KU-formand: Vi skal gøre op med årtiers irrationel frygt for atomkraft

DEBAT: Frygten for atomkraft har forpestet dansk politik siden 70'erne og gør det fortsat i dag. Virkeligheden er, at atomkraft er langt bedre end sit rygte, og regeringen burde gøre op med den ideologiske vanetænkning, der stempler atomkraft som et energipolitisk tabu, skriver Anders Storgaard.

Af Anders Storgaard
Formand for Konservativ Ungdom

Hvis vores generation skal vinde kampen mod klimaforandringerne, så er det nødvendigt at tage alle redskaber frem fra værktøjskassen - også atomkraft. Derfor skal vi tage et opgør med årtiers irrationel atomforskrækkelse i kampen for vores klima.

Kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer er uden tvivl en af de allerstørste udfordringer, min generation kommer til at stå overfor. Hvis ikke vi handler, så kommer vi til at opleve en mere usikker verden, hvor klimaflygtninge, krige og fattigdom vil tage til, og hvor konsekvenserne for vores planet vil være uoverskuelige.

Når vi diskuterer, hvordan vi skal løse klimaforandringerne herhjemme, så handler debatten altid om vind og sol, der fremstilles som den eneste løsning, hvis vi skal løse krisen. Vi glemmer, at man i resten af verden allerede tager et værktøj i brug, der er CO2-neutralt, effektivt, og som kan bruges, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser: atomkraft.

I Danmark har det været et af de største tabuer i dansk politik siden venstrefløjen i 70'erne og 80'erne gik på gaden under parolen "Atomkraft - nej tak" og lykkedes med at skabe et decideret skræmmebillede af atomkraft, som lever videre i dag. Nutidens venstrefløjspolitikere fra Uffe Elbæk (ALT) til Pernille Skipper (EL) påstår, at intet redskab er for vidtrækkende for at løse vores klimaproblemer, men nægter at forholde sig til, at atomkraft er afgørende, hvis vi skal løse udfordringerne.

Langt bedre end sit rygte
Hvorfor er det, at så mange mennesker frygter atomkraft?

Jeg tror, det skyldes, at vi mennesker har det med at fokusere på de store spektakulære begivenheder, mens vi glemmer de små gradvise ændringer, der har det med at være endnu farligere.

Det er den samme grund til, at mange mennesker ikke forstår alvoren i klimaforandringerne - for hvis vi ikke kan se det ske omkring os, så findes det nok ikke, og vi kan i hvert fald vente til noget dramatisk sker.

Når det kommer til atomkraft, så er det første folk typisk tænker på Tjernobyl, Fukushima eller atombomber - sjældent de millioner af mennesker, atomkraft har reddet, og som ellers ville være døde, hvis andre lande i lighed med Danmark havde valgt kul og gas. Virkeligheden er, at atomkraft er langt mere sikkert end dets rygte.

Ved ulykken i Fukushima døde 0 mennesker. I Tjernobyl-ulykken, der er den værste atomkraftsulykke, verden har set, døde der ifølge FN's officielle komité UNSCEAR 46 mennesker og op mod 4000 i årtierne efter som følge af de radioaktive eftervirkninger. Det er en forfærdelig katastrofe, men den når slet ikke de højder, som venstrefløjen gerne vil gøre den til. Katastrofen var desuden et resultat af elendig sovjetisk sikkerhed med en teknologi, der var langt mere usikker, end den er i dag.

På globalt plan dør der til sammenligning hvert år 2,5 millioner mennesker på grund af kulkraft, og i Danmark mister vi hvert år 140 danskere som resultat af vores brug af kul. Alligevel er det atomkraften, vi har lært at frygte, men ikke de kulsorte kraftværker.


Atomkraft er faktisk, modsat dets rygte, den mindst farlige energiform, vi har til rådighed. Der er flere arbejdere, der er døde af at falde ned fra vindmøller end i atomkraftsulykker.

Når teknologien år efter år bliver mere sikker, leverer mindre affald og producerer mere effektiv CO2-neutral strøm, så er det et udtryk for rendyrket ideologisk vanetænkning at holde denne dør lukket. Vi kunne have et fantastisk supplement til vind- og solenergien, som kan sætte skub i den grønne omstilling.

Regeringens seneste udspil på klimaområdet er et rigtig godt skridt på vejen mod et grønnere Danmark, men jeg savner, at man tør gå forrest - også i kampen mod de tabuer, der alt for længe har fået lov til at forpeste dansk politik på energiområdet.

For selvfølgelig er det ikke problemfrit at finde placeringer af atomaffaldet, men i sidste ende er det et spørgsmål om, hvorvidt vi helst vil have vores affald gemt sikkert væk i depoter dybt nede i vores jord, eller vi hellere vil have affaldet i vores luft og vores lunger. Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge.

Forrige artikel Liberal ungdomspolitiker: I klimaets navn begrænser regeringen vores frihed Liberal ungdomspolitiker: I klimaets navn begrænser regeringen vores frihed Næste artikel Noah: Forureningen fortsætter i højt gear trods klimaplan Noah: Forureningen fortsætter i højt gear trods klimaplan
  • Anmeld

    Karsten Capion · Chefkonsulent

    En dyr løsning

    Hej Anders

    Jeg er helt enig i dit syn på folks atomkraft-forskrækkelse. Vi kan formentlig være enige om at verden havde været bedre stillet, hvis Tyskland havde valgt at udfase sine brunkulsværker først og derefter atomkraften i stedet for omvendt.

    Men vi er nødt til at veje de tilgængelige grønne løsninger op mod hinanden, når nu vi er så heldige at have flere midler til udfasning af fossile brændsler. Her er vind og sol bare et billigere alternativ.
    Med det nuværende prisniveau kan vi få havvind og solceller til priser markant under hvad ny kernekraft kan tilbyde. Det er tilmed projekter der kan realiseres langt hurtigere.
    Hvis man læser det internationale energiagentur (IEA)s rapporter år for år ses det at kernekraft spiller en mindre og mindre rolle ift. at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Ligeledes er CCS gradvist på vej ud i kulden. Omvendt tegner vindmøller og solceller sig efterhånden for en meget stor andel af verdens elproduktion i fremtiden, selv med de konservative estimater for prisfald som IEA anvender.

