Landsstyre sparker forbud mod tung bunkerolie til hjørne

HAVMILJØ: Grønland kan sagtens følge Norges eksempel og forbyde skibes brug af tung bunkerolie i sit territorialfarvand, påpeger ekspert. Landsstyret vil i stedet afvente analyser i FN-organ.

Foto: Mads Pihl - Visit Greenland
Andreas Krog

Omkring 80 krydstogtskibe sejler i dag jævnligt i de arktiske farvande, og 28 nye skibe er på vej i de kommende år. Skibene gør Arktis mere tilgængelig for turister og bringer indtægter til de arktiske regioner, når passagererne går i land i Tórshavn, i Ilulissat eller på Svalbard.

Der er dog en miljømæssig bagside af krydstogtsmedaljen. Mere end halvdelen af krydstogtskibene i Arktis bruger nemlig såkaldt tung bunkerolie, der blandt fagfolk kaldes Heavy Fuel Oil (HFO). Det har en høj udledning af alvorligt sundhedsskadelige stoffer som bl.a. svovldioxid og partikler. Dertil kommer, at sodpartikler (black carbon) fra tung bunkerolie accelererer isafsmeltningen. Forskning har vist, at sod er skyld i en tredjedel af den opvarmning, Arktis oplever.

Tung bunkerolie er desuden så godt som umuligt at rydde op, hvis uheldet er ude, blandt andet fordi olien nedbrydes ekstremt langsomt, især i kolde egne. Et udslip af tung bunkerolie er 50 gange giftigere for fisk end udslip af let bunkerolie. 

Ikke tage selvstændige initiativer
Det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, har endnu ikke taget stilling til et forbud mod brug af tung bunkerolie i de grønlandske farvande, da de mulige konsekvenser ved et forbud mod brug og transport af tung bunkerolie i Arktis endnu ikke er belyst tilfredsstillende. Det skriver landsstyreformand Kim Kielsen i et svar til medlem af det grønlandske parlament Inatsisartut Sara Olsvig (IA).

Den internationale maritime FN-organisation IMO er i gang med at analysere konsekvenserne af at forbyde brugen af tung bunkerolie i Arktis. Så længe det arbejde står på, ønsker Naalakkersuisut ikke at tage selvstændige initiativer for at begrænse brugen af tung bunkerolie i grønlandske farvande.

"På nuværende tidspunkt afventes ovennævnte analysearbejde i IMO-regi, inden der tages endeligt stilling til brugen af HFO. Naalakkersuisut ønsker generelt at begrænse luftforureningen fra skibsfarten, men finder det samtidig vigtigt, at der arbejdes for fælles og ensartede løsninger i Arktis, blandt andet af hensyn til lige vilkår for skibsfarten," skriver Kim Kielsen i sit svar til Sara Olsvig.

Uhyre langsommelige beslutningsgange
Grønland fastlægger selv lovene i sit såkaldte territorialfarvand, der går ud til tre sømil (knap 5,6 kilometer) fra kysten. Man kunne derfor godt starte med at gå enegang, uden at det ville forhindre nogen af de arktiske krydstogtskibe adgang til farvandet. Skibene kan nemlig selv vælge, om de anvender tung bunkerolie eller let bunkerolie, pointerer Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

"Grønland kunne godt forbyde tung bunkerolie i egne farvande, hvis de ville. Beslutningsgangene er uhyre langsommelige i IMO, så det må endelig ikke forhindre, at man gør noget selv," understreger Kåre Press-Kristensen, der netop er hjemvendt fra Nuuk, hvor han har målt krydstogtskibes udledning, når de ligger til kaj i den grønlandske hovedstad. 

Den aktuelle dagspris på tung bunkerolie er omkring 460 dollars per ton, mens let bunkerolie koster omkring 660 dollars per ton. Et forbud mod at sejle på tung bunkerolie i grønlandsk territorialfarvand vil gøre det dyrere for krydstogtskibene at sejle ind i de grønlandske fjorde og besøge grønlandske byer og bygder. Men ifølge Kåre Press-Kristensen vil det være en lille ekstraudgift i det samlede driftsregnskab for et krydstogtskib, hvor anskaffelsesprisen og lønomkostningerne til besætningen er nogle af de største udgiftsposter.

0:000:00