Kulkraft er afgørende i slutforhandlinger om CO2-kvoter

KVOTEMARKED: Onsdag aften kan det blive afgjort, hvordan 15 milliarder CO2-kvoter fremadrettet skal fordeles i Europa. Støtte til kulkraftværker og gratiskvoter splitter i forhandlingerne.

Foto: /Wikimedia Commons

Af Jacob Hederos
Altinget.se

Efter stilstand ved de seneste forhandlinger mellem de lovgivende myndigheder og EU-kommissionen er det i denne uge tid for endnu en trilog om CO2-kvotesystemets regler for perioden 2012-2030.

Aftalen, som lige nu vakler, skal belønne industrier, der gennemgår omstilling, samtidigt med at den samlet set skal reducere emissionerne fra de over 12 000 industrier og energiproducenter, som indgår i systemet. Nu er forhåbningerne, at de foreslåede foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at afhjælpe aftalens mangler.

Parlamentets krav: Ingen fondsstøtte til kulkraft
”Intet er på plads, før alt er på plads,” siger forhandlerne, men den afgørende knast i forhandlingerne er ganske tydelig. Det vedrører reglerne for den såkalte moderniseringsfond, som omfatter to procent af de totale CO2-kvoter og som skal være til støtte for industribrancherne i ti af unionens fattigere lande.

Fakta
Dokumentation
  • Forslaget er, at 57 procent af 15 milliarder emissionskvoter skal auktioneres bort på medlemslandsniveau. Derudover foreslås det, at nogle fonde, blandt andet Moderniseringsfonden og ETS’ innovationsfond (som blandt andet behandler støttereglerne for CCS-teknik) sammen overtager omkring 6 procent af de resterende kvoter. Det er foreslået, at omkring 37 procent tildeles gratis.
  • Forslagene omkring, hvor hurtigt den totale mængde emissionskvoter skal reduceres årligt (den lineære reduktionsfaktor), varierer stadig. Kommissionens forslag på 2,2 procents reduktion ser ud til at kunne gå igennem, men for at parlamentet skal gå med til dette, så stilles der høje krav til, at der også skal stå, at reduktionsfaktoren skal stige i forbindelse med en revision i 2024. Lige nu reduceres mængden af emissionskvoter med 1,74 procent per år.
  • Prisen på emissionskvoter i EU er for øjeblikket omkring otte euro, hvilket er meget lavt sammenlignet med det tænkte niveau på 25-30 euro, som lovgiverne ønskede, da de nuværende regler for emissionshandel mellem 2013 og 2020 blev fastsat. 

Konflikten drejer sig om et tillæg til reglerne, hvor flere grupper i Europa-Parlamentet ønsker at gøre det umuligt for kulkraftværk at få del i fondens CO2-kvoter. Men de møder modstand fra medlemstaterne i Rådet.

Rådet er dog også splittet.

Estland, der har formandsskabet i Rådet, har dog taget en usædvanlig strategi i brug i dette forløb: Når forhandlinger mellem lovgivere og Kommission går i stå, så plejer Ministerrådets formand at søge et nyt mandat fra medlemslandene, men det har ikke været tilfældet denne gang. I stedet har de valgt at beholde det gamle mandat, hvilket har ført til kritik fra en række lande.

Polen har sammen med flere andre lande forsøgt delvist at komme Parlamentet i møde gennem at begrænse fondens kvoter til ikke at kunne bruges på ny kulkraft. Andre lande vil gå længere. Sverige og Danmark har, sammen med Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Holland og Storbritannien, i stedet været fortalere for, at intet fast fossilt brændstof skal kunne få del i fonden.

Hvad udfaldet i forhandlingerne bliver, er altså uklart, men det hælder mod, at Europa-Parlamentet får dele af sin holdning trumfet igennem. Der stilles spørgsmålstegn ved formandslandet Estlands strategi, men grunden skulle være åbenlys.

0:000:00