Lars Løkke til landbruget: Meld jer mere ind i klimakampen

OMSTILLING: Mens statsministeren på Landbrug & Fødevarers årlige stormøde understregede behovet for en grøn omstilling, så tog miljø- og fødevareministeren sig af landbrugets nylige kritik af Venstre.

Lars Løkke Rasmussen kom med en klar opfordring til erhvervet om at spille med på den grønne bane.
Lars Løkke Rasmussen kom med en klar opfordring til erhvervet om at spille med på den grønne bane.Foto: Peter Prik Larsen
Sine Riis Lund

Grøn omstilling er blevet til et grundvilkår for dansk landbrug. Omfavn den!

Budskabet var klart fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i Herning Kongrescenter deltog i Landbrug & Fødevarers årlige delegeretmøde.

“Det her grundkrav om den grønne omstilling er ikke noget, der går væk, tværtimod. Og industrier, der ikke spiller ind i klimakampen, de ender med at spille sig selv ud af banen,” sagde statsministeren og tilføjede lige efter:

“Og brancher, der bliver opfattet som en del af problemet, har et enormt behov for at vise, at de er en del af løsningen. Og det er I godt i gang med.”

Mellem rigtige venner så er der ikke noget erhverv i Danmark, som kan få alt, hvad de ønsker. Der er heller ikke noget erhverv i Danmark, der har fået lige så meget, som jeres har, under denne her regering.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister

Statsministeren understregede, at bæredygtighed og klimatilpasning for alvor er ved at blive et konkurrenceparameter og derfor sagtens kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst.

Modbevis modstanderne
Og står det til statsministeren, skal landbruget i fremtiden være en væsentlig brik på Danmarks spilleplade. For dansk landbrug er “noget af det bedste i verden” pointerede Lars Løkke Rasmussen, helt i sync med kæmpe bannere langs kongreshallens vægge.

Modbevis dem, der gør jer til problemet. Vis, at I er en del af løsningen. At også I er utålmodige på klodens vegne. På børnenes vegne. På fremtidens vegne.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Men statsministeren kunne ikke undgå at bemærke, at landbruget mere end nogensinde er nødt til at berettige sig selv som erhverv. Og det gør de netop ved at spille med på den grønne omstilling, pointerede han.

“Modbevis dem, der gør jer til problemet. Vis, at I er en del af løsningen. At også I er utålmodige på klodens vegne. På børnenes vegne. På fremtidens vegne,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Tørkepakken skuffer stadig
Landbruget rettede for nylig kritik mod Venstre i Jyllands-Posten, blandt andet for manglende hjælp efter sommerens tørke.

0:000:00