Kraka: Blinkede Danmark først, eller viser vi klimavejen?

DEBAT: Kan Danmarks klimaindsats inspirere de øvrige lande til at følge trop? Eller vil landene glæde sig over, at Danmark blinkede først, så de ikke behøver at omstille sig til klimaudfordringen? Det spørger Jens Hauch, vicedirektør i Kraka, om.

Af Jens Hauch
Vicedirektør og cheføkonom i Kraka

For den enkelte, der her og nu føler sig tynget af arbejdsløshed, høje skatter eller dårlig offentlig service, kan klimaproblematikken forekomme fjern og uvirkelig: Hvis man kigger ud ad vinduet, ser vejret jo hverken værre eller bedre ud, end det altid har gjort.

Så hvorfor prioritere en sådan lettere teoretisk og fremtidig problemstilling højere end de nærværende problemer?

Omvendt er det slået fast med videnskabelige syvtommersøm, at drivhuseffekten er menneskeskabt, og at den globale temperatur stiger. Det vil, hvis det fortsætter, blandt andet få vandstanden til at stige og få dramatiske konsekvenser for både natur og mennesker.

Politikere i Danmark og resten af verden står over for denne afvejning. Dertil kommer, at klimaproblematikken er global. Det betyder, at hvis et lille land som Danmark går forrest og på eget initiativ reducerer sin udledning af drivhusgasser, vil det kun have meget lille betydning for drivhuseffekten - men landet vil bære den fulde omkostning.

Og selv hvis mange lande bliver enige om at reducere udledningen, vil det isoleret set stadig kunne betale sig for det enkelte land at stå uden for aftalen: Man får dermed glæde af de andres klimaforbedringer, men slipper for at bære en omkostning.

Med COP21 er der imidlertid håb om, at denne stirrekonkurrence er aflyst, og at mange lande går ind i kampen mod klimaforandringer.

Reducer antallet af kvoter
Men EU's kvotemarked illustrerer, at selv om man har en aftale og et godt instrument, kan der være langt til målet. I princippet er kvotemarkedet nærmest det perfekte instrument til CO2-reduktioner: EU's medlemslande er blevet enige om mål for udledningen af CO2 og udsteder et tilsvarende antal omsættelige CO2-kvoter.

Dermed er det sikret, at målet nås til lavest mulige omkostninger. Og via kvoteprisen tilskyndes til, at der udvikles nye grønne teknologier. Kvotemarkedet har eksisteret i årevis og sikrer, at der ikke bliver udledt mere CO2 end svarende til antallet af kvoter.

Problemet er bare, at der er for mange kvoter, så kvoteprisen er meget lav. Tilskyndelsen til at udvikle og anvende grøn teknologi er derfor svag, og udledningen reduceres ikke særlig meget.

Løsningen er selvindlysende: Reducer antallet af kvoter! Men lande som Polen lægger større vægt på de nærværende økonomiske udfordringer og blokerer for en reduktion i antallet af kvoter. Hvad skal Danmark så gøre ud over at presse vedholdende på i EU?

Vil de andre følge Danmarks vej?
Man kan argumentere for, at vi så på egen hånd må iværksætte initiativer på kvotemarkedet og derved forfølge vores nationale mål: Fossilfrihed i 2050. En så stor omstilling af vores energisystem vil være dyrt at implementere med et snuptag kort inden 2050.

Vi bør derfor påbegynde den nødvendige omstilling allerede nu. Måske kan andre lande derved blive inspireret til at gøre tilsvarende.

Man kan omvendt argumentere for, at nationale investeringer på kvotemarkedet vil få kvoteprisen til at falde yderligere, og at der vil være endnu flere kvoter til rådighed for andre lande.

Det vil sige, at den samlede udledning fra kvotemarkedslandene, inklusiv Danmark, vil være helt uændret, og de andre lande vil med en lavere kvotepris have fået endnu mindre tilskyndelse til grøn omstilling. Så den danske indsats er rent spild af penge, uanset om vi bliver fossilfrie i 2050 eller ej.

Hvad der er den rigtige strategi afhænger helt af, hvad vi tror, de andre lande vil gøre: Vil de følge efter, hvis Danmark viser vejen i den grønne omstilling? Eller vil de glæde sig over, at Danmark ”blinkede først” og blot forøge egen udledning?

Ingen kender svaret, men COP21-resultatet tyder på, at flere lande end tidligere er villige til at gøre noget ved klimaproblematikken.

På den baggrund kan det undre, at Danmark tidligere valgte at gå forrest, men nu vælger en placering længere nede i feltet, og at der ikke er konkrete klimainitiativer i 2025-planen.

Forrige artikel Professor: Grøn vækst forudsætter en ambitiøs klimalovgivning Professor: Grøn vækst forudsætter en ambitiøs klimalovgivning Næste artikel Ny debat: Er klimamålene vigtige eller spild af penge? Ny debat: Er klimamålene vigtige eller spild af penge?
  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    CO2 fanatikerne er vor tids dommedagsprofeter

    Klimafanatikerne følger blindt FN's klimapanel. Men halvdelen af panelmedlemmerne er ikke forskere men administratorer og politikere. De er besat af en fanatisme, der har fordrevet fornuften. De besluttede allerede omkring 1992, at det kun er klimagasserne der er årsag til temperaturvariationerne. Solens inflydelse har ingen betydning påstår de, og kigger den anden vej.
    Men professor Johannes Krüger påviser i sin bog "Klimamyten," at solen og særligt vor bane om solen har betydning. Det samme siger DTU forskeren Svensmark. Og den norske professor Ole Humlum. Plus hundredevis af andre forskere.
    FN's panelets modeller forklarer ikke en gang istiderne. Og så spiller man så hellige som Indre Mission. CO2 fanatikerne er vor tids dommedagsprofeter. De manipulerer presse og politikere ud i ren idioti.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · GRØNJAKKERNE

    " DEN DER GEMMER TIL NATTEN !! GEMMER TIL KATTEN " !!!!!

