Kritik: Kommissionen har tabt fokus

INDRE MARKED: EU-Kommissionen har fremlagt tolv nye initiativer til at forbedre EU's indre marked. Unødvendigt, lyder kritikken. Kommissionen skal i stedet fokusere på at få landene til at overholde reglerne.
MEP Christel Schaldemose og hollandske MEP Toine Manders sidder begge i udvalget for det indre marked i EU
MEP Christel Schaldemose og hollandske MEP Toine Manders sidder begge i udvalget for det indre marked i EUFoto: Aldeadle/flickr.com
Agnete Finnemann Scheel
EU-Kommissionen fremlagde onsdag tolv nye initiativer, som skal forbedre det fælles indre marked i EU. Men det får en lunken modtagelse af Christel Schaldemose (S), EU-parlamentariker og medlem af udvalget for det indre marked i Parlamentet.

"Jeg er meget enig i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få det indre marked til at fungere bedre, men jeg ved ikke, om løsningen ligger i at lave noget på de her tolv områder," siger Christel Schaldemose.

Nogle af punkterne i Kommissionens forslag handler om, at der skal gøres mere for at sikre, at medlemslandene implementerer de regler, der allerede er vedtaget.

"Det er jo Kommissionens opgave at sørge for, at de regler, vi får i fællesskab, bliver opfyldt. Og der synes jeg ikke, de gør deres arbejde godt nok. I stedet for at lave en hel masse nye forslag oven på de eksisterende synes jeg, de skal fokusere på, hvordan vi sikrer, at håndhævelsen kommer til at fungere noget bedre," siger Christel Schaldemose.

Overflødige forslag
Et af de nye initiativer foreslår, at der skal aktioner til at effektivisere gennemførelsen af den eksisterende EU-energilovgivning.

Og det bliver overordnet positivt modtaget i Dansk Energi, men der er ikke noget nyt i initiativet, lyder kritikken.

"Afsnittet om energi illustrerer den udfordring, som det indre marked har på energiområdet. For der står, at man skal implementere det, man allerede har vedtaget. Så det bakker vi selvfølgelig op om, men det burde jo også være common sense," siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Energiområdet er udfordret af nationale interesser, hvor lande ikke er interesseret i at liberalisere markedet, forklarer Ulrich Bang. Han bliver bakket op af Christel Schaldemose, der kalder det en moderne form for protektionisme, når medlemslande ikke implementerer de regler, man i fællesskab er blevet enige om.

Fakta
Grundlaget for det indre marked blev vedtaget med Den Europæiske Fælles Akt, der trådte i kraft i 1987. Det indre marked kom først for alvor igang i 1992, og derfor fejrer det i år 20 års jubilæum.

Forslag fra energikommissær på vej
Kritikken bliver da også hørt i Kommissionen.

Energikommissær Günther Oettinger lover at komme med et konkret forslag på området.

"Vi har brug for en stærk europæisk hånd på rattet til at føre en fuld integration af lovgivningen på det fælles marked for alle medlemslande. Den tid, hvor EU-Kommissionen blot har en rådgivende rolle over for medlemsstaterne, er slut," forklarer den tyske kommissær i et skriftligt svar.

Et spiseligt udspil
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) forventer, at der vil være bred enighed om de tolv udspil.

"En af grundene til, at det rykker det her, er, at det er helt åbenlyst, at der ikke findes argumenter imod," siger Ole Sohn til Børsen.

Dokumentation

EU-Kommissionens tolv initiativer 

  • En aktion, som skal give større adgang til markedet for passagerbefordring med jernbane i EU med henblik på at styrke konkurrencen.
  • Forbedring af det indre marked for søtransport.
  • Foranstaltninger til at fremskynde fremskridtene med det fælles europæiske luftrum.
  • Aktioner til at effektivisere gennemførelsen af den eksisterende EU-energilovgivning.
  • Euresportalen skal udvikles til et virkelig grænseoverskridende arbejdsformidlings- og rekrutteringsredskab.
  • Der skal indføres bestemmelser for at mobilisere langsigtede investeringsmidler til private virksomheder og langsigtede projekter.
  • Insolvensprocedurerne skal moderniseres, først i forbindelse med grænseoverskridende sager, og at man fremmer et miljø, hvor iværksættere i vanskeligheder får en ny chance.
  • E-handel i EU lettes ved at gøre betalingstjenester lettere at anvende og mere pålidelige og konkurrencedygtige.
  • Der tages fat om en vigtig bagvedliggende årsag til manglende investeringer i højhastighedsbredbåndsforbindelse, nemlig anlægsomkostningerne.
  • Elektronisk fakturering skal gøres til standard i offentlige indkøbsprocedurer, da det giver besparelser.
  • Forbedring af reglerne om produktsikkerhed og deres faktiske gennemførelse.
  • Foranstaltninger til at sikre generel adgang til bankkonti samt gennemsigtige og sammenlignelige bankgebyrer og lettere bankskifte.

 Kilde: EU-Kommissionen


0:000:00