Klimaminister: Grøn transport er for dyrt
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er godt, at regeringen erkender, at det både er dyrt og meget vanskeligt at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.
Ove Holm
Underdirektør, DTL
Danmarks klimapolitik
Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusudledninger med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Med Energiaftalen fra 2012 er Danmark, ifølge regeringens fremskrivninger, på vej til en samlet reduktion på 34 procent.
Der mangler altså ca. fire mio. tons CO2-reduktion.
Virkemiddelkataloget indeholder reduktionsforslag for i alt 10 mio. tons CO2.
Faktisk havde klimaminister Martin Lidegaard (R) håbet og troet på noget andet. Men beregningerne i regeringens spritnye klimakatalog viser med al tydelighed, at når det handler om tiltag på transportområdet, er der én overskrift: Det bliver dyrt.
Og selvom det igen og igen har været fremført, at netop transporten er særligt vanskelig og ofte dyr at tage fat på, kommer beregningernes udfald alligevel bag på klimaministeren:
”Det er deprimerende. Og jeg er faktisk overrasket over, at det er så svært at finde virkemidler i transportsektoren, som både er økonomisk forsvarlige, og som virkelig batter,” siger Martin Lidegaard.
Derfor er det heller ikke markante tiltag på transportområdet, som står lige for, når regeringen fremadrettet skal vælge, hvilke af de i alt 78 forskellige virkemidler, der skal bruges til at nå de sidste seks procent af regeringens klimamålsætning (se de konkrete transportberegninger i faktaboks i bunden af artiklen).
Blandt virkemidlerne på transportområdet er det kun ét, der giver samfundsmæssigt overskud, mens det på eksempelvis landbrugsområdet gør sig gældende for hele tretten forslag. Samtidig kan man konstatere, at de mest CO2-nedbringende virkemidler på transportområdet alle er forholdsvis dyre.
Kurven knækker ikke
Det er tiltag som at sænke hastigheden på motorveje, afskaffelse af befordringsfradrag, forhøjelse af benzinafgift, som regeringen også afviser med omkostningsargumentet. Også indførsel af roadpricing er dyrt ifølge beregningerne, selvom det er det enkeltelement i hele kataloget, der giver den største CO2-gevinst.
Her afviser regeringen således også:
”Vi har ikke teknologierne til at lave roadpricing på nuværende tidspunkt. Men på lang sigt, kan vi ikke udelukke, at vi kommer tilbage til det spørgsmål. Der er andre løsninger, der er billigere her og nu,” siger Martin Lidegaard.
Transportberegningerne fra regeringens idékatalog efter pris
| Virkemiddel | Reduktion (1.000 ton) | Pris (kr/ton) |
| Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t | 63 | 13.460 |
| Afgiftsfritagelse fra plug-in hybridbiler 2013-2015 | 7 | 5.012 |
| Krav om 1 procent 2.g. bioethanol iblandet i benzin fra 2020 | 85 | 4.455 |
| Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 | 16 | 4.462 |
| Kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler | 1.315 | 4.181 |
| Afskaffelse af befordringsfradraget | 130 | 4.167 |
| Forhøjelse af brændstofafgifter med 40 øre/liter | 743 | 2.663 |
| Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer | 186 | 2.409 |
| Afgiftslempelse for gas til tung transport | 2 | 1.798 |
| Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjer | 39 | 1.581 |
| Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer | 163 | 1.499 |
| Obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknik | 17 | 1.189 |
| Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer | 0,3 | 941 |
| Krav til offentlige indkøb af transport | 42 | 235 |
| Tilskud til certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport | 30 | -585
|
Klima- Energi og Bygningsministeriet
