Debat

Konservativ Ungdom: LA's opgør med kulsort fortid er dybt utroværdig

DEBAT: Liberal Alliance har i årevis nedgjort alle borgerlige, der har taget klimaforandringerne seriøst, men i takt med vælgernes stigende klimabevidsthed er partiet vendt på en grøn tallerken, skriver Anders Storgaard. 

Med et spin, der kunne gøre enhver spindoktor helt kåd, har LA nu kastet sig ud i en grøn re-branding, skriver Anders Storgaard.
Med et spin, der kunne gøre enhver spindoktor helt kåd, har LA nu kastet sig ud i en grøn re-branding, skriver Anders Storgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Storgaard 
Formand for Konservativ Ungdom

Skulle man tune ind i valgkampen som ny vælger, vil man let kunne få det indtryk, at Liberal Alliance går op i vores klima. Men det er ren og skær spil for galleriet, når LA pryder sig med at være grønne, for partiets fortid er kulsort. Det eneste, der har ændret sig for partiet, er, at Gallup nu fortæller Samuelsen, at der er stemmer i at være grøn.

Klimaforandringerne var ellers ikke noget, der tidligere bekymrede LA's partiformand, da han hånende afviste et samarbejde med Konservative på grund af vores grønne profil: "Det er tydeligt, at V, DF og LA forstår hinanden bedre end K, som har en forkærlighed for vindmøller, som kan gøre det svært. Det svarer til at have en legekammerat ovre i et hjørne af børnehaven, som man kan have det sjovt med, men hvis man ikke har en fornemmelse af, hvad vedkommende kan bidrage med, så søger man det ikke." 

Selvfølgelig er det tilladt at skifte holdning. Men hvis LA virkelig vil kæmpe for et grønnere Danmark, så burde de som det første gå ud og sige undskyld for alle de utallige gange, LA har svigtet vores klima eller i det sidste årti har hånliggjort og nedgjort alle borgerlige, der har taget klimaforandringerne seriøst.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Grøn galskab
Tag bare et kig på partiets klimaordførere gennem tiden. Villum Christensen er en kendt klimabenægter, der i mange år fik lov til at tegne partiet, og som dundrede mod det, han kaldte FN's klimapanels "politiske projekt", som ifølge ham intet videnskabeligt belæg havde for klimaforandringerne. Stod det til LA dengang, så skulle man fjerne alle klimapolitiske målsætninger og skrue op for kul, for satsningen på vindmøller var "grøn galskab"

Op til sidste valg lagde LA en ny linje anført af deres nuværende klimaordfører, Carsten Bach. Nu skulle man være mere regeringsduelige. Fremfor en direkte benægtelse ønskede Carsten Bach kun at tale om "klimasvingninger", fordi det ifølge ham ikke "helt entydigt kunne bevises, at klimasvingerne er menneskeskabte".

LA har kæmpet med næb og kløer mod ethvert skridt i en grønnere retning internt i regeringen.

Anders Storgaard
Formand for Konservativ Ungdom

Læs også

Imens tordnede LA videre imod Danmarks satsning på vindmøller. Han får stadig lov at tegne deres klimapolitik den dag i dag. Og det har kunnet mærkes. For LA har kæmpet med næb og kløer mod ethvert skridt i en grønnere retning internt i regeringen. Lige fra udfasningen af benzin- og dieselbiler til opførelsen af nye vindmølleparker.

Spinmaskineriet
Med et spin, der kunne gøre enhver spindoktor helt kåd, har partiet nu kastet sig ud i en grøn re-branding med DTU's klimaberegninger som spydspids. Selv har DTU godt nok været ude og sige, at deres model bliver misbrugt, men det har ikke stoppet LA's spinmaskineri.

Når LA forsøger at profilere sig som et grønt parti uden at tage et opgør med deres kulsorte fortid, så er det grundlæggende utroværdigt. Indtil da kan man jo med udgangspunkt i Samuelsens egne ord overveje, hvem der er de grønne i blå blok.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Storgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg Kommune, folketingskandidat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00