    Det efterlader et hovedargument mod vind og sol: at det ikke kan lagres.
    Moderne vindmøller og solceller producerer dog mere jævnt end deres forgængere. Nye teknologier til lagring og storskala fleksibelt forbrug er på vej og hertil kommer de allerede kendte muligheder i form af transmission mellem lande, der kan udjævne forskellige i vejrmønstre.

    Jeg har meget svært ved at se, at kernekraft skulle være konkurrencedygtig med vind og sol. De to teknologier er fuldt ud i stand til at løse opgaven og får derfor med rette størstedelen af opmærksomheden.

    Med venlig hilsen,
    Karsten

  • Anmeld

    Daniel Otykier · Cand.Scient.Phys.

    Atomkraft - Ja tak!

    Fuldstændig enig! Et godt sted at starte ville være at lade folketinget nedsætte en arbejdsgruppe der på ny skulle evaluere fordele og ulemper ved kernekraft. For nogle måneder siden oprettede vi følgende borgerforslag, med netop dette formål:
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01516

  • Anmeld

    Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende

    Atomkraft er en relativt billig løsning

    En af hovedårsagerne til at vind og sol er så billigt i dag er at det for det første kan massefremstilles på fabrikker. Det giver en klar fordel i forhold til fortidens atomkraftbyggerier, hvor alt skulle konstrueres på byggepladsen efter individuelle mål. Men der er en anden årsag, som ikke er lige så åbenlys: prisen pr kWh for bind og sol inkluderer ikke prisen på den nødvendige backup fra (ofte) naturgas eller biomasse, som skal være til rådighed når det er overskyet/nat og vindstille. De ekstra omkostninger til at stabilisere elnettet når der er store andele af vedvarende energi er heller ikke en del af regnskabet. Medregnes dette, så bliver prisen langt mindre konkurrencedygtig i forhold til atomkraft. Derudover er der mulighed for store besparelser på opførelse af ny atomkraft ved at bruge et standardiseret design gentagne gange og så vidt muligt masseproducere delene til byggeriet. Hertil er næste generation af atomkraftværker meget lovende, da der er mange bud på små modulære reaktorer, som kan massefremstilles og herefter fragtes på lastbiler og installeres der hvor de er nødvendige. Dette vil igen få prisen til at falde dramatisk og gøre atomkraft særdeles fordelagtigt især i lande, som Danmark, hvor vi også har en høj andel af fjernvarme, hvor atomkraft er en oplagt erstatning for de gamle centrale kraftvarmeværker.

  • Anmeld

    Kaj bank Olesen · Landmand

    Aktaft frem for vindmøller

    Ja tak til atomkraft vil hellere bo ved siden af værket en bo 5000 m fra en vindmølle
    Så A kraft ja tak

  • Anmeld

    John Larsen

    Atomaffald ???

    Når der kommer et neutralt restprodukt fra atomkraftværker, et restprodukt som vi ikke efterlader til vores efterkommere, som så er tvunget til at leve med virkningerne af dem, kan det blive aktuelt. Interessant nok er vores sydlige nabo i gang med af afvikle atomkraftværker, delvis på grund af atomaffaldet.

  • Anmeld

    Karsten Capion · Chefkonsulent

    Vi må se om prisen falder

    Hej Bjarne

    Jeg er enig i din pointe om at industriel produktion giver prisfald. Givet Danmarks relativt beskedne elforbrug vil det dog være et voldsomt sats for os at forsøge at drive en teknologiudvikling på kernekraft ved at opføre værker her i landet.

    Omkostningerne til backup for vind og sol er ret begrænsede indtil vi når meget høje andele af produktion i nettet. Selv hvis du indregner omkostninger til backup får du priser der ligger langt under hvad ny europæisk kernekraft opføres til.

    Jeg håber du får ret mht. at der kommer nye billige modulære reaktorer, men ses der på det omstillingstempo der er nødvendigt (iflg. IPCCs nyligt offentliggjorte 1,5 grads rapport) så skal vi skære drastisk i vores udledninger allerede i næste årti. Det betyder, at vi ikke kan vente på at ikke-afprøvede nye designs bliver tilgængelige, men må vælge det vi ved virker på den korte bane og her er vind og sol suverænt den billigste løsning og den vi hurtigst kan skalere.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Der findes ikke andre alternativer end kerne-kraft

    A-kraft modstanderne mangler at fortælle os hvilke alternativer der er til fossil energi, hvis velfærdssamfundet skal bestå. Indtil nu har alle scenarier om fossilfrit samfund i Nordeuropa været uden teknisk baggrund og med et enormt tab af social velfærd, eller de har forudsat en meget stor import af fossil-el og A-kraft-el fra venlige og tolerante nabolande.

    Danmark skylder naturligvis nabolandene at producere lige så meget el som vi selv bruger - og på det grundlagt udveksle el til fælles gavn og maximal udnyttelse af vandkraft og havvindmøller og anden VE-energi. Men da det ikke vil kunne dække bare nogenlunde, er der kun kernekraftværker tilbage til at dække grundlasten og sørge for at samfundet ikke går i stå.

    Alt andet er sandkasseleg. Og som det gentagne gange er dokumenteret: Kernekraftværker udgør en langt mindre fare for helbred og sundhed end så meget andet vi omgiver os med.

    Det er på høje tid at Folketinget tager sagen op igen, og får omgjort den ulyksalige beslutning om at nedlægge kernekraftforskning i Danmark. Havde vi fortsat planerne fra 1970-erne, havde der nu stået to kernekraftværker i Danmark, og nationens samlede CO2-belastning på atmosfæren ville have været i verdensklasse og noget at prale af.

