LA: Lad os omfavne GMO-afgrøder i landbruget

DEBAT: Brug af genmodificerede afgrøder gavner både produktionen og klimaet. Det mener LA's klima- og landbrugsordfører Carsten Bach, der ser et stort potentiale i en dansk omfavnelse af GMO-teknologi.

Af Carsten Bach
Klima- og landbrugsordfører, Liberal Alliance

Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde globalt set. Danmark skal selvfølgelig stadig bidrage til den indsats, også i sektorerne uden for EU's kvotesystem. Vi skal gøre det ved at gøre det, vi er bedst til: nemlig teknologiudvikling.

Dansk fødevareproduktion er noget af det mest miljøeffektive i verden, og kvaliteten er høj. Derfor er efterspørgslen på både færdigvarer og know-how tilsvarende stor.

Grønt lys fra Etisk Råd
Vi skal ikke bare acceptere et eventuelt krav om produktionsnedgang i Danmark efter bedste grønthøstermetode.

Vi skal i stedet hjælpe vores naboer og resten af verden til at blive lige så miljøeffektive som os og videreudvikle et endnu mere effektivt og bæredygtigt landbrug i Danmark.

Det er derfor også kærkomment og vigtigt, at et flertal i Etisk Råd nu anbefaler at bruge genmodificerede afgrøder, hvis det kan være med til at løse alvorlige problemer. Og det kan det! 

GMO-afgrøder kan nemlig udvikles til bedre at kunne dyrkes og give et større udbytte i klimaudfordrede egne og dermed imødegå nogle af de udfordringer, mange udviklingslande har på grund af nye klimatiske forhold.

Vi skal i Danmark uden begrænsninger kunne prioritere midler til forskning og udvikling. Også inden for GMO-området, specielt når der nu en gang ikke er noget, der tyder på, at det kan være skadeligt for mennesker.

GMO-teknologi skaber bedre investeringsklima
Udmeldingen fra Etisk Råd kan forhåbentlig være med til at løsne op for de noget fastfrosne holdninger til GMO-afgrøder blandt de fleste danske politiske partier og skabe et bedre investeringsklima i fødevaresektoren. 

Det vil formentlig også være nødvendigt for at skabe grundlag for det teknologispring, der mangler på området – teknologispring, der formentlig vil kunne øge produktionen markant og samtidig sænke miljøpåvirkningen. 

Helt konkret er danske forskere for eksempel allerede i gang med udvikling af en ny græsart, der kan sænke metangasudledningen fra kvæg.

Så lad os tænke bredt, frit og uden begrænsninger frem mod et højteknologisk landbrug, som kan smitte af på omverden.

Forrige artikel Radikale: Energiunionen er på rette spor Radikale: Energiunionen er på rette spor Næste artikel Dyhr: Ministerier bør tvangsfodres med klimakrisen Dyhr: Ministerier bør tvangsfodres med klimakrisen
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    GMO industrien skader miljø og sundhed.

    I praksis skaber GMO industrien et forarmet landbrug med manglende biodiversitet, stigende brug af sprøjtemidler og trusler mod dyr og menneskers sundhed. GMO tilhængerne har i årevis brandet teknikken som løsningen på sult og klimatilpasning. I virkeligheden vil en GMO satsning med de store firmaers kontrol med udvikling af frø og sprøjtemidler gennem patentering og satsning på få sorter for alvor svække vores muligheder for i fremtiden at finde nye muligheder for lokalt tilpassede dyrkningsformer med et bredt genetisk grundlag for optimale løsninger.
    Omkring reduktion af methanudslip er der ingen grund til at gå GMO vejen.
    Forskning har vist at den rigtige fodersammensætning bl.a. med brug af urter kan sænke methanudslippet markant.
    Læs artikel i økologernes blad s. 7
    http://okologi.dk/media/635430/546-juni-l.pdf
    Læs om den manglende reelle undersøgelse af risici ved GMO
    http://www.stopthecrop.org/news/new-gm-crops-fail-safety-test-again

  • Anmeld

    Jan Søndergård · Politisk rådgiver i Greenpeace

    GMO som vejen til større høstudbytte er tvivlsom

    Helt enig i Jens Voldby Crumlins synspunkter. Vil bare tilføje at argumentet om at GMO er vejen til større høstudbytter er særdeles tvivlsom.
    Se denne artikel fra bragt i Weekendavisen 2 december 2016
    http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/blog/gmo-landbrug-lser-ikke-verdens-sultproblemer/blog/58179/

