Leder fra Energi & Vand: Kampen om bæredygtighed skal gentænkes

Af Jesper Steenberg
Civilingeniør, lærer og Master i ledelse og innovation og leder af ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab

Vi lever i en tid, hvor vi mennesker er blevet den dominerende miljømæssige kraft på Jorden, og hvor vores fælles fremtid i stigende grad afhænger af de beslutninger, vi kollektivt tager. Med FN’s verdensmål har vi fået et fælles pejlemærke for vores klodes udvikling. 

Men ofte står kampen mellem øko-romantikerne og øko-modernisterne, som snarere ser hinanden som modstandere end som medspillere. Dette er et problem, da elementer fra begge perspektiver er nødvendige for at nå FN’s verdensmål og gøre verden mere bæredygtig.

Øko-romantikernes naturlige balance
Øko-romantikerne ser på verden som endelig, hvor mennesker på lige fod med andre biologiske dyr er begrænsede af deres omgivelser. Skåret til benet er mennesket ligesom bakterier i en petriskål begrænsede af petriskålens grænse. Menneskets grænse er jordens ressourcer, og der er grænser for vækst.

Øko-romantikerne ser på verden som endelig, hvor mennesker på lige fod med andre biologiske dyr er begrænsede af deres omgivelser. Skåret til benet er mennesket, ligesom bakterier i en petriskål, begrænsede af petriskålens grænse.

Jesper Steenberg

Hvor bakteriernes skæbne er forseglet af petriskålen, vil øko-romantikerne se menneskehedens skæbne som afhængig af at skabe en naturlig balance mellem menneskets ressourceforbrug og naturgrundlaget. Øko-romantikerne betragter den naturlige verden som en overordnet orden, der ikke bør forstyrres, og naturen som havende en ret i sig selv.

FN’s verdensmål kan kun nås ved en kraftig nedsættelse i menneskets ressourceforbrug. Udfordringen er, at det med en snart kommende befolkning på mellem 9,5-11 milliarder mennesker ikke længere er sandsynligt at opnå en naturlig balance mellem menneskets ressourceforbrug og naturgrundlaget ift. klimaudfordringen. Dette er næsten ubærligt for øko-romantikeren, idet den naturlige balance tangerer en form for religion.

En faktuel forståelse af verden er en forudsætning for at kunne prioritere og vælge de rigtige redskaber til at nå i mål.

Jesper Steenberg

Øko-modernisternes tro på menneske og teknologi
I modsætningen til øko-romantikerne ser øko-modernisterne verden som fuld af muligheder og næsten uudtømmelig, så længe der er energi nok.

Mennesket adskiller sig fra dyrene ved, at det har fornuft, teknologi og kan opbygge institutioner, som kan sikre bedre livsvilkår for menneskearten. Mennesket har gennem de sidste 100 år udviklet mirakler ift. livslængde, sundhed, madproduktion og velstand. Og denne udvikling er på ingen måde slut.

Skåret til benet er universet, solen og jorden en værktøjskasse, hvis indhold er frit tilgængeligt for mennesket ift. at designe den verden, vi vil have. Og løsningen på FN’s verdensmål er netop at designe og forvalte verden, så målene opnås ved brug af mere ren energi, bedre teknologi, stærke institutioner og mere cirkulær økonomi. Øko-modernisternes store udfordring er, at deres løsninger af mange ses som teknokratiske.

Kampen har raset i mange år
Den ideologiske kamp mellem øko-romantikeren og øko-modernisten har raset i mange år. Hvordan skal en bæredygtig energi- eller vandforsyning se ud? Skal vi vælge individuelle eller fælles løsninger, skal vi vælge lav- eller højteknologiske løsninger? Skal vi vælge at satse på CO2-neutral energiproduktion eller energibesparelser?

Hvordan får vi skabt en mere cirkulær økonomi? Skal vi vælge at benytte affald til kraftvarmeproduktion, eller skal alt genbruges? Og hvad med transportsektoren? Skal vi gå, cykle og begrænse vores transport mest muligt, eller skal vi satse på offentlig transport, hyperloops, elektriske biler og hydrogenfly? Og hvad med vores fødevareproduktion? Skal vi vælge 100 procent økologisk produktion, eller skal vi satse på flere insekter og mere kunstigt kød lavet af dyreceller på kødfabrikker? Og hvad med vækst? Skal vi vælge degrow eller grøn vækst? De to grupper har to forskellige mentale verdenskort at navigere efter, og vejen til en bæredygtig udvikling er helt forskellig. Det har konsekvenser for, hvilken fremtid vi får.

