Lektor: Modebranchen negligeres i klimapolitikken

Af Else Skjold
Lektor, ph.d. i design og bæredygtighed på KADK

Når vi taler 70 procents reduktionsmål og klimaforbedringer i Danmark falder snakken oftest på energi, transport og landbrug. Alle tre felter som gennem årtier har nydt godt af et aktivt og levende samspil mellem industri og vidensinstitutioner omkring opbygningen af ny teknologi, økonomiske modeller, adfærdsmønstre og kulturbevægelser.

Denne forskningsbaserede vidensopbygning har bragt os eksporteventyr som vindmøller, pels og svinekød og har senest brandet Danmark internationalt gennem NOMA-bevægelsens cool faktor.

I denne sammenhæng har beklædnings- og tekstilsektoren været påfaldende underfortalt, på trods af at det er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv og en af de mest forurenende sektorer i verden.

Det skyldes, at der har været en stor mangel på forskningsbaseret vidensopbygning, som gør det særdeles vanskeligt at navigere for både virksomheder, forbrugere og politikere. Sektoren er hermed særligt udfordret af mangelfuldt underbyggede mytedannelser og en heraf følgende udtalt mangel på vidensbaseret politisk regulering.

677 tons tøj
Således ligger det da også som primær anbefaling fra forårets klimapartnerskab på handel og tekstil at forskningsopbygning, uddannelse og efteruddannelse på tværs af vidensfelter er langt den vigtigste indsats for indeværende.

Er produkterne dårligt designet bliver de ikke mere bæredygtige, selvom man anvender såkaldt bæredygtige tekstiler.

Else Skjold

Beklædning- og tekstilvirksomheden lider mere end andre under covid-19, fordi den med sit sæsonbaserede og trendorienterede fokus har skabt en økonomisk model, der drives alene på shopping af nyt, hvilket gør, at nye varer typisk taber det meste af deres salgsværdi på blot få uger. Netop dette er årsagen til de grelle sager om afbrænding af tøj, som har været oppe i medierne i de sidste år.

Senest har en survey fra Forbrugerrådet Tænk afdækket, hvordan virksomheder i Danmark destruerer 677 tons nyproduceret tøj årligt, kun fordi det er fra tidligere sæsoner. Ressourcetabet på grund af overproduktion er ifølge ledende aktører inden for både forskning og industri det altoverskyggende problem, der skal løses, men vores virksomheder har svært ved at navigere.

Typisk er indsatserne på bæredygtig omstilling mangelfulde og silobaserede, som det netop er blevet bekræftet af en survey foretaget af DM&T, CBS og KADK (offentliggøres i december, red.). Heraf fremgår det, at den primære indsats ligger alene på tekstilinnovation, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt. Større brancherapporter påviser nemlig, at forbrugerne slet ikke ønsker at betale ekstra for såkaldt bæredygtige tekstiler eller bæredygtige produkter, hvis designet ikke falder i deres smag. Og med estimater på at op imod 70 procent af vores garderober indeholder tøj, vi ikke går i, fordi det er mangelfuldt designudviklet, så er det helt andre tiltag, der skal til for at opnå klimaforbedringer, der samtidigt styrker branchens økonomi.

Dårligt design er ikke bæredygtigt
Fra politisk hold er det vigtigt at forstå, at tekstiler blot er et medie, og at teknologi blot er et værktøj. Er produkterne dårligt designet bliver de ikke mere bæredygtige, selvom man anvender såkaldte bæredygtige tekstiler. Og anvendes teknologien forkert kan den eskalere i forvejen eksisterende problemer.

Skal vores virksomheder nå klimamål og stadig eksistere, skal det ske gennem strategisk virksomhedsarbejde på baggrund af valide forskningsresultater på tværs af vidensfelter. Det er relativt omkostningsfrit for den enkelte virksomhed at arbejde med mindre, men virkningsfulde inkrementelle skift, og her har særligt Danmarks mange små- og mellemstore virksomheder et forspring, fordi de kan flytte sig hurtigere end de store.

Vores største tekstileventyr i det 20. århundrede, ’miraklet i Herning’, opstod gennem en driftig og entreprenant udvikling af branchen. Vi er mange, der tænker, vi har et vindue for at skabe ’miraklet i Danmark’ i det 21. århundrede for dansk beklædning og tekstil. Dette kræver dog politisk mod til at satse på et hidtil negligeret område, men det er ikke desto mindre, hvad der kræves her og nu.