  • Anmeld

    Bent Aalbæk-Nielsen · Pensionist

    Hvad med thorium

    Hvad med thorium
    I 1985 fik regeringen pålæg fra Folketinget om, at den definitivt skulle skrinlægge alle planer om kerneenergi. Det pålæg er der nu lempet på, for i regeringsgrundlaget for den nuværende regering er det anført, at "Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier". En sådan forskning har faktisk været i gang herhjemme i flere år, først og fremmest i organisationen Seaborg Technologies; men fra regeringens side giver man stadig afslag på ansøgninger om støtte til denne forskning. Derfor har Seaborg Technologies nu etableret et samarbejde med to store firmaer i Østasien, så deres thorium-reaktor kan blive produceret og komme på markedet i Asien i ca. 2030.
    Det må undre, at der ikke fra regeringens side bakkes hundrede procent op om forskningen og udviklingen af energi baseret på thorium. Dels vil dette grundstof ad åre gøre det muligt at dække hele Jordens samlede energibehov med ufarlig og forureningsfri energi uden CO2 udledning. Og dels ville en intensiv dansk forskning formodentlig kunne skabe grundlag for en særdeles indbringende produktion her i landet - en produktion, som der altså nu med dansk medvirken skabes grundlag for i Østasien.
    Jeg har ikke nogen form for tilknytning til Seaborg Technologies eller andre organisationer med interesser i udnyttelse af thorium. Jeg er blot én af de formodentlig mange, der undrer sig over, at der ikke verden over er fuld kraft på forskning og udvikling af thoriumbaseret energi.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Korttidshukommelse

    Det er altid skræmmende, når man erfare hvor kort hukommelsen er hos nogen, men alle kan vel ikke have glemt Tjernobyl og Fukushima.
    Det er vel heller ikke helt uden grund, at man har valgt at nedlægge Barsebäck, fordi risikoen ved en placering tæt på en hovedstad var for risokofyldt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Useriøs sammenligning

    Tjernobyl og Fukushima er en useriøs sammenligning, og tjener kun til at sprede ubegrundet frygt.
    Tjernobyl var en forældet teknik og blev drevet i et udueligt sovjetsamfund medens Danmark er et oplyst og velfungerende og veluddannet stabilt samfund.
    Fukushima blev ødelagt at jordskælv og tsunami der ikke kan ske i Danmark.
    Og for begges vedkommende har det jo vist sig, at de ulykker disse ulykker afstedkom er ret ubetydelige i forhold til de gener og ødelæggelser som den fossile teknologi forårsager.
    Det er og bliver højest beklageligt, at dommedagsprofeter og useriøse skræmmekampagner indtil nu har forhindret Danmark i at få nedbragt CO2-emissionen fra energiproduktionen til noget nær nul.

  • Anmeld

    Karsten Capion · Chefkonsulent

    Manglende dokumentation???

    Hej Bertel

    Har du læst nogle af de større energisystemanalyser der er gennemført i de seneste år?
    Vind og sol er fuldt ud i stand til at dække Europas energiforbrug til en pris der er lavere end kernekraft.

    Som jeg læser dit indlæg antager du at Danmark ikke vil kunne producere tilstrækkelige mængder vindkraft til at dække vores elforbrug.
    Prøv at kigge i denne rapport:
    https://windeurope.org/wp-content/uploads/files/about-wind/reports/Unleashing-Europes-offshore-wind-potential.pdf

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Teoretiske regnestykker uden relevans

    Chefkonsulent Karsten Capion :
    På 55 grader nordlig bredde kan vindkraft og solkraft ikke forsyne det danske elnet med varig og stabil elforsyning.

    Vindmøller producerer som vinden blæser og solceller producerer som solen skinner, så uanset hvor mange møller og solceller der stilles op, vil der indtræde mørke perioder uden TV, centralvarme og lys i lamperne.

    Det bliver som i Afghanistan: Hver husstand der har råd opstiller sin egen diesel- eller benzingenerator i baghaven.

    Men det er da rigtigt at der teoretisk kan opstilles så mange kæmpemøller og så mange solpanelser at der teoretisk over et år kan produceres den mængde elkraft der forbruges i Europa på et år. Men hvad skal vi dog med det, når det ikke er tilgængeligt hele tiden når vi skal bruge det, og det ikke er muligt at gemme elkraften ?

    Så er velfærdssamfundet hørt op.

  • Anmeld

    Henning Hansen · Fhv. Flymekaniker

    Atomkraft

    Og så har klummeskriveren ikke engang nævnt noget om guds gave til menneskeheden, nemlig thorium reaktoren. Som også kan bruge affaldsstavene fra konvelle værker som brændsel. Hermed kunne man samtidig blive et kæmpeproblem kvit. En msr reaktor er co2 neutral, forureningsfri, og kan ikke nedsmelte. Princippet er på det nærmeste idiotsikkert. Jeg kan kun opfordre vore ansvarlige politikere, hvis vi har nogen, til at tage tråden op, og sætte sig ind i , hvad det drejer sig om. Man kunne få god hjælp ved at henvende sig til "Seaborg Tecnologies", hvis man vil vide mere.

  • Anmeld

    Karsten Capion · Chefkonsulent

    Hvad er backup i kernekraft-visionen?

    Hej Bertel

    Forestiller du dig, at man i kernekraft-visionen bygger kernekraft-spidslastværker, der kan forsyne os med el i de timer på året hvor forbruget er allerhøjest?

    Hvis ikke, tænker jeg, at du også anerkender, at der kan suppleres med andre teknologier, som kan agere backup, når forbruget er højt og når produktionen på de billige kilder er nede. Dette gælder både til et VE og KK system. Disse værker eller lagre behøver ikke at være ekstremt dyre eller have nogen særlig høj driftstid. Hverken i en løsning med vind/sol eller KK, der producerer størstedelen af vores energi.

    Velfærdssamfundet skal nok bestå uanset om vi vælger vind/sol eller KK. Der bliver bare flere penge til velfærd, hvis vi satser på VE.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Anvendelsen af vindmøllernes el.

    Karsten Capion: Nej: Kernekraft kan ikke agere øjebliks-back-up for VE-energien, men kan udgøre en afgørende grundlastdel.

    Og vindmøllernes strøm kan så via fuel-cell-teknologien (brint) forsyne transportsektoren, og her erstatte fossilerne.

    Og så har vi bevaret velfærdssamfundet næsten uden CO2-emission fra energisektoren.

  • Anmeld

    Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende

    Info om atomkraft

    Hej Karsten Capion, John Larsen og J. Jensen

    Jeg vil gerne starte med at besvare udsagnet om prisen på vind og sol (VE): Det er rigtigt at omkostninger til backup er begrænset, set i absolutte tal, når andelen af VE er lav. Men i Danmark er andelen allerede meget høj. Derfor er udgifterne også allerede relativt høje. Ser man på omkostningerne pr kWh for VE, så vil backup altid udgøre en signifikant andel af disse.

    I forhold til omstillingstempo, så viser flere (hvis ikke alle) rapporter, at atomkraft faktisk er den teknologi der hurtigst kan erstatte fossilafbrænding. Dette er baseret på konstruktionstiden for et atomkraftværk (og tilsvarende for de øvrige energikilder) i forhold til hvor meget strøm den kan levere om året, når den står færdig. Her er naturligvis medregnet kapacitetsfaktoren for værket.

