Kommune vil gå forrest i biogas-offensiv

BIOGAS: I Ringkøbing-Skjern går kommunen forrest i et stort sats på biogas. Målet er at udnytte hele 80 procent af gyllen til biogas.
Anders Jerking
Regeringen foreslog i Grøn Vækst-udspillet, at 40 procent af gyllen i fremtiden skal udnyttes til biogas. I den endelige aftale blev andelen forhøjet til 50 procent. Men i Ringkøbing-Skjern vil de gå endnu videre: 80 procent af gyllen skal udnyttes til biogas.

Det er en del af kommunens satsning på vedvarende energi. I 2020 skal kommunen være selvforsynende med vedvarende energi - og heraf skal 20 procent af forbruget dækkes af biogas.

For at få gang i biogas-produktionen har kommunen besluttet at gå forrest.
"Vores rolle som kommune er at få parterne til at tale sammen. Vi fungerer som en katalysator, og på den måde håber vi, at udviklingen kommer til at gå hurtigere. Vi er med til at skabe løsninger for landmændene, så det bliver nemmere, end hvis de skulle have stået for det hele selv," siger kommunens bioenergikoordinator, Lars Byberg.

Godt for miljøet og beskæftigelsen 
Han forklarer, at biogas-satsningen ud over vedvarende energi forhåbentlig også vil betyde, at miljøpåvirkningerne fra den intensive landbrugsproduktion kan minimeres i følsomme naturområder som Skjern Å, den kommende nationalpark og Ringkøbing Fjord. Samtidig håber kommunen at kunne skabe beskæftigelse for nogle af dem, der er blevet afskediget hos Vestas. De vil kunne arbejde med etableringen af biogas-anlæggene.

Mange mener, at store biogasanlæg er fremtiden. Men i Ringkøbing-Skjern går man den modsatte vej. Planen er at etablere 40-90 decentrale anlæg.

Vores rolle som kommune er at få parterne til at tale sammen. Vi fungerer som en katalysator, og på den måde håber vi, at udviklingen kommer til at gå hurtigere

Lars Byberg
Bioenergikoordinator

"Vi vil ikke transportere gyllen over store afstande, så vi laver decentrale anlæg ude, hvor gyllen er i forvejen. Anlæggene bliver forbundet i et biogasledningsnet, der transporterer gassen til fjernvarmeværkerne. Det giver den bedste udnyttelse, fordi man både kan producere el og afsætte den overskydende varme," siger Lars Byberg.

Den økonomiske gulerod 
Kommunen har holdt opstartsmøde med landmænd og fjernvarmeværker, hvor interessen var stor. De næste skridt er dels at opbygge et demonstrationsanlæg, som interesserede landmænd kan komme at se og dels at opstille et økonomisk grundlag for, hvad det vil koste og hvad man kan tjene ved at etablere et biogas-anlæg.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at landmændene er pressede, så det skal ikke bare være en nulløsning for dem. Der skal være en økonomisk gulerod, før de vil være med, men det vurderer jeg også bliver muligt," siger Lars Byberg og henviser til sidste års energi-aftale, hvor afregningsprisen på biogas blev hævet, og til Grøn Vækst, hvor der blev afsat støtte til etablering af anlæg.

Planen i projektet er at arbejde med åbne kalkulationer, så alle parter kan se, hvad hinanden får ud af at være med.

"Foreløbig er der stor interesse, og landmændene vil gerne påtage sig rollen som energileverandører. Det vil være positivt for deres image," siger Lars Byberg.

0:000:00