Lave CO2-priser truer dansk og europæisk klimapolitik

Folketinget skal nu snart diskutere revision af CO2-kvoteloven, så den danske lovgivning også kan bruges i den kommende kvoteperiode i EU. Det er en oplagt lejlighed til at sætte fokus på problemerne med EU's kvotesystem, dets betydning for den danske energistrategi, og hvad vi gør både i EU og i Danmark.

Gunnar Boye Olesen
Politisk koordinator, Vedvarende Energi

Af Gunnar Boye Olesen
Politisk koordinator, Vedvarende Energi

Det er glædeligt, at vi i Danmark har en ambitiøs regering, der tager udfordringen alvorligt: 40 pct. reduktion af drivhusgasser allerede i 2020 er et progressivt klimamål i sammenligning med andre lande.

Problemet er bare, at de danske planer i høj grad bygger på EU's klimapolitik, og her er en krumtap, CO2-kvotesystemet, ved at revne: Prisen på CO2-kvoter er halveret siden 2009, så man nu kan købe retten til at udlede et ton CO2 for kun 7,75 € (knapt 60 kr.). Den pris skaber ikke incitament til at udskifte kul, olie og gas med vedvarende energi.

For mange gratis-kvoter
Det er ikke noget mysterium, at kvoteprisen falder: Der er uddelt for mange gratis kvoter til mange industrier, og ubrugte kvoter kan overføres fra år til år, så et kvoteoverskud ét år presser priserne i bund mange år frem.

Oveni er der mange billige kvoter fra Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism (CDM). CDM-kvoter gives for projekter i u-lande, der i teorien skulle reducere drivhusgasudslip, men desværre kommer en meget stor del af kvoterne fra en række kinesiske projekter med tvivlsom effekt for klimaet.

EU gør for lidt
EU står over for en ny kvoteperiode 2013-2020, og der er lagt op til mindre ændringer i systemet, bl.a. at elselskaber ikke mere skal modtage gratis kvoter, men i stedet købe kvoter på auktioner. Det løser desværre ikke problemerne. Der er et alvorligt behov for nytænkning: Enten skal kvotesystemet erstattes af noget andet, f.eks. CO2-afgifter, eller skal det revideres grundlæggende.

Hvis kvotesystemet skal være effektivt, skal EU-landene sætte færre kvoter i omløb, de tvivlsomme kvoter fra dårlige CDM-projekter skal stoppes, og ubrugte kvoter fra den igangværende periode (2008-2012) skal ikke kunne overføres til den kommende periode uden videre.

Danmark skal gå foran
EU-Kommissionen har stoppet brug af kvoter fra de dårligste CDM-projekter fra april 2013 og har forslået, at man reducerer mængden af kvoter, der kommer på auktion i det kommende system fra 2013. Her må progressive lande som Danmark være i front i EU, både med støtte til Kommissionen om reduktion af kvoter og med nye forslag som eksempelvis en devaluering af gamle kvoter, så fx tre gamle ubrugte kvoter kun bliver vekslet til én ny.

Desuden må vi i Danmark supplere med egne løsninger. Vi kan f.eks. supplere CO2-kvoter med en CO2-afgift i perioder, hvor kvoteprisen er lav, og danske kraftværker eksporterer el produceret med kulkraft. På grund af den store udveksling af el mellem Danmark og vore nabolande kan vi ikke bare sætte afgift på CO2 fra elproduktion (som man planlægger i Storbritannien), men i perioder hvor Danmark eksporterer strøm, kan vi godt lægge en skat på den fossile elproduktion og dermed sikre, at dansk kulkraft ikke erstatter CO2-reduktioner i andre europæiske lande.

Folketinget skal nu snart diskutere revision af CO2-kvoteloven, så den danske lovgivning også kan bruges i den kommende kvoteperiode i EU. Det er en oplagt lejlighed til at sætte fokus på problemerne med EU's kvotesystem, dets betydning for den danske energistrategi, og hvad vi gør både i EU og i Danmark.