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard · Cand Agro

    Forældet videngrundlag - JVC

    JVC kører som de fleste andre - også Jan søndergaard - på et forældet videngrundlag. At Grenpeace gør det kan ikke undre, da den gammeldags opfattelse passer fint ind i deres strategi om at give frygt og utryghed.
    De GMO projekter der arbejdes med i det seneste 10 - 15 år, er projekter langt væk fra Glyphosat- og BT -projekter. At de skulle give øget pesticidanvendelse er også en total misforståelse fra JVC's side.
    Det man kan kalde 2. gen. GMO projekter fra de seneste 10 - 15 år, er projekter, der giver planteprodukterne en forøget værdi eller større produktionsområde.
    Det er bl a skimmelresistente kartoffelsorter, med skimmelresistent gen fra vildkartoflen. Det bevirker, at dyrkeren af sorten ikke skal bruge 10 - 15 beskyttelsesbehandlinger med fungicid for kontrol af skimlen og dermed ikke belastes af en stor omkostning.
    Et andet 2. gen projekt er hvedesorter med lavt vandforbrug til brug i mange udviklingslande med knappe vandresseourcer og bygsorter med større effekt i optagelse af den ressourcekappe fosfor. GMO teknikken kan ligeledes berige vores rapsmadolie med indhold af omega 3 fedtsyre til gavn for den humane sundhed.
    GMO er IKKE MERE kun Glyphosat resistente kulturer og BT i majs, men en bred vifte af nyttige og værdifulde tiltag i den globale fødevareproduktion !

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Planteforædling skal ikke styres af få magtfulde selskaber

    Agroindustriens forædling har skabt sårbarheden i vores fødevaresystem. Nu vil de så skabe et teknisk fiks ved med en dyr teknologi at skabe nye patenterede afgrøder der har fået tilført nogle af de gamle sorters egenskaber. Vi skal gå en helt anden vej hvor bønder deler en stor variation af lokalt tilpassede sorter med bevarelse af et stort genetisk potentiale for takling af fremtidige udfordringer. Den vej som bl.a. økologerne går med genopdyrkning af mange af de gamle kornsorter med højere næringsindhold.
    https://noah.dk/gmo-konference/
    Det er agro økologien som er vejen frem når vi skal sikre en bæredygtig klimasikret fødevareproduktion i fremtiden
    https://globalnyt.dk/content/fn-kun-smabonder-og-agrookologi-kan-brodfode-verden

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Tunnelsyn

    JVC - du har dit syn på GMO og krydre det med små klip som passer til.
    Jeg kunne også bruge tid på at supplere mine fakta med klip, men det kommer vi jo nok ikke nlrmere hinanden på.
    Jeg har professionelt arbejdet med dette område igennem en årrække og kender dermed fordele og ulemper uden politiske hensyn - og det vil du ikke. Så jeg slutter her.

  • Anmeld

    Mri · Cand Scient

    Jørgen Lundsgaard

    Du skriver at du har arbejdet med dette i længere tid: hvordan forsvarer du det øgede pesticid og gødningsforbrug i hh til miljøet?

  • Anmeld

    Birger Sørensen · Kommunalt spareobjekt

    Produktivitet og vækst - uanset prisen.

    Selvfølgelig skal vores føde vokse i - eller opfostres med - gift.
    Hvem har fået den idé, at det er nødvendigt?
    At LAla partiet mener "produktionen" er hævet over enhver for fornuft, er vel næppe overraskende - engene til skattelettelser og billige nye biler, skal jo komme et eller andet sted fra.

    At introducere unaturlige elementer i naturen, kan ikke umiddelbart entydigt gavne hverken natur eller miljø. Det kan kun praksis afgøre.

    Men hvorfor løbe risikoen?
    Vi har rigeligt at se til, med drivhuseffekten og en kommende istid. (Selvom vi lader somom det er noget onde dommedagsprofeter har opfundet, og vi derfor ikke behøver forholde os til for alvor.)

  • Anmeld

    Bonnie Røgen

    GMO er dødsens farligt..!

    Er Carsten Bach og Etisk Råd bekendt med den dokumentation der fremlægges i videoen her?

    https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1841220769425350&id=1671971886350240

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    GMO, pesticider og økologi.

    Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling, herunder udviklingen af GMO og kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Henrik V Blunck

    GMO varer skal mærkes

    Det er accepteret at cigaretter mærkes med "Rygning er farligt" - mange andre produkter skulle have lignende varedeklarering. Ligesom hjemmesider for alkohol typisk indeholder "Drink responsibly", så skal GMO være skiltet.
    Så kan folk selv vælge - præcis som vi i forvejen kan gøre med frugt og grønt, hvor mange vælger Ø-mærket for at få økologi.
    Om man vil se genmodifikation som en løsning afhænger af livssyn. Jeg indrømmer gerne, at jeg er blandt skeptikerne, fordi jeg ikke rigtig kan se hvorfor vi skulle påvirke selve varens DNA med højere produktion for øje. Dette i særdeleshed ikke, hvis konsekvensen bagefter kan være kræftfremkaldende varer.
    Den dag man kan garantere, at genmodifikationen ikke er farlig, kan man tage en ny snak om emnet. Indtil da: tak for tilbuddet, men nej tak!
    God weekend til alle. :-)

  • Anmeld

    June Rebekka Bresseon · NOAH Friends of the Earth Denmark

    Data før markedet

    Indenfor REACH (kemikalie risikovurdering) er der for en del år siden skabt en mekanisme, der kaldes noget med ”data før markedet”. Det vil sige, at hvis industrien ønsker deres produkter ind på markedet, må de fremvise deres dokumentation, før produktet godkendes til at sælge på markedet.

