Landbrug og grøn ngo afviser regeringens beregninger: Der er meget mere potentiale i udtag af lavbundsjorde
LANDBRUG: Regeringens nedtoning af klimapotentialet for jordudtagning er ikke retvisende, mener L&F og DN. Usikkerhed skal ikke blokere indsatsen, mener de. I næste uge kommer Klimarådet med ny analyse af lavbundsjorde.
Morten Øyen
RedaktørRegeringens markante nedjustering af klimapotentialet for udtagning af lavbundsjorde accepteres ikke bare umiddelbart af Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Potentialet er langt større, og regeringen mangler dokumentation for, at indsatsen vil blive så dyr og besværlig, at der kun er et ”teknisk potentiale” i at udtage 38.000 ud af 171.000 hektar lavbundsjorde, lyder det fra de to organisationer i et brev og et mere teknisk notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
De to organisationer afviser regeringens beregninger og holder i stedet fast i deres fælles forslag fra 2019, om at der skal udtages 100.000 hektar.
”Udtagning af lavbundsjord er blandt vores allermest omkostningseffektive klimaværktøjer, og det fremhæves igen og igen som et af nøgleinstrumenterne i forhold til at nedbringe landbrugets klimapåvirkning,” skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til politikerne.
Usikkerhed om potentialet, om lodsejernes villighed til at deltage og om prisen for indsatsen skal nødigt blokere for, at indsatsen prioriteres.
Maria Reumert Gjerding og Thor Gunnar Kofoed
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening og viceformand i Landbrug & Fødevarer
Stadig billigt instrument
I notatet til politikerne går de så i clinch med en række af regeringens konklusioner om lavbundsjordene. Og efter at have problematiseret regeringens indvendinger og fokus på barrierer, konkluderer organisationerne, at der stadig er brug for flere ressourcer til udtagningen af lavbundsjorde.
”Usikkerhed om potentialet, om lodsejernes villighed til at deltage og om prisen for indsatsen skal nødigt blokere for, at indsatsen prioriteres. Udtagningen af lavbudsjord virker, det er det billigste virkemiddel, og vi er klar til at støtte op om indsatsen,” skriver Gjerding og Kofoed.
Det oprindelige udspil fra de to organisationer blev omfavnet af politikerne på Christiansborg, der længe har været på jagt efter klimatiltag i landbruget, der kunne samle bred opbakning.
Usikkerhed om effekt
S-regeringen og støttepartierne afsatte da også efterfølgende to milliarder kroner på finansloven til at udtage 15.000 hektar.
FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB
Kendskab til arealfejl
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde.
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen.
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.
Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler".
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde.
Sværere at nå klimamål
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.
Samtidig advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.
I september fremgår det af regeringens klimaprogram, at regeringen nu skønner, at der er et klimapotentiale i at udtage maksimalt 50.000 hektar ud af de 171.000 lavtliggende landbrugsjorde.