Konsekvensen af at der navigeres efter to forskellige kort af verden
Hvad betyder det, at øko-romantikeren og øko-modernisten har to forskellige kort at navigere efter? Hvad betyder det, at den ene gruppe opstiller absolutte planetære grænser på en række områder, og den anden gruppe ser disse, bortset fra klimaændringer som lokale eller regionale problemstillinger, og at forholdet mellem menneskets materielle velfærd og økologiske systemer bedre kan beskrives som trade-offs end reelle grænser?

Det betyder, at vi risikerer, at der træffes forkerte strategiske valg på f.eks. byniveau, hvis den ene eller den anden grupperings mentale kort over verden har taget patent på handlingsrummet.

Vi kan risikere byer med grønne ineffektive systemer eller 'smart cities' uden sjæl og historie. Vi skal have begge perspektiver på banen og gøre som f.eks. København, der satser både på det grønne og smarte med fokus på livskvalitet.

På det konkrete niveau kan det betyde, at vi f.eks. ikke finder de bedste klimatilpasningsløsninger, hvis begge perspektiver ikke er repræsenteret. Det kan være løsninger som i f.eks. Paris, hvor betonkanaler til skybrudsvand har afskåret bydele fra hinanden eller naturløsninger i byer, som viste sig i praksis ikke at have nogen væsentlig klimatilpasningseffekt. Vi skal som f.eks. i København samtænke naturbaserede klimatilpasningsløsninger med en smart city-infrastruktur, så vi ved, at det virker.

Krigen mellem de forskellige verdensbilleder betyder, at de mange sejre, som vi mennesker har haft gennem de sidste 100 år i forhold til livslængde, sundhed, madproduktion og velstand for hele verdens befolkning, går tabt i røgen fra de to skyttegrave, og vi mennesker står tilbage med et syn på verden, som er langt mere pessimistisk, end hvad fakta underbygger. En faktuel forståelse af verden er en forudsætning for at kunne prioritere og vælge de rigtige redskaber til at nå i mål.

Vi har brug for en faktabaseret opfattelse af verden
Klimaområdet er et område, som skal prioriteres meget højt, for her er der faktuelle planetare udfordringer. I Factfulness laver Hans Rosling en fremskrivning af de nuværende tendenser i forhold til befolkningsantal og levestandard frem til 2045.

Hvis de tal holder, vil vi på verdensplan i runde tal udlede cirka dobbelt så mange drivhusgasser pr. år som nu, hvis vi ikke gør noget. Dette er potentielt meget farligt. Derfor skal der handles, og den ideologiske kamp mellem øko-romantikeren og øko-modernisten skal stoppe.

Vi har brug for et ”både og”, vi skal lytte til øko-romantikerne og handle individuelt, også selvom det kun er en mindre del af løsningen, og vi skal lytte til øko-modernisterne i forhold til at gøre vores infrastruktur og industri mere bæredygtig, da det er her det helt store potentiale findes, vi skal uddanne os og arbejde for en grøn omstilling, vores ledere skal vælge en bæredygtig vej, og vi skal have politikerne og de store magtfulde institutioner på banen i forhold til at sikre de rigtige rammebetingelser for en decarboniseret økonomi.

En flersporet faktabaseret dannelse med FN’s verdensmål som pejlemærke
Øko-romantikerne og øko-modernisterne skal mødes og udvikle et fælles kort over verden. De tænketanke, politiske institutioner, medier og uddannelsesinstitutioner, som fungerer som baser for de to grupperinger har et ansvar for, at dette sker. Dannelse er en videreformidling af kulturelle koder, som tillader os mennesker at organisere os på en hensigtsmæssig måde i et samfund.

I en tid med globalisering, hurtig teknologisk udvikling, pres på jordens ressourcer og forskellige mentale kort af verden er der brug for en ny type dannelse. En flersporet faktabaseret dannelse, som kan rumme både øko-romantikernes og øko-modernisternes perspektiver, og som har realisering af FN’s verdensmål som pejlemærke. Lad os benytte FN’s 17 verdensmål til at sætte dannelse på dagsorden igen med en suverænitetsdemokratisk besluttet dannelsesretning. En dannelse, hvor vi mennesker har sat retningen for vores klodes udvikling. Lad FN’s 17 verdensmål vise vejen.