Kovending om håndværkerfradrag skaber splid i rød blok
SKATTERABAT: Trods erklæret modstand vil Socialdemokratiet nu forhandle med regeringen om at frede boligjobordningen. Radikale betragter den politiske kovending som økonomisk uansvarlig.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørBoligjobordningen har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011. Rubrikken til det såkaldte håndværkerfradrag nåede da også at blive strøget af selvangivelsen i Thorning-regeringens sidste tid, men blev siden genindført som led i et valgløfte fra Lars Løkke Rasmussen (V) under valgkampen i 2015.
I den kommende valgkamp vil der dog næppe blive sat spørgsmålstegn ved fradraget.
Som de øvrige partier i rød blok har Socialdemokratiet indtil for nylig ønsket at afskaffe boligjobordningen. Men partiet erklærer sig nu klar til at holde hånden over fradraget, når skatteminister Karsten Lauritzen (V) i næste uge indleder forhandlinger om ændringer i ordningen.
Finansordfører Benny Engelbrecht begrunder kursskiftet med, at boligjobordningen har forandret sig meget i årenes løb.
"Den ordning, der er i dag, er kogt væsentligt ned i forhold til den ordning, Løkke gik til valg på i 2015. Vi står ved vores tidligere kritik, og det er ingen hemmelighed, at ordningen ikke er en blomst, der er groet i vores have. Når det er sagt, så er ordningen så begrænset i dag, at vi ikke ser nogen grund til at afskaffe den," siger han.
Radikal kritik
Et forlig mellem socialdemokraterne, regeringspartierne og Dansk Folkeparti vil de facto betyde en totalfredning af boligjobordningen uanset kuløren på en kommende regering.
Den politiske kovending skaber frustration hos de tidligere regeringspartnere i Radikale Venstre.
"Vi er jo efterhånden ved at blive vant til, at socialdemokraterne mener noget helt andet, end da vi havde regeringsmagten sammen med dem. Desværre er her bare endnu et område, hvor Socialdemokratiet vil det samme som Venstre og DF. Hvad er det egentlig, Socialdemokratiet vil gøre anderledes, hvis de kan danne regering efter valget?" spørger skatteordfører Andreas Steenberg.
Indført for at redde byggebranchen
Håndværkerfradraget blev i sin tid indført for at stimulere jobskabelse i den kriseramte byggebranche og minimere sort arbejde.
Håndværkerfradragets historik
Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.
Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.
Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 − et år tidligere end planlagt.
I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.
I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.
En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.
I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form − denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 − støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.
I sin seneste form er fradraget splittet i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til udvalgte serviceydelser er på 6.100 kroner årligt, mens der gives fradrag for udvalgte − primært grønne − håndværksydelser på op til 12.200 kroner.
I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.
I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent. Regeringen havde lagt op til at fjerne fradragsretten for håndværksydelser og målrette ordningen mod serviceydelser, men ordningen blev bevaret stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.
Ifølge Skatteministeriet har skatteydere siden 2015 trukket 11 milliarder kroner fra som følge af boligjobordningen. Staten er på den konto gået glip af 3,2 milliarder kroner i skat.
Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen sidste år.