    Jeg mener bestemt heller ikke at vi i Danmark skal gå forrest med en helt ny og uprøvet standard for atomkraft, men derimod tage ved lære af de lande, der har bygget mange atomkraftværker med success efter samme opskrift. Jeg håber naturligvis at Seaborg Technologies ender med at få et genialt produkt på markedet i løbet af det næste årti, som vi så ville kunne benytte herhjemme, når folkestemningen (og politikerne) er vendt.

    I forhold til affald, John Larsen, så er det en udbredt misforståelse, at det er noget, som er svært at håndtere og livsfarligt uanset hvordan det håndteres. Virkeligheden er, at det sagtens kan opbevares sikkert og forsvarligt. Man kan svømme i bassinet uden at blive bestrålet og man kan gå rundt blandt affaldsbeholderne uden at blive bestrålet. Beholderne er testet til at kunne modstå kraftige eksplosioner, frontale sammenstød med både godstog og jetfly uden at tage skade og derudover er de garanteret sikre i mindst 100 år. Der er også en klar plan for hvordan man eventuelt skulle deponere det på ubestemt tid uden at være bange for udslip. Ydermere arbejdes der på at udvikle næste generation af kraftværker, som kan køre på brugt brændsel og således reducere den tid hvor det er nødvendigt at opbevare det forsvarligt med mange størrelsesordener. At Tyskland er ved at afvikle atomkraft ser vi tydeligt, i og med at deres CO2-udslip er steget voldsomt siden 2011, hvor de begyndte denne kampagne. Deres elpriser er også steget støt siden 2011 på trods af at de har fået endog meget store andele af VE, som ellers påstås at være meget billigt.

    Sidst, men ikke mindst, J. Jensen, så er det immervæk utroligt, hvor mange der, som automatreaktion, peger på Tjernobyl og Fukushima, som om det er to gode eksempler på at atomkraft er farligt.
    Tjernobyl var et atomkraftværk af typen RBMK. Den blev oprindeligt designet til at kunne lave strøm samtidig med at man kunne udtage plutonium til brug i atombomber (dette blev dog aldrig afprøvet). Af denne grund valgte man at undlade at bygge en sikker reaktorbeholder, som det ellers har været tilfældet for samtlige vestlige designs. Der blev heller ikke bygget en tryksikker reaktorhal, som også altid har været tilfældet på vestlige værker. Derudover havde man taget nogle reaktordesignbeslutninger, som gjorde at den lettere kunne ende i en ustabil driftstilstand. På dagen for uheldet havde man derudover deaktiveret indtil flere sikkerhedsmekanismer som et led i et eksperiment, der ironisk nok skulle teste en specifik sikkerhedsmekanisme. Der blev truffet en række af uovervejede valg, som blandt andet kan tilskrives at personalet ikke havde den fornødne træning eller uddannelse for at håndtere driften af sådan en reaktor. Derudover var dele af reaktordesignet militært hemmelighedsstemplet og de vidste derfor ikke hvordan det fungerede. Den seneste opgørelse af dødstallene fra Tjernobyl viser at der døde omkring 56 personer, som var til stede under selve redningsarbejdet. Derudover blev der registreret omkring 6000 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft (som kunne have været undgået), hvoraf 15 døde pga for sen behandling.
    Fukushima, derimod levede op til stort set alle sikkerhedskrav man kunne forestille sig. Den klarede også det kraftige jordskælv fuldstændig problemfrit og begyndte en automatisk nedlukning, som er standardprocedure ved et jordskælv. Dette medførte at pumperne til kølevandet skiftede over til nødstrøm fra dieselgeneratorer, som var placeret ved jordoverfladen. Havde disse været placeret på 3. sal, så var historien slut nu. Fukushima havde en mur til at beskytte mod tsunamier, men desværre var muren ikke bygget højere end at den kunne beskytte mod en bølge på 5,7 meter. Som bekendt kom der en omkring 14 meter høj bølge mod kraftværket og oversvømmede nødstrømsanlægget. Havde kraftværket ikke været i gang med en nedlukning, så var dette heller ikke et problem, men kombinationen af at kraftværket var ved at lukke ned og der derefter ikke var nødstrøm medførte at al kølevandet kogte væk, hvorefter der skete en total nedsmeltning af kernen og en brinteksplosion. Fukushima-reaktorulykken har indtil videre ikke medført et eneste dødsfald. Til gengæld døde omkring 20.000 da tsunamien skyllede ind over Japans vestkyst og yderligere 1500 døde pga evakueringen efter Fukushima-ulykken.

    Fukushima og Tjernobyl er to meget unikke scenarier, som på ingen måde er repræsentative for atomkraftværkers sikkerhed generelt. På 50 år er der sket to store uheld. Ud af de to uheld, var der kun et der medførte dødsfald. Og der er under 100, som har mistet livet pga atomkraft. Samtidig har alle studier vist at miljømæssige konsekvenser af ulykkerne er stærkt overdrevede. Naturen klarer sig ganske fint i de berørte områder.
    Kigger man på dødsfald pr TWh produceret strøm, så er atomkraft ultimativt den sikreste energikilde. Vi mennesker er enormt dårlige til at risikovurdere. Det er derfor vi har udviklet det værktøj, der hedder statistik. Men selv med statistikken som vidne kan vi have svært ved at forstå risici. Det er en af grundene til at Barsebäck blev lukket. Det er også grunden til at Tyskland lukker deres kraftværker i kølvandet på Fukushima, en ulykke som er umulig at genskabe i Tyskland, primært pga de manglende jordskælvszoner langs kysten.

    Beklager, at det lige blev lidt langt.

  • Anmeld

    John Larsen

    Radioaktivt affald

    Hej Bjarne Thorsted.
    Hermed lidt info om radioaktivt affald fra Risø, og her er der bare tale tre forsøgsreaktorer.
    Neutronaktiveret byggemateriale lader sig vanskeligt genanvende. Det må i stedet deles i stykker af passende størrelse og deponeres i et tidsrum, der afhænger af halveringstiden for de radioaktive isotoper.
    Afviklingen af de tre forsøgsreaktorer på Forskningscenter Risø blev påbegyndt i år 2000. Oprydningen vil vare 20 år og koste omkring 1 milliard kroner. De udtjente brændselsstave sendes til oparbejdning i USA. Nedbrydningen af reaktorerne genererer derudover 5.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald som behandles i Danmark.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Anders Storgaard..Opbevaring, radioaktivt , strålefare og følgevirkninger..??

