Debat

Lederne: Klar kurs fra Lars Aagaard er en nødvendighed  

Der er tegn i sol og måne på, at ambitionsniveauet skal hæves fra det nuværende mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Men der er brug for, at den nye klimaminister hurtigt skaber en klar kurs, hvis ledere skal med på klimavognen, skriver Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent hos Lederne.

Klimaminister Lars Aagaard bør bruge de første 100 dage på at skabe overblik over områder, der skal indgå i Danmarks Klimamål. Derefter kan lederene sætte gang i den egentlige implementering af den grønne omstilling skriver Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne.
Klimaminister Lars Aagaard bør bruge de første 100 dage på at skabe overblik over områder, der skal indgå i Danmarks Klimamål. Derefter kan lederene sætte gang i den egentlige implementering af den grønne omstilling skriver Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Nolting Magelund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klarhed om Danmarks klimamål er helt afgørende, hvis ledere og beslutningstagere skal have tillid til klimapolitikken og kunne lægge strategier for implementering af den grønne omstilling.

Temadebat: Ønsker til ny klima-, energi- og forsyningsministers første 100 dage

Regeringsforhandlingerne er i fuld gang. Men uanset hvilken bogstavssammensætning den nye regering vil bestå af, så vil nogle af de mest presserende emner være at finde i energi-, forsynings- og klimapolitikken.

Den nye minister på områderne får travlt, men hvor skal der prioriteres i de første 100 dage? Det spørger Altinget om i denne temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas. 

Derfor bør det være Lars Aagaards første opgave som nyudnævnt klimaminister at få overblik over Danmarks klimamål. Det bør han koncentrere sig fuldt og helt om de første 100 dage.

Resten af ministertiden skal så gå med implementering.

Klarhed over klimamålene er nødvendigt

Det blev for nyligt vedtaget i regeringsgrundlaget, at målet om nettonul-udledning fremrykkes fra 2050 til 2045, og at der arbejdes på 110 procent reduktioner i 2050. Men hvad med 2030-målet? Her nævnes det, at det skal vurderes om målet om 70 procent i 2030 skal ”opjusteres yderligere”. Med andre ord mangler vi klarhed om, hvad der skal ske i 2030.

Det har i valgkampen været på tale, at målet skal hæves fra 70 procent til 80 procent i 2030. Liberal Alliance vil endda gerne have et mål på 100 procent i 2030 (med udgangspunkt i de mest omkostningseffektive reduktioner, der så skal findes i Danmark og andre steder i verden). Nogle argumenterer for, at målet skal inkludere det forbrugsbaserede klimaaftryk, det vil sige også aftryk fra importerede varer. Og hvad skal et mål for dette så lyde på?

Får vi ikke klarhed over vejen frem til 2030, hvad angår alt fra klimamål til virkemidler, er der udsigt til klimapolitiske overraskelser, som kan tage modet fra selv den mest klimaambitiøse leder

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Vi har forpligtet os til et dansk klimamål, der flugter med videnskabens og Paris-aftalens målsætning om, at den globale middeltemperatur ikke må overstige 1,5 grader i 2100. Et sådant mål har vi ikke for 2030.

Ifølge Klimarådets nyligt udkomne rapport er der ikke belæg for, at Danmarks klimamål for 2030 lever op til Paris-aftalen. Og virkemidlerne til at nå målet drages der også tvivl om. Således konkluderer Det Økonomiske Råd i deres seneste rapport, at den aftalte CO2-afgift formentlig ikke er høj nok til, at Danmark vil kunne nå målet i 2030, da der vil udestå 1,3 millioner ton CO2. CO2-afgiften vil derfor formentlig blive forhøjet, eller der må skulle findes reduktioner andre steder.

Får vi ikke klarhed over vejen frem til 2030, hvad angår alt fra klimamål til virkemidler, er der altså udsigt til klimapolitiske overraskelser, som kan tage modet fra selv den mest klimaambitiøse leder. Som minimum bør vi have klarhed omkring det klimamål, vi skal have nået om godt syv år, og som bliver så afgørende for dansk erhvervsliv de kommende år.

