Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale

KRONIK: Energiaftalen bør vurderes efter sit bidrag til global grøn omstilling og sin samtidige evne til at fremme vækst i Danmark, mener professor Henrik Bindslev. I det perspektiv indeholder aftalen både gode og dårlige initiativer.

Af Henrik Bindslev
Professor, Dekan for det tekniske fakultet på SDU

Energiaftalen 2018 har perspektiv og potentiale. Lad os vurdere den ud fra det mål at bidrage optimalt til den globale omstilling til et klimaneutralt energisystem og samtidig fremme vækst og jobskabelse i Danmark. Med de mål er det værdifuldt at udvikle og demonstrere løsninger og vise, at vi som land kan nå langt.

Men det er også vigtigt, at de løsninger, vi skaber, er relevante i andre lande og skalerer globalt. Videreudvikling af konkurrencedygtig vindkraft og integration af en stor andel af vindenergi er åbenlyst i tråd med de mål og fremmes af aftalen.

Det gør vores afløsning af kul med træflis derimod ikke. Vores energipolitik fremmer den afløsning. Det er nemt og relativt billigt at nå signifikante reduktionsmål ad den vej på den korte bane, men det er en blindgyde i forhold til langsigtede løsninger for Danmark, og den vej er uden globalt perspektiv.

Der er simpelthen ikke nok træproduktion. Træ og anden biomasse er en begrænset ressource, der kan levere værdifulde elementer til et klimaneutralt energisystem, som det er svært at tilvejebringe fra anden side. Det inkluderer produktion af el, når vind og sol ikke leverer, samt produktion af flydende og gasformige brændstoffer til transport. Det inkluderer ikke produktion af varme, undtagen som resultat af anden produktion, eksempelvis el. Varme er der fine klimaneutrale løsninger for.

I forbindelse med fjernvarmeanlæg er det relativt nemt i længere perioder at lagre varme ved de moderate temperaturer, vi bruger til rumopvarmning. Det løser båndet mellem forbrug og produktion af varme og gør det muligt eksempelvis at producere varme med varmepumper, når der er overskud af strøm fra vind samt nyttiggøre solfangere og overskudsvarme fra industrielle processer. At det i dag er billigere at brænde træ af i anlæg, der ikke kan andet, kunne få nogen til at anbefale det som en billig og klimavenlig vej. Men det er en blind vej.

Den billigste løsning ikke altid den bedste
En af vores store udfordringer er den dybe omstilling til klimavenlig produktion af el døgnet rundt og året rundt. Denne sommer udstillede en svaghed i vores system, når vi har masser af sol og svag vind. Den manglende el fra vind kunne ikke kompenseres af el fra sol, da den installerede effekt i solceller ikke er stor nok. Med en lille mængde nedbør i Norge og Sverige kunne vandkraft heller ikke kompensere, så derfor måtte vi i stort omfang forlade os på el fra Tyskland, der fyrede ekstra op under brunkulkraftværkerne (virkelige CO2-syndere) for at forsyne os.

Skal vi undgå det, må vi begrænse forskellen mellem produktion og forbrug af el og ikke mindst begrænse forskelle, der strækker sig over lange perioder, som det skete i sommer. Er der forskelle hen over døgnet, kan det klares med relativt beskedne lagre og fleksibelt forbrug. Afvigelser over en uge med vindstille vejr er mere krævende. Afvigelser hen over året, som en sommer med ringe vind, kræver i sagens natur allermest.

Vi kan reducere sådanne udsving hen over året ved hensigtsmæssig fordeling af vedvarende energikilder. Det optimale er ikke udelukkende at installere den energikilde, der leverer den billigste energi, når den leverer, men at sammensætte kilderne, så de komplementerer hinanden og leverer hen over året, så tæt tilpasset efterspørgslen som muligt. Det betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at installere solceller i et vist mål, selv om de ikke leverer lige så billig energi som vind.

Ifølge energiaftalen vil der komme teknologineutrale udbud. Sådanne udbud bør tage ikke blot prisen på den producerede el i betragtning, men også, hvor godt den tidslige fordeling af produktionen modsvarer behovet, samt fleksibilitet i produktionen.

Fornuftig støtte til biogas
Selv med optimal mængde af installeret sol- og vindkraft vil der være behov for at udligne forskelle mellem produktion og efterspørgsel på el. Tag for eksempel en kold overskyet vinteruge med vindstille og snurrende varmepumper til de huse, der ikke er forbundet til fjernvarmenet med varmelager. Vi har behov for at kunne lagre store mængder el i lange perioder til en overkommelig pris. Den slags lagre er en mangelvare. Det er muligt i vandkraftværker, hvor vand kan tilbageholdes eller pumpes tilbage bag dæmningen, men der er ikke stort potentiale for at udvide dette.

