Klimarådet: Vi skal have styr på biomassens klimabelastning

DEBAT: Danmarks forbrug af vedvarende energi kommer i stigende grad fra biomasse, men kontrollen med, om biomassen er en gevinst eller belastning for klimaet, halter, skriver Klimarådet.

Af Peter Birch Sørensen, Katherine Richardson, Jette Bredahl Jacobsen, Pia Frederiksen, Poul Erik Morthorst, Jørgen Elmeskov og Niels Buus Kristensen
Medlemmer af Klimarådet

Altingets læsere har i løbet af foråret kunnet følge med i en livlig debat om biomasse i det danske energisystem. Emnet er velvalgt, da fast biomasse i form af især træpiller, flis, brænde og halm udgør mere end halvdelen af det danske forbrug af vedvarende energi.

Så selv om vedvarende energi ofte handler om vindmøller og solceller, er det biomassen, der ser ud til at komme til at trække det største læs, hvis regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 skal nås.

Klimarådet har set på udfordringerne med biomasse
Der er delte meninger om biomassens klimavenlighed. Fortalere ser biomasse som en billig og fleksibel måde at komme af med de fossile brændsler på i en fart, mens kritikere påpeger, at afbrænding af biomasse nedbringer skovenes kulstoflager og sender CO2 ud i atmosfæren. Selv hvis skoven genplantes, kan det tage mange år, før den udledte CO2 er optaget igen

Med afsæt i biomassens fremtrædende rolle i det danske energisystem og de divergerende opfattelser af, om denne rolle nu også er hensigtsmæssig, har Klimarådet i sin hovedrapport for 2018 kastet sig over biomasseproblematikken.

Dansk biomasseimport er unik
To ting springer i øjnene, når man sammenligner det danske forbrug af biomasse med andre europæiske landes. For det første ligger Danmark på en femteplads, hvad angår biomassens andel af det samlede energiforbrug. Vi er altså et af de lande, der har det højeste biomasseforbrug.

For det andet er de lande, der ligger over os på listen, alle lande med meget skov. Hvor disse lande primært brænder eget træ af, er Danmark unik i kraft af kombinationen af et stort forbrug og en stor import. 43 pct. af det danske forbrug af fast biomasse var i 2016 importeret, og for træpiller specifikt var andelen over 90 pct.

Det store forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at sikre, at vores biomasse er klimavenlig. Og den store import gør, at Danmark har en særlig interesse i, at de internationale klimaregler sikrer, at den biomasse, vi køber i andre lande, er klimavenlig.

De internationale regler er utilstrækkelige
Biomasse udleder CO2 fra skorstenen, men alligevel regnes det for CO2-neutralt. Det skyldes, at udledningen i stedet skal konteres i det land, der producerer biomassen.

Hvis salg af biomasse reducerer kulstoflageret i dette lands skov, skal landet have et minus i sin klimaopgørelse. Og hvis ellers landet er omfattet af et tilstrækkelig stramt klimamål, vil det være nødt til at øge sin klimaindsats i andre sektorer.

Hvis der var garanti for en sådan kompenserende klimaindsats, kunne Danmark frit afbrænde importeret biomasse uden at bekymre sig om klimaeffekten, men som Klimarådets rapport påviser, er det sjældent tilfældet.

Fx er mange landes klimamål så uambitiøse, at lidt mindre skov ikke kompromitterer deres målopfyldelse. Derfor må Danmark på egen hånd sikre, at vi kun anvender klimavenlig biomasse, når vi vælger at bruge det som en væsentlig del af vores grønne omstilling.

Bæredygtighedskriterierne bør strammes op
Den danske energibranche er med en frivillig aftale om bæredygtighedskriterier for fast biomasse i form af træpiller og træflis gået foran for at sikre en hensigtsmæssig brug af biomasse.

Klimarådet bifalder initiativet og vurderer, at netop bæredygtighedskriterier er den rette vej at gå for at sikre den træbaserede biomasses klimavenlighed, så længe de internationale klimaregler og klimamål ikke er tilstrækkeligt stramme.

Den frivillige brancheaftale tager dog i sin nuværende form ikke nok hensyn til klimaet.

Virksomhederne i aftalen skal ganske vist tilstræbe at anvende biomasse, der ikke udhuler skovenes kulstoflager, men brancheaftalen opstiller ikke tilstrækkeligt klare indikatorer og kriterier for, hvornår det er ’tilstræbt’ nok, og hvordan dette dokumenteres.

