Klimarådet om erhvervslivets anbefalinger: Mange spændende forslag, men bekymrende finansiering
ANBEFALINGER: Regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet leverer generelt på høje ambitioner, men det er ikke alle forslag og finansieringsmetoder, som Klimarådet er lige begejstret for. Få her et overblik over Klimarådets dom over klimapartnerskaberne.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktør
Morten Øyen
RedaktørCoronakrisen stjal rampelyset, da regeringens klimapartnerskabers anbefalinger udkom, men nu har Klimarådet gennemgået alle de mere end 1.000 siders analyser og anbefalinger og er klar med en dom. Og den er ikke entydig.
Overordnet leverer erhvervslivet på ambitioner og en masse gode indspark, skriver Klimarådet.
"Partnerskaberne præsenterer mange spændende, nye og ambitiøse forslag, for eksempel på it-området, inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, etablering af et klimavidencenter, CO2-krav til byggematerialer med videre," skriver Klimarådet.
Men der er også kritik: Anbefalingerne gør den grønne omstilling unødig dyr ved at vige uden om det mest effektive omkostningseffektive instrument, en CO2-afgift, og for eksempel landbruget vil finansiere sine forslag ved at skrue ekstra op for tilskud fra staten og EU, hvilket Klimarådet ikke er begejstret for.
- Samlet summerer klimapartnerskabernes foreslåede reduktionsindsatser til mere end det samlede reduktionsbehov i 2030, og der er et stort sammenfald med Klimarådets omstillingselementer.
- Nogle af partnerskaberne vurderer nogle omstillingselementers reduktionspotentiale noget anderledes end Klimarådets rapport gør. Det gælder f.eks. CO2-binding i jorder og skove, varmepumper i industrien, større anvendelse af biobrændstoffer og CO2-fortrængningskrav i transportsektoren, samt kompostering og spildevand.
- En række tværgående forslag går igen i mange af partnerskabernes anbefalinger og er også blandt Klimarådets anbefalinger. Det gælder f.eks. forslag om afskaffelse af afgiften på certificeret overskudsvarme, tilpasning af elvarmeafgiften, grønne offentlige indkøb, der afspejler varernes reelle klimaaftryk, udsortering og genanvendelse af plastaffald og ikke mindst en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats.
- Klimarådets største bekymring går på, om partnerskabernes foreslåede omstillingselementer og virkemidler er omkostningseffektive.
- Klimarådet er kritisk over for det store fokus på biobrændstoffer, da de enten ikke er klimabæredygtige, eller hvis de er, vil være relativt dyre at fremstille og lægge beslag på sparsomme bioressourcer, der kunne være anvendt mere effektivt andetsteds.
Her kan du læse hele Klimarådets analyse med vurderinger af alle klimapartnerskaberne.
Altinget har set nærmere på, hvad Klimarådet skriver om de enkelte klimapartnerskaber i baggrundsnotatet og giver nedenfor et overblik gennem en række nedslag.
Klimapartnerskab for energi- og forsyningssektoren
Klimarådet vurderer, at klimapartnerskabet over en bred kam giver et realistisk bud på, hvordan sektoren kan bidrage til at nedbringe drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.
Men samtidig efterspørger Klimarådet flere konkrete virkemidler til at opfylde de ambitiøse målsætninger. Mange af anbefalingerne kredser om, hvad regeringen kan sætte sig af nye ambitioner – ofte gennem øget tilskud. Og flere centrale forslag er ifølge Klimarådet ikke realistiske.
