Klimarådet tænder advarselslampe: ”Betydelig udfordring” at nå klimamålet i 2025

Det seneste år er det gået den forkerte vej med klimareduktionerne i Danmark. Hvis politikerne vil være sikre på at nå klimamålet i 2025, bør de gå efter at skyde over målet, lyder det fra regeringens klimavagthund.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det seneste år er det gået den forkerte vej med klimareduktionerne i Danmark, viser årets klimafremskrivning fra Energistyrelsen.

Når verden udvikler sig anderledes, end man troede, så kan det være, at man ikke når det, hvis man har sigtet efter kun lige præcis at nå det.

Peter Møllgaard
Formand, Klimarådet

Og det får nu Klimarådet til at tænde en advarselslampe.

”Den opgjorde udledning i 2025 er højere end i sidste års fremskrivning. Det er opsigtvækkende, da der er vedtaget virkemidler til reduktion af udledningen i det forløbne år,” skriver Klimarådet i dets kommentering til Energistyrelsens klimafremskrivning.

”Reduktionsbehovet er en betydelig udfordring, den korte tid til 2025 taget i betragtning,” tilføjer rådet.

For at sikre, at det går den rigtige vej mod 70 procentsmålet i 2030, har Folketinget sat et delmål om, at de danske CO2-reduktioner skal være reduceret med 50-54 procent i 2025.

Energistyrelsens klimafremskrivning finder, at der udestår et reduktionsbehov på mellem 2,4 og 5,5 million ton CO2e i 2025, for at nå klimamålet. Sidste år var det 2,1-5,2 millioner ton i 2025.

Stigningen skyldes blandt andet, at der nu forventes øgede udledninger fra dansk cementproduktion.

Mere sikkert at sigte over målet

Danmark er med årets fremskrivning også kommet længere væk fra det klimamål, som er pålagt fra EU, skriver Klimarådet.

”Når det på trods af vedtagene virkemidler er gået den forkerte vej i forhold til realisering af disse mål, er det tydeligt, at usikkerhed i fremskrivningerne er et grundlæggende vilkår med stor betydning,” skriver Klimarådet.

Klimarådet kommenterer klimafremskrivningen

Energistyrelsens årlige klimafremskrivning viser, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de politiske beslutninger, og Klimarådet skal hvert år kommentere fremskrivningen.


Kilde: Klimarådet

Derfor kan det være en god idé at sigte over målene, hvis man vil være sikker på at ramme, lyder det fra Klimarådets formand Peter Møllgaard.

”Det er en politisk afvejning, om man vil gå efter en ekstra reduktion for at øge sikkerheden for at klimamålene nås. Alternativt risikerer man, at målene ikke opfyldes, fordi man satser på kun lige akkurat at opfylde målet,” siger han i en pressemeddelelse.

”Når verden udvikler sig anderledes, end man troede, så kan det være, at man ikke når det, hvis man har sigtet efter kun lige præcis at nå det,” tilføjer han.

CO2-afgift leverer ikke nok

Regeringen har tidligere sagt, at en kommende grøn skattereform med en mere ensartet CO2-afgift skal hjælpe med at nå klimamålet i 2025. Sådan en aftale ventes at falde på plads i disse dage. Intet tyder dog på, at aftalen alene kommer til at bringe regeringen i mål med nok CO2-reduktioner til at nå 2025-målet.

Ser man frem mod 2030 peger Klimarådet i kommenteringen på, at Energistyrelsens klimafremskrivning bør opgøre reduktionerne mere retvisende for væsentlige områder som landbrug og affaldsforbrænding. Det betyder, at der kan være længere til klimamålet i 2030, end klimaregnskabet umiddelbart giver indtryk af.

Dele af landbrugsaftalen er blandt andet allerede indregnet i fremskrivningen, men en stor del af den aftale er indtil videre baseret på frivillige tilskud, der skaber usikkerhed om, hvor mange CO2-reduktioner det reelt vil medføre.

Også den politiske aftale om konkurrenceudsættelse af anlæg, der forbrænder affald, er Klimarådet kritisk over bare regnes med i klimafremskrivningen.

Ideen med aftalen er, at en fremtidig konkurrence mellem anlæggene vil få flere til at lukke og dermed sørge for, at der bliver importeret mindre plastikaffald til at brænde af i danske forbrændingsanlæg.

”Vi er langt fra overbeviste om, at konkurrenceudsættelsen vil føre til anlægslukninger. Og så risikerer man at mangle 0,6 millioner ton reduktioner i 2030, som så skal findes et andet sted,” siger Peter Møllgaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Møllgaard

Kommende rektor, CBS (1/6), afgående professor, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, formand for Klimarådet 2018-
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

0:000:00