Debat

Kristian Ruby: Kan EU's klimapolitik foregå i flere hastigheder?

DEBAT: Jean-Claude Junckers fem EU-scenarier lyder besnærende, men har det svært i mødet med virkeligheden. For det er vanskeligt at forestille sig EU-klimapolitik i flere hastigheder, skriver Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectric.

En højtflyvende diskussion om mere eller mindre EU fjerner fokus fra den konkrete klimapolitik, mener Kristian Ruby.
En højtflyvende diskussion om mere eller mindre EU fjerner fokus fra den konkrete klimapolitik, mener Kristian Ruby.
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Ruby 
Generalsekretær, Eurelectric

Fejringen af 60-året for Romtraktaten foregår på et broget bagtæppe. Hollænderne slap med skrækken. Men Europas kvababbelser er langt fra overstået.

Der er flere skæbnesvangre valg forude. Brexit kaster skygger over fællesskabet. Og med sine fem scenarier for Europas fremtid har Kommissionsformand Jean-Claude Juncker rejst en række svære spørgsmål.

Principielt er det vigtigt altid at være klar til dialog om, hvordan vi arbejder sammen og om hvad. Og i overskriftsform kan scenarier med både mere og mindre samarbejde sådan set lyde besnærende.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Hvem vil ikke gerne gøre mindre, men mere effektivt? Hvem vil ikke slippe for bøvl, men samtidig bevare det indre marked? Og hvem vil ikke lade dem, der vil gerne samarbejde mere, gøre mere?

Gør klimadiskussionen konkret
Sagen er bare, at djævlen ligger i detaljen. Værdien af samarbejdet ligger i det, vi gør sammen. I de konkrete resultater og regler for sameksistens, som vi får udarbejdet.

Det viser sig hurtigt, at værdien af slogan-overskrifterne i Junckers hvidbog er begrænset i forhold til at skabe konkrete fremskridt på energiområdet.

Kristian Ruby
Generalsekretær, Eurelectric

Og en højtflyvende metadiskussion, om mere eller mindre EU risikerer at fjerne fokus fra det konkrete.

Som for eksempel Energiunionen. Her har EU en enestående mulighed for i fællesskab at styrke samhandel og konkurrenceevne, tackle klimaudfordringen og forbedre forbrugernes vilkår på energiområdet.

Men det viser sig hurtigt, at værdien af slogan-overskrifterne i Junckers hvidbog er begrænset i forhold til at skabe konkrete fremskridt på energiområdet.

Hvordan skal 'nothing but internal market' eksempelvis fungere på energiområdet, som er helt uadskilleligt fra klima- og miljøspørgsmål? Og hvor meget mening giver det at forestille sig mere CO2-kvotemarked for dem, der vil mere?

Energiunionens indretning er propfuld af vigtige politiske valg og om mere eller mindre EU.

Hvilke virkemidler skal vi vælge? Hvor skal vi regulere på EU-niveau? Hvad skal fortsat klares nationalt, og hvor skal vi arbejde med nye regionale tilgange?

De svære spørgsmål skal stilles. Men de må og skal diskuteres i forhold til konkrete politiske problemstillinger, for det er kun ved at løse disse, at vi sikrer virkelige fremskridt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Ruby

Generalsekretær, Eurelectric, fhv. politisk direktør, WindEurope
cand.scient.soc. (RUC 2007)

0:000:00