Landbrug & Fødevarer: Vi hungrer efter forskning om klimaeffektivt landbrug

DEBAT: De lavthængende frugter er allerede høstet i bestræbelserne på at gøre dansk landbrug mere klimavenligt. Derfor bør regeringen afsætte markant flere midler til forskning om klimaeffektive landbrugsløsninger, mener Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

I landbruget er der ikke nogen mirakelkur, der med ét kan reducere udledningen af drivhusgasser fra sektoren markant.

Benzinbiler kan udskiftes med elbiler, men en ko er en ko. Reduktioner kommer gennem et langt sejt træk af kontinuerlig udvikling af nye metoder.

Inden for det næste års tid falder EU's klimaregulering frem til 2030 formelt på plads. Den danske regering spiller ud med en strategi for dansk klimaopfyldelse, og forhandlingerne går i gang om et nyt dansk energiforlig for perioden efter 2020. Vi går med andre ord interessante tider i møde.

Tider, hvor sporene for dansk klima- og energipolitik kan lægges for mange år frem.

Timingen var derfor god for den velbesøgte fælleskonference om dansk klimapolitik, som Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi afholdt i sidste uge.

Her præsenterede Dansk Energi en ny analyse, der peger på, at Danmark vil kunne nå klimamålene uden nye initiativer i internationalt udsatte sektorer som landbruget. I landbruget takker vi for omtanken, og det er bestemt noget, vi gerne vil se nærmere på.

Dansk landbrug er klimaeffektivt
Dansk Landbrug er i dag blandt de mest klimaeffektive i verden, og positionen i førerfeltet er en, vi agter at beholde. Vi er et foregangsland, hvor produktionen er et resultat af mange generationers fokus på kontinuerlige forbedringer.

Vi bygger biogasanlæg, spreder og behandler gødning med omtanke og recirkulerer og genbruger næringsstoffer, bruger miljø- og klimavenlig teknologi med videre.

Det har også vist sig på emissionerne af drivhusgasser. Efter et langt sejt træk med optimereringer i hele kæden – fra forædling af planter over sammensætning af foder til udnyttelsen af restprodukter til energiproduktion, og energioptimering – har Dansk Landbrug reduceret udledningen med 20 procent fra 1990 til 2015.

De løbende forbedringer indtil videre har i vid udstrækning været båret af effektiviseringsgevinster, der har forbedret konkurrenceevnen for dansk landbrug.

Det erhvervet frygter, er at en uklog strategi for opfyldelsen af EU’s reduktionsmål kan forringe konkurrenceevnen.

Vi bakker derfor regeringen op i ambitionen om at fastholde muligheden for at gøre brug af fleksibilitetsmekanismer i opfyldelsen af EU-målet. Vi bakker også regeringen op om, at opfyldelsen skal ske på en omkostningseffektiv måde.

Lavthængende frugter er høstet
Flere aktører, eksempelvis Klimarådet og Dansk Energi, har gennem analyser påpeget, at de mest omkostningseffektive løsninger kan findes i andre sektorer.

I forhold til landbruget skal vi finde kloge løsninger, der understøtter erhvervets konkurrenceevne og lønsomhed, samtidig med at vi fastholder en klimaeffektiv produktion i Danmark.

Som erhverv er vi indstillet på at fortsætte med at levere, når det handler om klimaindsats, og med den nuværende indsats når vi allerede en del af målsætningen.

Det er dog også vigtigt at slå fast, at de lavthængende frugter nu er høstet, og i den fremtidige indsats er det altså essentielt, at der fokuseres på løsninger, som fungerer i samklang med en effektiv og lønsom produktion.

Vi ser et stort uudnyttet potentiale i udbygningen med biogas, der kan erstatte naturgas og gas i transport, og i udviklingen inden for cirkulære bioøkonomiske løsninger.

Vi skal satse på at udvikle fremtidens cirkulære bioøkonomi, hvor vi i endnu højere grad end nu formår at recirkulere og udnytte organisk materiale og restprodukter fra landbruget og fødevareproduktion med et større udbytte end i dag.

Vi ser også et stort digitaliseringspotentiale i landbruget og i fødevareproduktionen.

Og så ser vi store muligheder i at fortsætte det lange seje træk med kontinuerlige forbedringer i fodersammensætning, dyrkningsmetoder, planteforædling, bedre målemetoder og udnyttelse af restprodukter – som vi allerede er langt med.

Forskning og udvikling er nødvendig for at realisere disse potentialer.

Derfor er vores ønske til regeringen dette: Når energiforliget og strategien for klimaopfyldelse skal forhandles, så er det fuldstændigt afgørende, at der afsættes markant flere midler til forskning og udvikling inden for klimaeffektive tiltag – blandt andet inden for landbrug. Det vil være til stor gavn for hele Danmark.

Forrige artikel Ny analyse: Vi har brug for solcellerne – og solcellerne har brug for ny politik Ny analyse: Vi har brug for solcellerne – og solcellerne har brug for ny politik Næste artikel Stark: Skal vi nå klimamålene, er det nu, der skal bygges Stark: Skal vi nå klimamålene, er det nu, der skal bygges
  • Anmeld

    Jon Burgwald · Projektleder, Greenpeace

    Landbrug & Fødevarer glemmer den åbenlyse mirakelkur

    Lars Hvidtfeldt har ret i, at den konventionelle produktion langt hen ad vejen har høstet de lavthængende frugter, og det er derfor, at landbruget - med støtte fra bl.a. den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik – må og skal igangsætte den langsigtede, bæredygtige løsning hurtigst muligt. Den massive kødproduktion skal omlægges til en målrettet satsning på vegetabilsk produktion, hvilket både vil nedsætte landbrugets klimaaftryk gevaldigt og samtidig være et reelt bidrag til den globale fødevarekrise. Sidstnævnte er ifølge Landbrug & Fødevarers egen årsrapport (s. 42), netop det fokus interesseorganisationen angiveligt vil forfølge og derigennem bidrage til realiseringen af FN's verdensmål nummer 2. Hvis Landbrug og Fødevarer reelt mener, at man vil bidrage til "inden 2030 at afskaffe sult og sikre alle mennesker på kloden adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad året rundt", er en omlægning fra kødproduktion til plantebaseret fødevareproduktion altafgørende.