    Et dybt, dybt bekymrende oplæg fra Konservativ Ungdom, der med sin manglende faktuelle viden og hukommelsesspændvidde bestemt ikke kan være i overensstemmelse med Konservativ energ- og miljøipolitik ??
    Var ung, da USA og Sovjet truede hinanden med kernevåben. Husker Cubakrisen med rædsel og blandt andre katastrofen i Tjernobyl....Har med stor bekymring iagttaget og konstateret de faktuelle genetiske skader hos de mange berørte mennesker.
    Erkender, at radiaktivitet under stærk kontrol medicinsk kan anvendes til fordel for patienter.
    MEN: ukontrolleret.... og i de forkerte hænder, er atomkraft SÅ altødelæggende, at du, som stiler imod politisk indflydelse, bør sætte dig grundigere ind i tingene, inden du griber til pennen,.... Lad vær med at påstå, at medmennesker, der engagerer sig i risikoen ved vedvarende strålingsfarer og de efterfølgende genetiske forandringer, er følsomme, uvidende og udelukkende skaber skræmmebilleder. . DET er i min optik energi- og miljøpolitisk absolut usagligt.
    At påstå (citat):"Der er flere arbejdere, der er døde af at falde ned fra vindmøller end i atomkraftsulykker." ...er ganske enkelt en dybt usaglig påstand.
    Funderer over, om påstandene er i overensstemmelse med Konservativ energi- og miljøpolitik ? DET vil være rart at få oplyst, inden man som ansvarlig borger går til valgurnen..
    Vh. I.R.Bertelsen

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: John Larsen: Risø burde jo aldrig være nedlagt.

    Ja, dekomissioneringskomissionen på Risø arbejder meget langsomt og meget dyrt. Det gør den på grund af hysteriet omkring ordet: ATOMKRAFT !

    Uden dette hysteri, og med en smule mere politisk vilje havde Risø for længst været ren historie, og til en meget overkommelig pris.

    Men: Tænk om vi slet ikke havde lukket Risø ned ! Så havde vi stadig haft en velfungerende dansk kernekraftforskning, og ingen udgifter til en idiotisk politisk beslutning, alene baseret på det uvidenhedens hysteri Atomkraftmodstanderne har opgejlet i befolkningen.

  • Anmeld

    Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende

    Om atomkraft og atomvåben

    Hej I. R. Bertelsen
    Jeg synes du skal prøve at læse min kommentar lige ovenover din egen. Det virker til at du besidder mange misforståelser omkring atomkraft.

    En klar misforståelse, som jeg ikke har nævnt tidligere, da ingen andre har bragt det på bane før dig, er at atomvåben og atomkraft på ingen måde kan sammenlignes. Det svarer til at sammenligne en benzinmotor med en dynamitstang. De har så lidt til fælles at sammenligningen er fuldstændig utilstedelig. En atomreaktor vil aldrig nogensinde kunne resultere i en atomeksplosion. Det kræver nogle ret unikke betingelser, som brændslet i en atomreaktor aldrig vil kunne opfylde uden at blive pillet ud af reaktoren og herefter bearbejdet grundigt med avancerede teknikker for at få den helt rette sammensætning af isotoper, som herefter skal placeres i en anordning som kan aktivere kædereaktionen, når der skal detoneres. Det er ikke noget man bare lige gør. Af samme grund er det ikke fair overfor den fredelige brug af atomkraft at sammenligne det med den militære brug af atombomber.

  • Anmeld

    John Larsen

    Bjarne Thorsted har jo ret i sammenhængen imellem atomkraft og atomvåben.

    Citat: "Det kræver nogle ret unikke betingelser, som brændslet i en atomreaktor aldrig vil kunne opfylde uden at blive pillet ud af reaktoren og herefter bearbejdet grundigt med avancerede teknikker for at få den helt rette sammensætning af isotoper, som herefter skal placeres i en anordning som kan aktivere kædereaktionen, når der skal detoneres. Det er ikke noget man bare lige gør".
    Nordkorea har bevist at det kan gøres, og mange frygter at Iran også har det til hensigt. Så ganske rigtigt, atomkraftværker indebærer en vis risiko for misbrug.
    Men tilbage til neutralisering af atomaffaldet, jeg savner et svar som ikke bare overlader det til vores efterkommere på et eller andet tidspunkt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Hvad efterlader vi til vore efterkommere ?

    A-kraft modstanderne argumenterer altid med "at vi ikke skal efterlade kernekraft-affald til efterkommerne."

    Og så er de åbenbart ligeglade med, at vi i stedet efterlader en atmosfære der ændrer klimaet på en måde som de også selv finder ødelæggende.

    Det er snart på tide at erkende, at enhver nødvendig teknologi til velfærdssamfundets beståen efterlader sig noget. Og at netop kernekraftaffald er det der er mest uskadeligt i enhver sammenligning men hvad fossilsamfundet efterlader.

  • Anmeld

    Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende

    Nordkorea er et fejlagtigt eksempel

    Hej John Larsen

    At fremhæve Nordkorea som et eksempel på at man kan lave atomvåben giver ingen mening i sammenhæng med atom kraft da Nordkorea netop ikke er i besiddelse af en atomreaktor,. Dermed er der ikke den logiske forbindelse mellem de to, som du forsøger at påvise. Tværtimod viser det at man ikke behøver atomkraft for at lave en atombombe. Det er reelt en omvej at ville bruge en atomreaktor til at lave våbenegnet materiale, med mindre man bruger et specielt reaktordesign. Men selv her er der ikke tale om en let opgave. Hvad man frygter om Iran kan vist ikke gøres til ulempe for atomkraft.

