Debat

Lars Aagaard: Må 2018 give nye ambitioner for energipolitikken

DEBAT: Når vi står ved startlinjen i 2018, kigger vi ind i hvad der bør være et år, hvor Folketinget bliver enige om den fundamentale retning for energipolitikken frem mod 2030 og samtidig er villig til at tage hånd om en række hasteopgaver, skriver Dansk Energis Lars Aagaard.

Foto: Dansk Energi
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Statsministeren har med sin nytårstale sat ord på de opgaver, som optager regeringen. Her fremhævede han blandt andet udlandets efterspørgsel på vores grønne løsninger, men der er meget mere at glæde sig over i den danske energibranche. Vi har nået så mange nye milepæle, at energipolitikken har fortjent sin egen nytårstale.

Det danske elsystem blev i 2017 kåret til verdens bedste af World Energy Council. Den hæder får vi, fordi der altid er strøm i kontakten, lave priser, og fordi vi er helt i front, når det gælder andelen af vedvarende energi.

2017 var også året, hvor danske Ørsted kom med verdens første bud på en havvindmøllepark uden støtte. Flere globale it-giganter besluttede at placere deres datacentre i Danmark. El og fjernvarme er i stigende grad baseret på vedvarende energi, og regeringen fik sat definitiv slutdato på brugen af kul i el- og varmeproduktionen i Danmark. 

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Men som en tidligere statsminister sagde i sin nytårstale – kan vi ikke gøre det lidt bedre? Selvfølgelig kan vi det. For når vi står ved startlinjen i 2018, kigger vi ind i hvad der bør være et år med nye ambitioner for energipolitikken.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Kan vi gøre det lidt bedre?
Men som en tidligere statsminister sagde i sin nytårstale – kan vi ikke gøre det lidt bedre? Selvfølgelig kan vi det. For når vi står ved startlinjen i 2018, kigger vi ind i hvad der bør være et år med nye ambitioner for energipolitikken. Regeringen har bebudet, at den vil komme med et udspil til en ny energiaftale i starten af 2018. Den nuværende energiaftale har udløbsdato i 2020, og det er efterhånden lige om hjørnet.

En ny aftale skal sætte retningen for den næste fase i den grønne omstilling, hvor vedvarende energi vil bevæge sig afgørende væk fra behovet for store støttebeløb, og hvor vi skal bruge el til at fortrænge fossile brændsler i vores biler og som kilde til opvarmning. På en måde lyder det som mere af det samme, men vi mangler afgørende og nye svar.

Vi behøver ikke en energiaftale, som giver alle svarene mod 2030. Vi behøver et Folketing, som er enigt om den fundamentale retning, og som er villig til at tage hånd om de udfordringer, vi møder på vejen mod et Danmark, der kører på vedvarende energi og bruger energien med omtanke.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Det haster...
Den nuværende energisparepolitik er noget rod. Den 1,5 milliard kroner dyre ordning pålægger energiselskaberne at udbetale tilskud til energibesparelser hos industri, landbrug og boligejere. Ordningen er forældet og bør erstattes af en mere målrettet indsats for at fortrænge brugen af olie og gas. Betalingen skal væk fra elregningen, så den ikke belaster erhvervslivet og de i forvejen hårdt beskattede elkunder.

Det haster med en afklaring, da den nuværende ordning udløber i 2020, og vi har en EU-forpligtelse til at skære 1,5 procent af energiforbruget årligt. Danske energirådgivningsvirksomheder har opbygget store kompetencer, og dem skal vi ikke tabe på gulvet på grund af manglende politisk afklaring.

Det haster også med afklaring om afgiften på el til varme. Her skubbede erhvervspakken fra efteråret den godt på vej – og der er en intention om, at en sænkning på 25 øre skal gøres permanent. Det haster, fordi grundbeløbet til de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker udløber i år, og hvis der skal investeres i varmepumper, som bakker op om den politisk ønskede elektrificering og grønnere varme, så kræver det sikkerhed om investeringen.

Der skal træffes en beslutning og findes finansiering til mindst én havvindmøllepark på denne side af 2025. Forberedelse af havvindmølleparker tager tid – og politikerne skal skabe sigtbarhed for, at der kan komme flere mellem 2025 og 2030. Havvind er et dansk kendetegn, og sigtbarheden er med til at sikre et godt afsæt for en eksportstyrke.

Behøver ikke alle svar – lige nu
Vi behøver ikke en energiaftale, som giver alle svarene mod 2030. Vi behøver et Folketing, som er enigt om den fundamentale retning, og som er villig til at tage hånd om de udfordringer, vi møder på vejen mod et Danmark, der kører på vedvarende energi og bruger energien med omtanke. Vi har behov for en agil aftale, der imødekommer de ovenstående emner og sikrer, at vi løbende kan justere energipolitikken, så vi kan følge med den teknologiske udvikling.

Vi har danske energivirksomheder, der har oparbejdet kompetencer og know-how igennem mange år, og afklaring skal sikre, at de bliver i Danmark til gavn for vækst, velstand og grøn omstilling.

En anden tidligere statsminister sagde engang i sin nytårstale: "Det er viljen til at ville, der avler evnen til at kunne." Vi har tidligere villet og kunnet i Danmark, når det gælder om at være frontløber i den grønne omstilling. Det skal vi fortsætte med.

Rigtig godt – og grønt – energiår!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00