    Sådan burde det også være for GMO-produkter, såsæd, frø og afgrøder. Men det er det ikke.
    Vi mener at Biotekindustrien/Agroindustrien må og skal fremvise deres dokumentation, og godkendes af dansk fødevare-risikovurdering, før deres produkter kan komme på det danske eller europæiske markedet.

    MEN, når det kommer til GMO gælder der helt specielle regler, som ikke ses i noget andet fødevareregi, både hvad risikovurdering og fødevaresikkerhed angår, og hverken i Danmark eller EU. MONSANTO og Bayer og deres ligesidede har nemlig patenter på deres produkter, så uvildige forskere ikke kan forske i dem frit. Hvordan disse mega agroindustrier har forhandlet sig frem til en sådan favorabel ordning for dem selv, kan man undre sig lidt over.

    Det betyder at ganske få uvildige forskere har kastet sig ud i at forske i agroindustriens såsæd og frø, hvilket så igen betyder, at der indtil videre heller ikke har været mange uvildige forskeres øjnes på risici – samt manglende vurdering om GMO-såsæd fraviger standarder.

    Når debatten kommer til patenter, er nogle FOR patenter,. og mener at det meste skal kunne patenteres for at skabe frihed og lighed på markedet for alle producenter store som små.

    Men når det kommer til mad, - er det så ikke vores alle sammens ret og eksistensgrundlag? Og når nu vi ved at GMO-afgrøder kan spredes med vind og vejr, så nabogrunden kontamineres og nabolandmanden skal betale biotekindustrien for at ”stjæle” naboens såsæd, er det så vilkår vi ønsker i Danmark? Værste scenarie er at to-tre gigantiske agroproducenter kommer til at sidde på hele fødevareproduktionen, og hvem tjener så penge udover de?

    Dette spørgsmål er blot ét ud af mange, som vi mangler svar på.
    Hvad siger LA til dette?

    Tilsidst: Der har været forsøgsmarker i Danmark, der har faktisk været flere igennem årene, men ingen de seneste år. MONSANTO opgav fordi det viste sig at udbyttet var alt for ringe i Danmark.
    De første danskere, der havde forsøgsmarker var Danisco, dengang De Danske Sukkerfabrikker, men også her viste det sig at være et stort flop, hvorfor den første gensplejsede sukkerroe blev opgivet igen. Deres vurdering var at vi ikke har klimaet til det. Vi har ikke brug for det.

    Vi henstiller venligst til at debattere i en god tone i en så vigtig debat.
    Når GMO debatteres bliver det alt for ofte en dialog hvor folk kalder hinanden ignoranter, teknologiforskrækkede, og at de har et ”forældet vidensgrundlag”. Er det virkelig nødvendigt for at fremføre egne holdninger?

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    GMO græs, et andet eksempel med alvorlige konsekvenser.

    Jeg er helt enig i June Rebekka Bresseons pointer og vil bare tilføje et andet eksempel hvor et dansk frøfirma forsøgte at starte produktion af gensplejset græs. Heldigvis blev projektet opgivet inden det fik skabt alvorlig ubalance i naturen og endnu flere problemer for de mange hesteejere der allerede nu døjer med følgesygdomme p.g.a. højt fruktanindhold i græs.
    https://ing.dk/artikel/forsog-med-gensplejset-graes-i-danmark-73411
    Til Jørgen Lundsgaards kommentar om at jeg totalt har misforstået at GMO skulle give øget pesticidanvendelse vil jeg sige at det er dokumenteret at de GMO afgrøder der nu er på markerne efter få års brug har krævet større mængder sprøjtemidler selvom de blev lanceret som mere miljøvenlige af industrien. At Jørgen Lundsgaard kan have forhåbninger om at de nye sorter ikke vil komme ind i samme problem savner stadig afprøvning i praksis før han kan regne det som et videnskabeligt fakta.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Seneste nyt om GMO

    Der er heldigvis stadig stor modstand mod GMO i europa, selv Danmark stemte nej da EU kommissionen ville have godkendt 3 gmo afgrøder. Læs:
    https://ing.dk/artikel/europa-giver-gensplejsede-afgroeder-ny-lussing-192867

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.