    I forhold til affaldet, så er det den energiteknologi der efterlader suverænt mindst affald til vores efterkommere på verdensplan. Både sol og vind efterlader store mængder affald, der ikke forsvinder eller bliver ufarligt med tiden. Atomaffald har den unikke egenskab at det bliver mindre farligt over tid. Samtidig er det ret nemt at opbevare både sikkert og isoleret fra omverdenen. Mange tror fejlagtigt at atomaffald er både selvlysende, grønt og flydende, men i realiteten er det metalfarvet og meget solidt. Der kan altså ikke ske en lækage fra en beholder, selv hvis man skulle præstere at få slået hul på den. Derudover har vi også mulighed for at omdanne affaldet til en keramisk form eller glasform, hvilket i lighed med dens metaltilstand er utroligt stabil og solid. Vi kan altså fuldstændig uproblematisk indkapsle og isolere affaldet fuldt ud forsvarligt og smide det i et borehul, hvor der kan ligge uforstyrret af både mennesker og dyr og uden fare for geologiske hændelser de næste mange tusinde år. Men næste generation af atomkraft medfører at man kan genbruge det brugte brændsel og på den måde mindske mængden af decideret affald betragteligt og samtidig forkorte den nødvendige opbevaringstid til sølle 300 år. Hold det op imod det miljøskadelige affald fra nedslidte vindmøller, som man stadig ikke har en plan for hvordan man sikkert bortskaffer eller genbruger (især vingebladene og nacellerne er problematiske). Det er affald som ikke bliver sikkert over tid, men derimod skal bortskaffes permanent eller genbruges på en fornuftig måde, hvilket er meget dyrt og besværligt.

    Så ja, som Bertel Johansen også nævner, så er det på tide at indse at alt hvad vi fremstiller af eldrevne eller elproducerende komponenter i dag efterlader noget til fremtiden. Atomkraft er det der efterlader mindst i forhold til hvad det giver. Vi skylder vores efterkommere at bruge det fremfor især kul, olie, gas og biomasse, men så sandelkig også i forhold til vind og sol, som er langt fra lige så effektivt og stadig efterlader anseelige mængder affald.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udviklet ny teknologi

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig, at atomkraft, fossile brændsler, pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ? Strålingsfare kontra CO2 ?

    Til Bjarne Thorsted.
    Jo. Har både læst og forstået, hvad du argumenterer for.
    Men fastholder, at artiklens afsender flot og elegant springer over problemstillinger i forbindelse med strålingsfare, deponering af affald samt affaldets meget lange nedbrydningstid. Disse problemstillinger skal og må ikke tilsidesættes.
    Er næsten nabo til Risø og er bekendt med den dygtige forskning, man foretog sig. Men ved også, at man har haft særdeles store problemer med at finde sikre opbevaringssteder til restaffaldet....blot fra en forskningsinstitution. Vil du have restaffaldet i din baghave, eller anbefaler du, at det sendes til udlandet?
    *Hvorfor går man ellers indpakket og beskyttet rundt med geigertællere, når man færdes, hvor der findes uran i undergrunden på Grønland?
    *Hvorfor udviser man den største forsigtighed og skrappe foranstaltninger og forsigtighed når uranen skal transporteres.
    *Atomstråling er en usynlig dræber, der både dræber langsomt, men også misdanner den bestråledes gener med effekter for efterfølgende arvinger, ...mennesker som dyr og fauna.
    *Hvorfor er man ikke kommet længere med lukningen af Risø? B, la fordi man ikke kan komme af med affaldet. Prøv at køre forbi og iagttag de enorme jordbunker, der mærkværdigvis blev placeret på grunden for år tilbage, da debatten om problemstillingen med at komme af med affaldet tog fart.
    Det kan godt være, at atomenergi vil spare os for megen CO2 i luften. Men begge dele er farligt.
    Så: NEJ tak til såvel CO2 som til atomstråling.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Nedlukningen af Risø

    De såkaldte problemer med at få afsluttet nedlukningen af Risø med slutdeponering af det lavradioaktive affald er ikke teknisk.

    Løsningen trækker kun ud på grund af politiske tovtrækkerier begrundet i useriøst hysteri omkring ordet "strålingsfare."

    Praktiske løsninger der nok af, men når politikerne stiller sig i vejen.

    Det er jo typisk, at alle debatindlæg her der undsiger kernekraften som miljørigtig energiløsning, kun har følelsesmæssige argumenter, ingen hverken saglige eller videnskabelige eller konkrete.

  • Anmeld

    Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende

    Stråling er overvurderet

    Risøs problemer med affaldet er udelukkende af politisk karakter fordi samtlige politikere er unødigt bange for radioaktivitet. De forstår ikke hvad det vil sige, men de husker tydeligt skræmmekampagnerne fra 70'erne og 80'erne. Og for at svare på dit spørgsmål, så tog jeg gladeligt imod affaldet, hvis de selv betaler for transport og i øvrigt kompensere mig for at jeg kommer til at mangle en have.

    *Hvorfor går man ellers indpakket og beskyttet rundt med geigertællere, når man færdes, hvor der findes uran i undergrunden på Grønland?
    - Fordi man er unødigt bange for radioaktivitet. Det eneste reelle beskyttelsesudstyr, der er nødvendigt på Grønland er en ansigtsmaske, og det er kun hvis der er uranstøv. Uforarbejdet uran er ganske ufarligt. Du kan uden problemer holde det i hånden. Du skal bare ikke spise det.
    *Hvorfor udviser man den største forsigtighed og skrappe foranstaltninger og forsigtighed når uranen skal transporteres.
    - igen fordi man tror det er farligt. Men husk på at det ikke er eksperterne det har indført alle disse krav til sikkerheden. Det er politikere, embedsmænd og andre kontoransatte, som er blevet vildledt af effektive propagandakampagner.
    *Atomstråling er en usynlig dræber, der både dræber langsomt, men også misdanner den bestråledes gener med effekter for efterfølgende arvinger, ...mennesker som dyr og fauna.
    -nu nærmer vi os sagens kerne. Du tror tilsyneladende at enhver dosis radioaktiv stråling er farlig, uanset hvor like den er, og at flere små doser over længere tid har samme effekt som en stor dosis på kort tid. Det er dog langt fra virkeligheden. Alle levende organismer har et effektivt værktøj til at reparere skader på arvematerialet og dermed forhindre mutationer og misdannelser. For små doser er sandsynligheden for at en skade ikke bliver repareret altså forsvindende lille. Dette skyldes blandt andet at værktøjet blev udviklet for mange millioner år siden, hvor den naturlige baggrundsstråling var omkring 10 gange kraftigere end den er nu. En god analogi er at du ikke har lige så stor risiko for at dø ved at falde 10 cm ned 1000 gange som hvis du faldt 100 m ned 1 gang. Dosis betyder rigtig meget for hvor farligt det er. Vi for hvert år omkring 3 mSv stråling fra omgivelserne eller når vi er til skanning på hospitalet. Vi er gearet til at kunne klare mindst 30 mSv om året og der er ikke noget der tyder på at kræftrisikoen stiger hvis den samlede årlige dosis er under 100 mSv.
    *Hvorfor er man ikke kommet længere med lukningen af Risø?
    - det er dækket af mit svar til første spørgsmål.

