Debat

Konservativ: Blå blok skal ind i klimakampen

DEBAT: Vi mangler, at særligt blå blok kommer ind i klimakampen og får etableret de rette rammevilkår for erhvervslivet, så den grønne omstilling kan få luft under vingerne, skriver folketingskandidat Katarina Ammitzbøll. 

Vi har ikke råd eller tid til at vente med at finde løsninger på klimaproblemerne, skriver folketingskandidat Katarina Ammitzbøll (K).
Vi har ikke råd eller tid til at vente med at finde løsninger på klimaproblemerne, skriver folketingskandidat Katarina Ammitzbøll (K).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Folketingskandidat, Frederiksberg og Københavns Storkreds

Borgerne har fået nok og vil gøre mere for klimaet. Blandt andet gennem støtten til borgerforslaget om klima, som i skrivende stund har over 60.000 underskifter. Det er et klart udtryk for, at danskerne synes, at der for lidt handling.

Det er også svært at få øje på nogen grønne politiske tiltag i det danske gadebillede. Storbyer som Amsterdam og Madrid har restriktioner på antallet af gamle og dieseldrevne biler. Estland indfører gratis offentlig transport, og i Schweiz er der halv pris på alle togene med et simpelt abonnement. Men billetpriserne herhjemme er netop steget. Transportsektoren står for knap 30 procent af udledningen af drivhusgasser og forventes at stige. Og så er det i øvrigt uden vores internationale flyrejser og anden transport til udlandet. 

For nyligt lanceredes første vurdering af, hvordan Danmark opfylder ét af FN's 17 verdensmål. Det var mål nummer 11, som omhandler ’bæredygtige byer og lokalsamfund’.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vurderingen viser, at kun fire procent af vores igangværende byggeri er bæredygtigt, vores CO2-udledning er stigende på flere områder, vi producerer store mængder affald, og vores forbrug ligger blandt de højeste i verden.

Det er dybt pinligt og bekymrende, og særligt når vores virksomheder har udviklet mange grønne løsninger inden for vind, vand og energivenlige boliger. Forudsætningerne er enorme for at nå til tops, men der mangler politisk klimavision og lederskab til at gøre gavn af dem.

Kun fire procent af vores igangværende byggeri er bæredygtigt, vores CO2-udledning er stigende på flere områder, vi producerer store mængder affald, og vores forbrug ligger blandt de højeste i verden.

Katarina Ammitzbøll (K)
Folketingskandidat, Frederiksberg og Københavns Storkreds

Blå blok ind i kampen
Erhvervslivet kalder på politiske initiativer. De unge råber og protesterer hver uge foran Christiansborg. Vi kan ikke lade de unge i stikken med fremtidens klimaproblemer eller tro, vores virksomheder kan løse dem alene.

Vi har ikke råd eller tid til at vente med at finde løsninger på klimaproblemerne. Vi mangler, at særligt blå blok kommer ind i klimakampen og får sat de rigtige rammevilkår for at hjælpe vores erhvervsliv og får gentænkt vores uddannelsessystem med grønne klimabriller på.   

Der er brug for en politisk klimavision og handling. Vi kan med det samme gøre følgende:

1)  Lave en handlingsplan for opfyldelse af Paris-aftalen, og den skal være let tilgængelig for danskerne.

2) Sætte mål for klimavenligt byggeri, for eksempelvis for antallet af energivenlige boliger til en overkommelig pris.  

3) Igangsætte klimavenlig og billig transport, eksempelvis ved elektrificering af al offentlig transport og kørsel og indføre halv pris på billetter. Sætte afgiften ned for klimavenlige firma- og leasingbiler.

Ingen kan løse klimaproblemerne alene. Vi er nødt til at handle nu og i fællesskab.

Vi skal lade os inspirere af de andre storbyer, som allerede har knækket koden på nogle centrale områder. Vi skal oplyse de unge endnu mere og lade dem være med til at sætte dagsorden for, hvordan vi skaber kreative og innovative grønne løsninger til allerede eksisterende produkter, tjenester og koncepter i storbyerne og resten af landet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00