Kraka: Huskøbere skal se bort fra energimærket

DEBAT: Energimærket for huse er til for at hjælpe købere med at tage en informeret beslutning. Men mærket er konstrueret så skævt, at det risikerer at vildlede mere, end det vejleder, skriver Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.

Af Jens Hauch
Vicedirektør og cheføkonom, Kraka

Når et hus skal handles, anvendes energimærket i salgsopstillingerne.

Mærket skal ligesom andre officielle mærkningsordninger, fx svanemærket, nøglehulsmærket og ø-mærket, give forbrugerne mulighed for at vælge i egen interesse, uden at de skal bruge lang tid på at sætte sig ind i detaljer. Det kan være en støtte i en travl hverdag.

Men energimærket for huse er konstrueret så skævt, at huskøbere gør klogest i slet ikke at se på det.

Mærket bør skrottes og erstattes af mærkningsordninger, der er relevante for forbrugeren.

Mærket signalerer forbrug - ikke udgift
Det er interessant for huskøbere at få et enkelt indtryk af, hvilke energiudgifter de står over for.

En del huskøbere ønsker derudover at leve klimavenligt og foretrækker derfor et hus med et energiforbrug, der giver en lav udledning af CO2.

Problemet med energimærket er, at det opgør husets samlede energiforbrug. Og da forskellige husstande har forskellige energikilder, og disse har vidt forskellige priser, så har energiforbruget ofte ikke meget at gøre med energiudgiften.

Mærket giver altså ikke forbrugeren et klart indtryk af de forventede energiudgifter.

Til ugunst for klimaet
Derudover påvirker forskellige energikilder klimaet vidt forskelligt: Afbrænding af kul udleder for eksempel meget CO2 og påvirker derfor klimaet kraftigt, mens solceller slet ikke påvirker klimaet. Så når energimærket afspejler energiforbruget, har det i en del tilfælde ikke meget at gøre med klimapåvirkningen.

Tag for eksempel to identiske standardhuse på 140 kvadratmeter, hvor det ene opvarmes med en eldrevet varmepumpe og det andet med naturgas: Beboerne i huset med varmepumpen kan under standardantagelser se frem til en varmeudgift på knap 11.000 kroner årligt, mens beboerne i naturgashuset må slippe 14-15.000 kroner årligt.

Beboerne i varmepumpehuset udleder via varmepumpens elforbrug 1.400 kg. CO2 årligt, mens beboerne i naturgashuset udleder 3.800 kg. CO2 årligt. 

Selvom både privatøkonomien og CO2-udledningen er klart mest attraktiv i varmepumpehuset, vil de begge i dag få tildelt energimærket C.

Klima og privatøkonomi peger således samstemmende på at vælge varmepumpehuset, men når husene har samme mærke, vildledes forbrugeren til ugunst for både vedkommendes privatøkonomi og den grønne omstilling.

Forudsætningerne bag dette eksempel er baseret på Håndbog for Energikonsulenter, og man kan læse mere om dem her.

Skrot det nuværende mærke
Men hvad skal man så gøre i stedet?

Man kan ikke altid regne med, at et hus med bedre privatøkonomi, som i eksemplet, også udleder mindre CO2. Så det er desværre ikke muligt at afspejle både privatøkonomi og klima i et enkelt mærke.

I Kraka anbefaler vi derfor at skrotte det nuværende energimærke for huse. I stedet bør der indføres et ”energiøkonomimærke”, der afspejler de realistiske energiudgifter, og et ”klimamærke”, der afspejler husets klimapåvirkning.

Indtil dette sker, anbefaler vi huskøberne at se bort fra energimærket, der desværre kan være mere vildledende end vejledende.

Forrige artikel Morten Helveg: EU-støtte skal være afhængig af klimaindsats Morten Helveg: EU-støtte skal være afhængig af klimaindsats Næste artikel Økologisk Råd og Drivkraft Danmark: Fremtidens VE-brændstoffer bør baseres på el og affaldsprodukter Økologisk Råd og Drivkraft Danmark: Fremtidens VE-brændstoffer bør baseres på el og affaldsprodukter
Kommuner køber elbusser fra Kina

Kommuner køber elbusser fra Kina

GRØN OMSTILLING: Langt de fleste elbusser produceres i dag i Kina, der for øjeblikket viser muskler på det voksende europæiske marked for offentlig grøn transport. Både Roskilde og København har været på indkøb.