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Uddybning om Affaldet på RISØ hos Dansk Dekommissionering (DD)

    1/ John Larsen skriver (6 dage siden)
    Radioaktivt affald
    (...)
    "Afviklingen af de tre forsøgsreaktorer på Forskningscenter Risø blev påbegyndt i år 2000. Oprydningen vil vare 20 år og koste omkring 1 milliard kroner. De udtjente brændselsstave sendes til oparbejdning i USA. Nedbrydningen af reaktorerne genererer derudover 5.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald som behandles i Danmark." Citat slut

    - t.o. Ikke alle brugte brændselsstave kunne returneres til USA.

    I Presseresumé modtaget på Risø d. 18-11-2003 kunne man bl.a. læse
    Atomaffald strandet i Danmark
    Det kan blive svært at komme af med 250 kilo højradioaktivt materiale fra Forskningscenter Risøs nedlagte atomreaktor. USA har hidtil været aftager af det højradioaktive materiale fra Risø, men kun fordi der var tale om brændselsmateriale, der blev sendt retur. Størsteparten af de tilbageblevne 250 kilo er imidlertid fabrikeret i Danmark, og USA ønsker derfor ikke at tage imod det.- Vi kan jo ikke sparke døren ind hos amerikanerne og aflevere skidtet. Andre lande har samme problem. Vi forsøger at genforhandle aftalen med USA, men intet er sikkert, udtaler Knud Larsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering, som har til opgave at rydde op efter atomanlægget på Risø. Medlem af Folketinget Anne Grethe Holmsgaard (SF) mener, at Danmark bør forsøge at finde en løsning i samarbejde med andre europæiske lande, der har samme problem. Alternativt må affaldet deponeres i Danmark, mener hun. Den løsning er Knud Larsen dog ikke begejstret for. I forvejen skal der findes deponeringsmuligheder til 10 ton lav- og mellemradioaktivt materiale i Danmark, hvilket sikkert vil give anledning til diskussion.
    Urban 03-06-2003

    Fejl i Urban resumeet: Der er ca 10.000 tons radioaktivt affald på Risø

    2/ Bertel Johansen · Maskinmester - skriver 1 dg siden

    "Nedlukningen af Risø
    De såkaldte problemer med at få afsluttet nedlukningen af Risø med slutdeponering af det lavradioaktive affald er ikke teknisk.
    Løsningen trækker kun ud på grund af politiske tovtrækkerier begrundet i useriøst hysteri omkring ordet "strålingsfare."
    Praktiske løsninger der nok af, men når politikerne stiller sig i vejen.
    Det er jo typisk, at alle debatindlæg her der undsiger kernekraften som miljørigtig energiløsning, kun har følelsesmæssige argumenter, ingen hverken saglige eller videnskabelige eller konkrete." Citat slut

    - t.o. det radioaktive affald på Risø hos Dansk Dekommisionering (DD) er en cocktail af kort- og langlivet lav- og mellemaktivt affald. De 250 kilo højradioaktivt materiale er omdefineret til langlivet mellemaktivt, hvilket er blevet kritiseret af internationale eksperter, fordi brugt brændsel klassificeres altid som højaktivt.

    https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/home/233kg/gaetomdata

    Radioaktivt affald fra forsøgsstationer er altid mere kompliceret end blot brugte brændselsstave fra en reaktor, hvor den internationale trend er, at de skal i de såkaldte dybe geologiske slutdepoter i ca 500 meters dybde. Der er endnu ikke sådanne slutdepoter i verden.

    - Når den første slutdepotplan fra 4.5.2011 er blevet skrottet, skyldes det, at den ikke var i orden teknisk-fagligt. 5 borgergrupper og 5 lokale forvaltninger har brugt i titusindvis af timer på at granske planen i 7 år, søge international (gratis) hjælp, og komme med alternativ som langtidsmellemlageret COVRA.nl
    https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/covra

    Der er desuden kommet kritik fra udenlandske eksperter og fra nabolande i Espoo høringen. Planen var for upræcis (generisk/overordnet), og alt affaldet skulle i ca. 50 meters dybde med en sikkerhedshorisont på "fra 300 år".

    Dette er utilstrækkeligt, da der er så mange langlivede isotoper i affaldet, at det skal holdes adskilt fra mennesker og miljø i min. 100 000 år.

    Man ved heller ikke, hvad man skal stille op med 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeld og de 1130 tons urantailings/affald fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malmen. Tailings er langlivet lavaktiv affald, der nu opbevares under vand for ikke at afgive radon. Urantailings vil producere uranefterkommere i mia. af år. DD har et forslag, der er helt vanvittigt, nemlig at genbruge tailings, fordi DD har en pligt til at minimere affaldet. Men der er dårlige erfaringer i bl.a. USA, Canada og Frankrig med genbrug af urantailings.

    Siden 2005 har DD også sagt, at man skulle finde ud af, hvad man skal gøre med NORM affaldet fra Mærsk's olie-og gasboringer i Nordsøen:
    https://atomposten.blogspot.com/2017/11/norm-affald-rundt-i-manegen-med-mrsk.html

    På Risø er der meget af det såkaldt historiske affald, dvs. ukendt affald, der endnu ikke er færdigkarakteriseret. Sådan historisk affald klassificeres i Sverige som langlivet mellemaktivt, og der er endnu ikke slutdepot til sådant affald i Sverige. Det skal ikke i deres kommende slutdepot til højaktivt affald.

    Ved en fejl er der kommet historisk affald i deres depot til kortlivet affald, og disse tønder skal tages op igen.

    - Dekommissioneringen kunne ikke foregå hurtigere. Det tager lang tid at rive reaktorer ned på omhyggelig vis, og affaldet er som sagt ikke færdigkarakteriseret.

