Klimavismand: Behov for markant reform af EU-kvoter
EU: Prisen på CO2-kvoter skal tidobles, hvis EU's kvotesystem skal skubbe til den grønne omstilling, lyder vurderingen fra Klimarådets formand. DI forventer, at kvotesystemet får større effekt efter 2020.
Morten Øyen
RedaktørSkal EU's kvotemarked virke efter hensigten, skal kvoteprisen tidobles i forhold til i dag.
EU lancerede i 2006 et system for handel med CO2-kvoter. Kvotesystemet sætter en markedsbestemt pris på udledning af et ton CO2, således at industrien selv kan vælge den mest omkostningseffektive måde at bidrage til at mindske klimaforandringer. Enten ved at reducere egne udledninger, eller ved at betale for kvoter og dermed bidrage til investeringer, der nedbringer udledninger andre steder.Udviklingen på kvotemarkedet
Kort tid efter, at kvotesystemet trådte i kraft, blev Europa ramt af økonomisk krise og en betydelig produktionsnedgang. Det resulterede i, at antallet af auktionerede kvoter på markedet ikke har svaret til de faktiske udledninger, og derfor er der siden 2009 blevet akkumuleret et stort overskud af kvoter på markedet. I dag er overskuddet på 2.137 millioner kvoter. Det er cirka lige så mange kvoter, som der årligt er blevet udbudt i perioden, mens de faktiske årlige emissioner kun har svaret til 1.800-1.900 millioner kvoter.
Det kommer næppe til at ske af sig selv, og fortsætter den politiske tøven, så vil kvotesystemet fortsætte med at være uden den afgørende rolle, det ellers var tiltænkt.
Sådan lyder vurderingen fra Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen. Han har ikke har meget tiltro til effekten af den ”markedsstabiliseringsreserve”, EU's politikere har sat i søen for at rette op det skrantende kvotemarked.
Kvotemarkedet udgør rygraden i EU’s indsats mod klimaforandringer ved at lade forurenere betale for udledte drivhusgasser. Men luften er taget ud af indsatsen på grund af mange gratiskvoter uddelt til industrien og en generel svækket økonomisk situation, der har taget toppen af energibehovet i Europa.
Vi forventer, at kvoteprisen strukturelt får et højere leje og endnu større betydning efter 2020 frem mod 2030. Det vil være godt, fordi der er brug for mere marked i den grønne omstilling.
Troels Ranis
Underdirektør for energi- og klimapolitik i Dansk Industri
”Så længe der ikke er politisk vilje i EU til et massivt, permanent udtag af kvoter, er det tvivlsomt om markedsstabiliseringsreserven er tilstrækkelig til at sikre, at kvotesystemet kommer til at spille en afgørende rolle,” vurderer Peter Birch Sørensen.
2016 indledt med stort prisfald
Pointen med markedsreserven er, at der hvert år skal overføres kvoter fra markedet til reserven, indtil overskuddet af kvoter i markedet er under 833 millioner. Det vil få prisen på en kvote til at stige.
I øjeblikket er der over to milliarder kvoter i markedet, og man forventer først at nå målet efter 2025. Det skyldes blandt andet, at markedsreserven først træder i kraft i 2019.
Prisen på CO2-kvoter nåede et lavpunkt i 2013, og i 2015 steg prisen stille, men jævnt. Siden nytår er prisen på EU's CO2-kvoter dog faldet med over 25 procent og har nu en pris på omkring seks euro.
Langt fra mindst 30 euro per kvote, som EU-Kommissionen forventede ville være prisen, da kvotesystemet blev sat i verden. Det var inden den økonomiske krise ramte, og inden kulprisen tog et styrtdyk.
