KOMMENTAR: Et ubehageligt skub i den rigtige retning

En dag vil covid-19 være brændt ud, og verden vil vende tilbage til det, vi havde travlt med indtil for nylig. Men den oplevelse, vi har været igennem, og de midler, der har været anvendt til at bekæmpe epidemien, vil uvægerligt sætte sig spor.

Internationalt samarbejde er afgørende

Selv om epidemien holder os hjemme, sætter coronavirussen en tyk streg under betydningen af internationalt samarbejde.

Med WHO, FN’s verdenssundhedsorganisation, i midten koordineres jagten på vaccine på tværs af lande, og det er et samarbejde, der bygger på erfaringerne fra sars, ebola, zika og fugleinfluenza.

Supercomputerne overalt snurrer med beregninger, der skal finde molekyler, som kunne tænkes at være virksomme til at bekæmpe virussen. I takt med at virussen muterer, bliver den afkodet og gjort tilgængelig for forskerkolleger overalt. Computere med kunstig intelligens kan hurtigt generere 100.000 forslag til molekyler, som maskinen kan analysere op imod coronavirussens dna, og dermed finde nogle få kandidater, som forskerne kan fremstille og teste i laboratoriet. 

Data indrapporteres løbende fra hele verden og samles i interaktive dashboards, grafiske oversigter, der giver både myndigheder og borgere et overblik over udviklingen fra time til time.

Det mest truende er de lande, der ikke vil være åbne eller ikke har tilstrækkelig viden at dele.

Coronaepidemien illustrerer kort sagt, at vi trods stigende nationalisme og indadvendthed er så dybt indbyrdes afhængige som nogensinde, og at mange af de væsentligste udfordringer, vi står over for, kun kan undgå at blive til katastrofer, hvis vi tackler dem åbent og i fællesskab.

Kronede dage for overvågning