    3/ Bjarne Thorsted · Ph.d.-studerende 1 dag siden:
    "Stråling er overvurderet
    Risøs problemer med affaldet er udelukkende af politisk karakter fordi samtlige politikere er unødigt bange for radioaktivitet. De forstår ikke hvad det vil sige, men de husker tydeligt skræmmekampagnerne fra 70'erne og 80'erne. Og for at svare på dit spørgsmål, så tog jeg gladeligt imod affaldet, hvis de selv betaler for transport og i øvrigt kompensere mig for at jeg kommer til at mangle en have." Citat slut

    - Igen Risøs problemer er ikke "udelukkende af politisk karakter".

    Det er rigtigt, at mange er unødigt bange for radioaktivitet, men man kan besøge Dansk Dekommissionering og blive oplyst om strålingsfare, eller endnu bedre besøge det hollandske langtidsmellemlager COVRA.nl

    Jeg synes, du skal afstå fra dit forslag om at give plads til et slutdepot, ;-)
    for Forstudiet fra maj 2011 siger, at udsivning ikke kan undgås.

    Derfor er de tidligere 6 udpegede steder også lagt højt, så vandet fra slutdepotet kan sive ud i Østersøen (Rødby eller Bølshavn). Østersøen, der i forvejen er verdens mest radioaktivt forurenede hav. Eller ud i Kertinge Nord ved Kerteminde eller Limfjorden. Desuden bliver affaldet ikke pakket om. DD håber, at den godkendelse, der er til tønder og containere til mellemlager, bliver givet til slutdeponering også.

    På Uddannelses- og Forskningsministeriets side kan man følge sagen om det danske radioaktive affald:
    https://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk

    Venlig hilsen
    Anne Albinus

    atomaffaldklarhed.dk
    Atomposten.blogspot.dk





  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Det var så listen over det der ikke kan lade sig gøre

    Tak til Anne Albinus for redegørelsen for alt det der ikke kan lade sig gøre.

    Måske vi også kunne få en redegørelse for hvorledes kernekraftværkerne overalt i verden hidtil har løst opgaven med at deponere affaldet i sikker afstand fra menneskelig aktivitet ?

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Svar til Bertel J. vedr. opbevaring af brugte brændselsstave fra kernekraftværker_og_om slutdepoter i verden

    1/ Brugte brændselsstave opbevares pt. på den måde, der kaldes "at reactor"- indtil der er dybe geologiske slutdepoter. Her i mellemlagret "CLAB" i Oskarshmann, Sverige: https://www.skb.se/anlaggningar-i-drift/mellanlagret-clab/

    2/ Der findes andre (langtids)mellemlagre som f.eks. det hollandske COVRA.nl hvor affaldet er under opsyn:

    https://atomposten.blogspot.com/2013/10/besg-pa-hollands-mellemlager-for.html

    3/ Der er bygget slutdepoter i verden til kortlivet lav- og mellemradioaktivt affald.

    Der er en data base hos IAEA:

    https://newmdb.iaea.org/datacentre-lists-mswithccs.aspx?ReportType=4

    Her har jeg skrevet om nogle af slutdepoterne:

    - Hvad gør Norge?
    https://atomposten.blogspot.com/2014/05/atomaffald-hvad-gr-norge-hvad-gr-danmark.html">https://atomposten.blogspot.com/2014/05/atomaffald-hvad-gr-norge-hvad-gr-danmark.html

    - Hvad gør Sverige ?
    https://atomposten.blogspot.com/2014/06/atomaffald-hvad-gr-sverige-hvad-gr.html

    - For at kunne komme det danske atomaffald, både kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt radioaktivt affald (OG højaktive 233 kg brugte brændsel) i et slutdepot, der er designet som et depot til kortlivet affald (ringe dybde og kort sikkerhedshorisont "fra 300 år", har danske myndigheder sløret informationer om slutdepoter ude i verden:
    https://atomposten.blogspot.com/2014/12/atomaffald-hvorfor-slres-informationer.html

    - Dårlige erfaringer med slutdepoter og slutdepotprocesser i andre lande:
    https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/daarligerfaringmeddepoter

    - Asse (DE) og Sverige:
    https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/home/problemerdepoter

    - Vedr. WIPP i New Mexico i USA, er det det eneste dybe geologiske slutdepot
    i verden. Her opbevares lav- og mellemradioaktivt affald med transuraner fra det amerikanske militærs forskning og produktion af kernevåben:
    https://atomposten.blogspot.com/2014/05/

    Venlig hilsen
    Anne Albinus

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Så går det jo ganske udmærket

    Tak til Anne Albinus for linkene til hvorledes affaldsbehandlingen fra kærnekraftværker kan ske.

    - og så kan vi jo her i DK lære af det, og erstatte kul og brunkul og gas i elforsyningens produktionsled med CO2-fri kernekraft.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensennnnn

    Mere eller mindre, mindrebegavet borgerligt indlæg , naturligvis..Som man jo kan forvente fra KU? Man børn skal jo også have ret til en politisk mening?

    Dog er kvaernefeltet i Narsaq af stor betydelse for Grønlands selvstændighed. Men mest for deres "rare minerals", og mindre for deres radioaktiv biproduktion.

    Danmark stod efter Nyrup regering til at være selvforsynende nu med grøn vedvarende billig energi.

    Dog kom der VKo og 2o års borgerlig ørkenvandring imellem de gode intentioner. Og DK sigter nu mod 2050, lavt som det er.

    VKO og især de konservative ødelagde Dansk grøn industri. i 2001 da de overtog var vi verdensledende. Man nej, de fossile borgerlige som bloggeren repræsentere , ønsket at returnere til kul, gas og olie.

    Mæersk betalte jo for deres dagsorden?

    Det første VKO gjorde var at give massive skattelettelser til Mæersk?

    Samme har den nuværende regering VLAK. -Plak i folkemunde- gjort. Same, same as every new year.. De borgerlige landsforræder hader det Danske folk. Og de er mestendels borgerlige jyder, der ikke bor i københavn, og altså ikke skal indånde forurening i videre størrelse, da de rejser på første klasse -betalt af det Danske folk- til deres tyske -sorry jyske- heimsteit, eller hvad de nu kalder det derover. ...

    DK kunne være verdensledende i grøn teknologi, hvis VKO ikke kom til magten i 2001- derefter Radikale venstre. og nu forbryderegeringen VLAK..

    Vi har tabt hundredvis af milliarder pga. af den borgerlige fossil agenda..

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.