Debat

Konservative: Varmerekorder må ikke blive new normal

DEBAT: Alt lige fra voldsommere regnskyl og forhøjede vandstande til flere klimaflygtninge vil med al sandsynlighed ændre det Danmark og Europa, vi kender i dag. Derfor er al realistisk politik reformpolitik i forhold til det kapløb, der pågår mellem, hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig og hvor hurtigt de grønne energiløsninger udvikler sig, skriver Mette Abildgaard (K).

Mette Abildgaard (K) flankeret af partiformand Søren Pape Poulsen og Rasmus Jarlov i forbindelse med Konservatives sommergruppemøde 2017.
Mette Abildgaard (K) flankeret af partiformand Søren Pape Poulsen og Rasmus Jarlov i forbindelse med Konservatives sommergruppemøde 2017.Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Abildgaard
Gruppeformand for Konservative

Det langsigtede mål for Danmark ligger fast. Vi skal omstille os til et lavemissionssamfund inden 2050. Det er en vigtig målsætning, og for at komme ordentligt i mål er det nødvendigt, at vi vælger nogle kloge milepæle undervejs. Det er milepælene frem mod 2030, vi skal opstille med det kommende energiforlig.

Sammenfaldende med forberedelserne til disse forhandlinger falder en række rapporter, som kaster lys over den massive afstand, der mellem verdens aktuelle planer for at reducere drivhusgasudslippet og den handling, der er påkrævet, hvis vi skal nå vores egne klimamål.

En slags new normal
Samtidig viser de seneste analyser, at CO2-niveauet for 2017 ikke er gået helt som håbet. Den globale CO2-udledning er steget med rekordfart. Året før blev målt til at være det varmeste år siden vi begyndte at måle temperaturen for godt 120 år siden.

Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Falder prisen på de grønne teknologier, får vi mere grøn omstilling for pengene. Og når prisen for den grønne omstilling falder, bør vi tilsvarende opjustere vores klimamål.

Mette Abildgaard (K)
Gruppeformand

Rekordåret 2016 efterfulgte et andet rekordår, som igen efterfulgte et rekordår, og sådan kan man desværre fortsætte. 16 af de seneste 17 år har været de varmeste år målt. Men selvom varmerekorderne står i kø og konsekvenserne bliver stadig mere tydelige, er klimaforandringerne faldet ned ad den offentlige dagsorden.

Forklaringen bag de fraværende overskrifter på avisforsiderne er sandsynligvis den, at rekorderne næppe kan ses som nyheder længere. Når hvert år slår varmerekorder, er der en risiko for, at vi gradvist vænner os til, at det bliver en smule varmere. Det bliver en slags new normal. Det er ellers ikke fordi klimaforandringerne bliver mindre alvorlige. Tværtimod.

I kapløbet mellem klimaproblemer og klimaløsninger er Danmarks fornemmeste opgave at vise, at den grønne omstilling kan lade sig gøre og give verden et eksempel til efterfølgelse.

Mette Abildgaard (K)
Gruppeformand

Fossilfrihed inden 2050
Af samme årsag var det en vigtig konservativ sejr, at vi fik indskrevet målsætningen om Danmark som et lavemissionssamfund senest i 2050 i regeringsgrundlaget. Til forskel fra et fossilfrit samfund, så udleder et lavemissionssamfund praktisk talt ikke noget CO2 – heller ikke fra landbrug og skovbrug, hvilket stadig er muligt i en fossilfri økonomi. Ligesom de fleste af vores nabolande har Danmark således et mål om at omstille til en fossilfri økonomi længe inden 2050.

Årsagen til, at vi pressede på for målsætningen om et lavemissionssamfund i forhandlingerne om regeringsgrundlaget var ikke, at regningen bliver mindre som følge af ambitiøse klimamål. Selvom den gør det. Årsagen var heller ikke, at den grønne omstilling gavner dansk erhvervsliv. Selvom den gør det. Alene i 2016 eksporterede danske virksomheder for 44 milliarder kroner grøn energiteknologi til omverdenen.

Årsagen var, at det var det rigtige at gøre. De beslutninger, vi træffer i dag, har afgørende betydning for størrelsen af de klimarelaterede risici, som vi kommer til at stå ansigt til ansigt med i de kommende årtier. Alt lige fra voldsommere regnskyl, forhøjede vandstande til flere klimaflygtninge vil med al sandsynlighed ændre det Danmark og Europa, vi kender i dag.

Der er udbredt enighed blandt sikkerhedspolitiske eksperter om, at Europa i de kommende årtier vil opleve et hidtil uset immigrationsproblem som følge af millioner af klimaflygtningen. FN forventer eksempelvis cirka 250 millioner klimaflygtninge ved midten af dette århundrede. Det burde give anledning til panderynker.

Bør opjustere klimamål
Derfor er al realistisk politik reformpolitik i forhold til det kapløb, der pågår mellem, hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig og hvor hurtigt de grønne energiløsninger udvikler sig. Når prisen på vedvarende energi falder så drastisk som det har været tilfældet de seneste par år, så giver det også anledning til at genoverveje vores klimamål. Falder prisen på de grønne teknologier, får vi mere grøn omstilling for pengene. Og når prisen for den grønne omstilling falder, bør vi tilsvarende opjustere vores klimamål.

I kapløbet mellem klimaproblemer og klimaløsninger er Danmarks fornemmeste opgave at vise, at den grønne omstilling kan lade sig gøre og give verden et eksempel til efterfølgelse.

Det er en mærkesag for regeringen såvel som os konservative. For os konservative er det at sikre en bæredygtig udvikling ikke andet end rettidig omhu. Vi skal forvalte Jordens ressourcer, ikke formøble. Det skylder vi de kommende generationer af verdensborgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00