Samme kritik kan rettes mod de bæredygtighedskriterier, som EU-kommissionen har foreslået skal gælde på europæisk plan, idet de heller ikke har målrettede kriterier for effekterne på kulstoflagringen i skoven.

Derfor anbefaler Klimarådet, at de nuværende bæredygtighedskriterier udvides, så de bedre tager højde for biomassens påvirkning af klodens kulstofkredsløb, skovenes kulstoflagring og såkaldte indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Det kræver, at der udvikles nye indikatorer, der kan afgøre, om biomassen risikerer at udgøre en klimabelastning, og hvor hurtigt kulstofoptaget ved genplantning kan forventes at indtræde.

Dette udviklingsarbejde er ikke nødvendigvis nemt, men Klimarådet opfordrer regeringen til at påbegynde arbejdet sammen med branchen, forskere og grønne organisationer.

Så længe vi i Danmark mener, at vores store biomasseforbrug bidrager til kampen mod klimaforandringerne, bør vi kunne dokumentere, at dette rent faktisk også er tilfældet.

Ikke al biomasse er ens
Nogle vil muligvis hævde, at der slet ikke findes klimavenlig biomasse. Andre vil modsat sige, at al biomasse i sagens natur er klimavenlig. Klimarådets rapport peger på, at træbaseret biomasse er mange forskellige ting, og at der er store forskelle på CO2-aftrykket ved forskellige typer af biomasse. Man kan derfor ikke skære al biomasse over én kam.

Ønsker Danmark med sit biomasseforbrug at bidrage til den globale kamp mod klimaforandringerne, skal vi prioritere at bruge restprodukter. Og anvender vi biomasse fra træer, der er fældet med energiformål for øje, skal der skabes sikkerhed for tilstrækkelig genplantning og hurtigt genoptag af den udledte CO2.

På den måde forkortes den midlertidige CO2-belastning af atmosfæren mest muligt, hvilket er godt for klimaet.

Afgift på dårlig biomasse
De nuværende danske bæredygtighedskriterier er frivillige, og der er derfor ingen myndighedssanktioner ved ikke at opfylde dem. Sådan bør det ikke være fremover.

Fordi vi støtter biomasse som vedvarende energi, må vi fra officiel side sikre os, at den reelt også er vedvarende.

Klimarådet anbefaler derfor, at bæredygtighedskriterier på klimaområdet integreres i afgiftssystemet. Det betyder, at biomasse, der lever op til disse kriterier, fortsat regnes for CO2-neutral og dermed slipper for afgifter.

Derimod bør den biomasse, der ikke kan dokumentere sin bæredygtighed og dermed heller ikke kan karakteriseres som værende klimavenlig, pålægges CO2-afgift på linje med andre fossile brændsler.

På den måde vil reguleringen tage højde for, at biomasse ikke bare er biomasse. Set fra et klimaperspektiv er der god og dårlig biomasse, og vi skal undgå at anvende sidstnævnte.

Forrige artikel Dansk Energi: Brancheaftale om biomasse kan blive endnu bedre Dansk Energi: Brancheaftale om biomasse kan blive endnu bedre Næste artikel Det Økologiske Råd: Elektrificering af fjernvarmen kræver energibesparelser Det Økologiske Råd: Elektrificering af fjernvarmen kræver energibesparelser
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen · Aktiv i NOAH

    Miljømæssig prioritering bør indføres

    Afbrænding af biomasse er som afbrænding af andre brændsler årsag til luftforurening og andre miljøpåvirkninger. Brug af biomasse kan ikke regnes for CO2-neutral medmindre dyrkning, høst, forarbejdning og transport sker uden ekstra udledning af CO2.
    Derfor bør biomasse i energiforsyning klart prioriteres lavere end stop af energispild gennem brug af effektiv teknologi, bedre isolerede bygninger m.v.
    Det skal også prioriteres lavere end brug af solenergi, vindenergi, geotermisk varme og vandkraftstrøm fra Norge og Sverige.
    Prioriteringerne skal vedtages politisk. Der er ikke miljømæssigt råd til den luksus "at lade markedet bestemme".
    Hvis politikerne ikke vil bruge påbud ved lov som redskab, så skal afgifter som foreslået af Klimarådet sikre at det er klart mere attraktivt for investorer at prioritere det miljømæssigt bedste.