Lagring af strøm er generelt meget dyrt og et oplagt mål for forskning og innovation, hvilket aftalen bestemt giver rum for. En oplagt vej med global relevans og dansk styrkeposition er at konvertere el og biomasse til metan og lagre og distribuere den i naturgasnettet. Naturgas produceret på den vis er klimaneutral og kan via gaskraftværker levere den strøm, vi har brug for, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Endvidere kan den gas bidrage væsentligt til at gøre landtransportsektoren klimaneutral. Med det perspektiv er energiaftalens støtte til biogas fornuftig: Biogas, hvor CO2-indholdet opgraderes til metan med brug af strøm fra sol og vind, kan levere både den nødvendige el, når sol og vind mangler, samt dække behovet for brændstof til transport, hvor el dækker de kortere ture, og gas de længere.

Dansk styrkeposition
Det er glædeligt, at dynamiske elafgifter og dynamiske tariffer er sat på dagsordenen. Det vil fremme innovation inden for fleksibelt forbrug og energilagring, der er afgørende for at omstille elproduktionen til vedvarende energikilder. Her har Danmark, som på vind, mange styrkepositioner. Med passende investeringer i udvikling og demonstration vil vi her kunne levere løsninger, der både er relevante for den globale omstilling til et klimaneutralt energisystem og salgbare på det globale marked.

Med priser hos slutbrugeren, der varierer i takt med de priser, el bliver handlet til på Nord Pool, vil der være bedre økonomi i at lagre og flytte forbrug til perioder med rigelig strøm og dermed lav pris på Nord Pool, der typisk er sammenfaldende med perioder med stor produktion fra vindmøllerne.

Omvendt er prisen på Nord Pool typisk høj, når kulkraftværker må bidrage til elproduktionen. I dag er afgiften på el fast, uanset den pris, el, før afgift, bliver handlet til. Det svarer til, at momsen på kød var proportional med vægten af kødet frem for dets pris.

Lægger vi dertil, at afgifterne udgør den dominerende del af prisen på el, ville det overført til kød gøre, at forbrugeren ville betale stort set det samme for oksefilet (kulkraft) som kyllingebryst (vindkraft). Politisk har der været udtrykt bekymring for tab og manglende forudsigelighed i provenuet til staten, hvis energiafgifterne blev proportionale med prisen, el bliver handlet til. Det generer ikke på varer pålagt moms, så mon ikke det også kan håndteres på elområdet?

Forrige artikel Formand til Miljøstyrelsen: I lader ræven vogte høns Formand til Miljøstyrelsen: I lader ræven vogte høns Næste artikel Karen Hækkerup til Concito: Dansk landbrug er allerede klimaeffektivt Karen Hækkerup til Concito: Dansk landbrug er allerede klimaeffektivt
  • Anmeld

    Nils Peter Astrupgaard · Akademiingeniør

    El skal kunne leveres, når der er behov

    Det lader vi stå, som det væsentligste problem:

    "Ifølge energiaftalen vil der komme teknologineutrale udbud. Sådanne udbud bør tage ikke blot prisen på den producerede el i betragtning, men også, hvor godt den tidslige fordeling af produktionen modsvarer behovet, samt fleksibilitet i produktionen.", skriver Professor Henrik Bindslev.

    Der er flere prissignal modeller til at understøtte dette problem, hvor variereret elafgift er en af dem, som også omtalt i artiklen. Power 2 Gas med biogas kan være en anden.

    Inden vi bliver for begejstrede for biogas, skal vi tage I betragtning om svineproduktionen er egentlig bæredygtig i den størrelse den har - og måske - som det også bringes frem fra anden side - kødproduktion I det hele taget.

    Træressourcerne og anden biomasse er modsat forfatterens argumentation tilstede i store og bæredygtige mængder – specielt hvis vi ikke bare brænder den af til varme og skovindustrien vokser både i DK og globalt. Når bæredygtig træproduktion skaffer tømmer til trækonstruktioner, så langtidslagres træ i disse – man kan næsten sige deponeres. Tømmerproduktionen kræver udtyndinger og netop disse udtyndinger er væsentlige bæredygtige kilder til elsystemets backup fra biomassefyrede kraftværker – men der skal selvfølgelig betales for systemydelsen – at kraftværket med ekstrem hurtig regulering kan følge vind og sols fluktuerende drift og kraftværket måske kun har en driftstid på 2000 timer om året. Det kan dansk udviklet kraftværksteknologi, som f.eks. Avedøreværk blok 2.

    Kraftværket – bliver et systembatteri – og lageret er biomassen, som benyttes, når systemet har behov for el. I fremtidens kraftværker kan vi forvente, at ”bæredygtig CO2” fra anvendelsen af bæredygtige træressourcer fanges og benyttes til produktion af flydende brændsler, så flytrafikken kan få sit bæredygtige brændsel. Det er ikke Carbon Capture Storage (CCS-teknologi) – men CCU (Carbon Capture Utilisation). Her vil større kraftværksblokke som f.eks. Avedøre 2 være hjertet i processen og have den rigtige størrelse til økonomisk produktion af jetfuel og samtidig være systembatteriet med den fleksibilitet, som kræves.

    Afslutningsvis, så har sommerens mange skovbrande over hele verden igen sat fokus på skovenes drift. Hvis udtyndet træ ikke udtages til brændselsproduktion, så ligger det principielt og rådner – men – det udgør en kæmpe lunte, som får skovbrande til at brede sig hurtigt, for det er ofte meget tørt ”kvas” – selv i Sverige.