    Vi kan som det lille land vi er, Danmark hurtigst muligt se at få sat en datostop for forurenende giftsbredere som fx. BILER , MOTORCYKLER , KNALLERTER OG GARTNERMASKINER SAMT SPIDTBÅDE OSV !!!!!!!
    OG DEN DAG ( HURTIST MULIGT ) VI OGSÅ HAR REN EL. !!!! ER JEG SIKKER PÅ AT DEN GENNEMSNITLIGE LEVEALDER I DANMARK VIL STIGE MED 10 ja !!!! TI ÅR I LØBET AF FÅ ÅR !!!!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    CO2 som skalkeskjul for mere Planøkonomi

    Cheføkonom og vicedirektør i Kraka Jens Hauch påstår frejdigt, at det er slået fast med videnskabelige syvtommersøm, at drivhuseffekten er menneskeskabt. Men sludder og vrøvl. det er blot en påstand fra et selvsupplerende og uvidenskabeligt FN-panel der klamrer sig til sine gene gamle påstande fra før emnet blev videnskab, og nu har ondt ved at erkende at de tog fejl.
    Vel stiger den globale temperatur, men det gør den fordi vi er på vej ud af den sidste Lille Istid, og fordi jorden samtidig i sin bane passerer en af Mælkevejens spiralarme. Som det også er påvist ved iskærneboringer, kommer temperaturstigninger lige før CO2-stigninger, så hele påstanden om vores "skyld" i naturens udvikling er rent vås, og modsiges da også af utallige forskere. Når økonomer promoverer FN´s CO2-misinformation, er det ofte som skalkeskjul for mere planøkonomi med dem selv ved roret, og således også Jens Hauch. Men hele det politiske CO2-hysteri er den største politiske katastrofe siden 1.Verdenskrig og er nu ved at koste os velfærdsstaten. Det er fint nok at arbejde hen imod mere uafhængighed af fossile brandstoffer, det vil f.eks. frigøre os helt fra OPEC, men det skal ske i den takt de nye teknologier kan bære sig selv økonomisk, og uden Statslig Planøkonomi.
    Naturligvis kan vores afbrænding af fossile brandstoffer måles i atmosfæren, f.eks. ved også at måle faldet i Iltprocenten. Og det viser klart, at vores brug af fossile brændstoffer kun påvirker minimalt, og at langt hovedparten af CO2-stigningen skyldes naturlige forhold som følge af den fra naturens hånd stigende temperatur. Og ingen politikere, ej heller FN, kan ændre Jordens Gang igennem verdensrummet.
    Så kære KRAKA: Om igen.

  • Anmeld

    Lasse Jesper Pedersen · Klima- og Energipolitisk Rådgiver

    tak for bidraget til Bertel, Hans og Ole, men

    ..at dømme ud fra jeres baggrund, er det alligevel rimeligt storladent at hævde, at de mere end 2000 uafhængige forskere i FN's klimapanel, og næsten 100% af de forskere fra hele verden der seriøst beskæftiger sig medklimaudviklingen alle tager fejl i deres forskningsresultater?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Lasse Jesper Pedersen: vi er også blevet for mange

    De 2.000 i FN´s klimapanel er for det første ikke alle sammen forskere og heller ikke alle særligt videnskabeligt uddannet. Det er i høj grad et politisk panel der i mange år har været selvsupplerende og nu er løbet af sporet.
    Min baggrund som maskinmester gør, at jeg kan min Ranke Madsen Kemi, og kan regne med molarrumfang. Det er faktisk ikke svært, men få gør sig ulejligheden. Og en beregning på afbrænding af fossilet kulstof der i processen reagerer med (optager) atmosfærens ilt og afleverer CO2 i stedet, viser, at volumenprocenten af ilt i atmosfæren skal falde præcis lige så meget som CO2 stiger. Og det er slet ikke tilfældet.
    Iltprocenten er faldet en ubetydelighed i nyere industrialiseret tid og det indikerer vores aktivitets ubetydelighed. Jeg har forelagt sagen for DMI, og de svarer med "sort udenomssnak."
    Langt hovedparten af CO2-stigningen må derfor komme fra andre kilder. Det frigøres det fra havene når de bliver varmere som følge af ophøret af Den Sidste Lille Istid og sammenfaldet med Jordens passage af en af Mælkevejens spiralarm, og ligeledes frigøres der mængder fra Tundraen, læs professor Bo Elberlings nye bog om "Det Isfrie Grønland."
    I øvrigt betyder alene befolkningstilvæksten de sidste 50 år nu 1.750.000.000 tons CO2 mere pr. år alene ved at de ånder her på jorden. Det er måske nok så væsentligt et problem, men det vil økonomerne og Jens Hauch og FN jo heller ikke tale om eller medregne.