Danske ledere ønsker sikkerhed

Danske ledere vil gerne den grønne omstilling. I spørgeundersøgelser blandt medlemmer af Lederne svarer to ud af tre ledere, at grøn omstilling i virksomhederne ligefrem er en nødvendighed for virksomhedens overlevelse. Der er altså en bred erkendelse af, at grøn omstilling er uomgængelig og, at det er den, som skal fremtidssikre virksomhederne.

Samtidig viser Ledernes undersøgelser, at ”større sikkerhed om fremtidig klimalovgivning” er langt det vigtigste klimapolitiske emne for danske ledere. Det peger 55,4 procent på. Dermed er det langt vigtigere for lederne end andre store temaer som ”sikkerhed for, at der uddannes medarbejdere med de rette kompetencer” (38,8 procent), ”tilskudsordninger” (34,4 procent) eller ”CO2-afgift” (22,5 procent).

To ud af tre ledere siger, at grøn omstilling i virksomhederne ligefrem er en nødvendighed for virksomhedens overlevelse.

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Hvis politikerne tøver med at opstille ambitiøse danske klimamål af frygt for at blive upopulære, er det altså ikke på baggrund af manglende opbakning fra erhvervslivet. I erhvervslivet er man mere bekymret for uklare signaler fra politikerne eller for, at det klimamål man arbejder ud fra, viser sig ikke at være ambitiøst nok og derfor må ændres.

Ser man på befolkningen, er opbakningen til klimaomstilling også massiv. CONCITOs seneste klimabarometer fra juli 2022 viser eksempelvis at 72 procent af danskerne mener at det ”i høj grad” eller ”nogen grad” er vigtigt, at Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden.

Der er altså ingen større frygt for, at danske politikere bliver for ambitiøse på klimaets vegne. Snarere går frygten på, om der er vished for, hvad man kan regne med på så vigtigt et område som klimaet.

Hvilke mål har et grønt foregangsland?

I klimaloven står skrevet, at Danmark skal være et grønt foregangsland uden at det uddybes, hvad der menes med et sådant krav.

Et grønt foregangsland bør som minimum forholde sig til alle de udledninger, som det reelt set kan påvirke, og derefter opstille videnskabeligt baserede mål og fremlægge en reduktionsplan med realistiske virkemidler.

Klimaminister Lars Aagaard bør derfor i sine første 100 dage sikre totalt overblik over følgende områder og vurdere, hvad der skal indgå i Danmarks klimamål:

Territorielle udledninger: Det gælder udledninger der sker inden for Danmarks grænser, og er det tal der opgives hvert år til FN. Målet om reduktioner på 70 procent i 2030 tager udgangspunkt i Danmarks territorielle udledninger med baseline-tallet fra 1990 på 87 millioner ton CO2. Lars Aagaard bør undersøge hvad et mål, der flugter med Paris-aftalen, vil være.

Import- og eksportbaserede udledninger: Disse udledninger opgøres hvert år af Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet. Lars Aagaard bør undersøge, om Danmark som foregangsland skal opstille et videnskabeligt baseret reduktionstal for dette.

Klimaminister Lars Aagaard bør i sine første 100 dage sikre totalt overblik alle de udledninger, som reelt set kan påvirkes.

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

”Falske reduktioner”: Nogle teknologier anses for klimaneutrale i teorien men er det ikke i praksis. Det gælder fx biomasse. Klimaministeren bør indtænke dette i overvejelserne omkring et klimamål.

Globale Scope 3-udledninger: Tallet for virksomhedernes globale værdikæder opmåles herhjemme kun af en række (typisk større) virksomheder på eget initiativ. Selvom virksomheders globale værdikædeudledninger ligger uden for politisk mandat, bør klimaministeren afsøge mulighederne for at rådgive virksomheder bedre.

Klimaminister Lars Aagaard bør på de første 100 dage altså skabe overblik over alle disse områder og derefter hurtigst muligt lægge op til forhandlinger om at fastsætte og skabe vished om det rette mål for Danmark i 2030, så vi én gang for alle kan få vished omkring hvilket mål Danmark skal stå for.

Herefter kan den egentlige implementering finde sted, så vi – og ikke mindst ledere – undgår ubehagelige overraskelser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00