Lars Aagaard: Energi- og klimateltet er Folkemødets Orange Scene

INTERVIEW: I de næste dage slår energi- og klimabranchen for tredje gang pjalterne sammen i et fælles telt på Folkemødet. "Det handler om at lave noget, hvor folk ikke går i takt," siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. 

Foto: Dansk Energi
Freja Søgaard

Da Dansk Energi startede med at deltage i Folkemødet havde hver organisation sit eget hvide telt med banner på, hvor de stod og råbte deres budskaber.

Fakta
De deltager i Klima og Energi Scenen på Folkemødet:
  • Dansk Energi
  • Bornholms Energi & Forsyning
  • Energinet
  • CONCITO
  • CARE Danmark
  • Drivkraft Danmark
  • Det Økologiske Råd
  • Dansk Industri
  • Greenpeace
  • Klimarådet
  • Olie Gas Danmark
  • State of Green
  • Vækstfonden
  • Wind Denmark
  • Verdensnaturfonden

For tre år siden fik Lars Aagaard nok. Dansk Energi-direktøren mente ikke længere, at det kunne betale sig at deltage på den måde. Hverken i forhold til prisen eller den demokratiske debat.

Derfor fandt de på at lave et fælles tematelt med andre organisationer i stedet for blot at have deres eget. 

"Vi kunne blot have ladet være med at tage til Bornholm, det havde været det nemme. Men vi tog den svære løsning og lavede et fælles projekt. Jeg er glad for, at det indtil videre er lykkedes. Nu møder vi også folk, som ikke på forhånd er enige med os," siger han.

Det tror jeg, er den store forskel i år. At nu er det klima, det handler om

Lars Aagaard
Direktør i Dansk Energi

Nu er det klima, det handler om
I år er der udover Dansk Energi 14 andre organisationer, der tilsammen fylder programmet i Energi og Klima teltet op.

Lars Aagaard fortæller, at projektet omkring scenen er vokset, siden konceptet gik i luften for tre år siden. Første år havde de et almindeligt telt, men derefter fik de en fond til at støtte med nogle penge, så de kunne få bygget et telt specielt til deres scene på Folkemødet. 

"Nu har vi vel det, der kan betragtes som Folkemødets Orange Scene. Det har et udtryk, som er helt unikt," siger Aagaard. 

Dengang, de havde det almindelige telt, var navnet Energi Scenen. I år er det omdøbt til Energi og Klima Scenen, og ifølge Aagaard, går der nok ikke længe, før det kun er klima, der står tilbage i navnet.

"Det tror jeg, er den store forskel i år. At nu er det klima, det handler om," siger han og tilføjer:

0:000:00