Lave forventninger til klimatopmøde

Forventningerne til årets store klimatopmøde er små. Baggrunden har ellers endnu engang været klimarapporter, der har talt om nødvendigheden af handling. Men når verdens klimapolitikere i disse dage samles i Warszawa i Polen til det 19. FN klimatopmøde, så er det på en sparsom baggrund.

Årets topmøde handler nemlig først og fremmest om penge, og dem har landene få af for tiden. Samtidig har de seneste meldinger fra Australien og Japan om, at de ikke ønsker at overholde deres klimamål sendt et signal om, at dette nok bliver et topmøde uden nogen store armbevægelser.

"Det store tema er klimafinansiering til verdens fattigste lande, og der er der ikke rigtig nogen fremskridt. Efter en uge, hvor embedsmændene har forhandlet, kommer politikerne nu, og det kan skabe et nyt momentum. Men det ser svært ud," siger Mattias Södergreen, klimarådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp.

Hvad kan ulandene få?
På klimatopmødet i København i 2009 blev der aftalt, at verdens rige lande fra 2020 skal yde 100 milliarder dollars om året i klimastøtte til verdens fattigste lande. Ulandene kommer derfor til årets topmøde med et krav om at få plan for den finansiering og få begyndt en "optrapning" til de 100 milliarder kroner i 2020. Konkret har de spillet ud med, at verdens fattigste skal have 70 milliarder kroner allerede i 2015.

"Det ligger ikke lige for. USA og EU er absolut ikke der, hvor de er ved at give sig på det punkt. Spørgsmålet bliver nok, hvad de rige lande vil gøre i stedet for. Derfor skal man holde øje med, hvad det kunne være. En mulighed er et nyt FN-organ, som skal se nærmere på klimaskader og katastrofer. På den måde giver man ulandene noget, men det kommer ikke til at koste," siger WWF Verdensnaturfondens klimachef, John Norbo.

Blikket rettet mod Paris
Selvom der ikke skulle komme nogen beløb til klimafinansiering på bordet, kan der alligevel ske fremskridt. Der er en masse spørgsmål om jura, definition af offentlig og privat finansiering samt spørgsmål om, hvor stor en andel der skal være offentligt finansieret, som vil fylde. Og hver enkelt "knast", som ryddes i år, gør det mere sandsynligt med en klimaaftale i 2015.

Et andet positivt signal vil i den grad være, hvis der opnås en enighed om klimafinansieringen. Og så holder vi naturligvis øje med, om køreplanen for en aftale i 2015 holder.

Charlotte Søndergren
Afdelingschef, Dansk Energi

"Hvis der også skal diskuteres meget finansiering næste år og måske igen i 2015, så vil det tage fokus fra andre vigtige emner. Så sker der slet ikke noget i forhold til klimafinansiering i år, så bliver det vanskeligere at lave en klimaaftale i Paris i 2015," siger chefkonsulent i Concito Michael Minter.

Han vil særligt holde øje med, hvad der bliver aftalt af køreplan for processen frem mod det store Paris-topmøde i 2015, og om der kommer nogle nye meldinger om CO2-reduktioner inden 2020.

"Vores forventninger er lave. Man kunnet sagtens have håbet på, at EU var kommet med nye reduktioner - for EU's mål i 2020 er allerede i dag opfyldt. Desværre møder EU tomhændet op. Det er svært at sige, hvad det ender med nu, hvor politikerne endnu ikke rigtigt har meldt deres ankomst. Men jeg vil sige det sådan, at det vil være en god ting at have så meget som muligt på plads, inden Paris-topmødet," siger Michael Minter.