se, ikke har en chance for at blive indfriet.

Netop fordi skuffelse også skaber magtesløshed og handlingslammelse.

Og handlingslammelse er det sidste, klimaet har brug for. Så her ved COP21’s begyndelse er det vigtigste nok at slå fast, at klimakampen vil fortsætte. Forhåbentlig vil den stige i styrke og engagement allerede dagen efter, verdens ledere drager hjem fra Paris.