Lektor: Vi mangler viden om grønne offentlige indkøb

Det offentlige i Danmark køber ind for et milliardbeløb årligt. Indkøbene varierer fra dagligvarer og kontorartikler til større bygge- og anlægsarbejder. Det er derfor også helt åbenlyst, at de offentlige indkøb kan bidrage til at reducere det danske klimaaftryk. Klimaaftrykket fra offentlige indkøb er eksempelvis for 2019 opgjort til 12 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Der er mange måder, hvormed de offentlige indkøb kan gøres grønnere, og der er allerede sat mange initiativer i værk både nationalt og på EU-plan.

Regeringen lancerede for eksempel tilbage i oktober 2020 en strategi for grønne offentlige indkøb – "Grønne indkøb for en grøn fremtid". Strategien indeholder en række konkrete initiativer af meget forskellig karakter, der alle har til formål, at de offentlige indkøb skal være mere klimavenlige.

Modsat det private, skal det offentlige overholde en række udbudsretlige regler og principper, når der købes ind. Udbudsreglerne handler om, hvordan man køber ind – og (endnu) ikke hvad man køber. Udbudsreglerne står ofte på mål for at være en hindring for de grønne indkøb – at reglerne er for komplicerede og levner for lidt rum til fleksible løsninger. 

Udbudsreglerne er ikke problemet 

Det er dog ikke udbudsreglerne, der umiddelbart fremstår som den største hindring for grønne indkøb, men nærmere viden om og erfaring med, hvilke tiltag der skaber mest værdi for en grøn omstilling.

Stiller man som ordregiver de mest relevante grønne krav til opgavens udførelse? Og hvordan lader man tilbudsgivere konkurrere om at være mest klimavenlige? – og hvornår giver det mening at lade klima indgå som et led i konkurrencen om de offentlige opgaver?

Udbudsreglerne er dog som nævnt ikke en hindring for de grønne indkøb, forudsat man sikrer, at de krav, man stiller, ikke skræddersyes til en enkelt leverandør, og der fortsat er konkurrence om den offentlige opgave.

Vi mangler derimod data og mere viden om de grønne indkøb. Det gælder både viden om, hvordan det offentlige arbejder med miljø og klima i eksisterende udbud samt viden og redskaber, der gør det muligt at måle på, i hvilke indkøb det giver værdi at stille sådanne krav.

Markedet kan således hjælpe med at gøre de offentlige indkøbere klogere på grønne løsninger og muligheder, og være med til at skubbe indkøb i en grønnere retning

Carina Risvig Hamer
Lektor i udbudsret, Københavns Universitet

Det er ofte vanskeligt at vurdere, hvilke krav man som offentlig indkøber skal stille. Derfor er det vigtigt, at der skabes mere viden om, hvad der fungerer inden for de enkelte markeder – og at kravene har en reel effekt og ikke blot fremstår som grønne. Dette kan blandt andet ske gennem vidensdeling mellem de offentlige indkøbere samt mere generel viden om miljø, klima og hvilke tiltag, der giver en reel effekt.

En del af denne viden findes allerede på markedet for det relevante område, der konkurrenceudsættes. Markedet kan således hjælpe med at gøre de offentlige indkøbere klogere på grønne løsninger og muligheder, og være med til at skubbe indkøb i en grønnere retning. Gennem markedsdialog opnås der kendskab til løsningerne i markedet, og det sikres, at der stadig er tilstrækkelig konkurrence om opgaven.

Fremtiden for grønne offentlige indkøb

Hvis ikke det offentlige selv rykker sig og sætter et (endnu) større fokus på klima i deres indkøb, så kan vi formentlig forvente, at der politisk bliver stillet krav hertil – også på EU-plan.

Den danske udbudslov står over for en revision, og selvom den version, der blev sendt i høring i januar 2022, ikke indeholdte yderligere krav om grønne indkøb, findes der allerede flere krav i regeringens strategi for grønne indkøb fra 2020.

Krav bør dog ikke være vejen frem, men derimod mere viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe med at tænke klima ind i de offentlige indkøb

Carina Risvig Hamer
Lektor i udbudsret, Københavns Universitet

Her er det ikke kun frivillige vejledningselementer, der er på vej, men også blandt andet krav til, at alle offentlige indkøb i 2030 skal være miljømærkede.

Da udbudsloven blev vedtaget i Folketinget i 2015, var en af de mest diskuterede bestemmelser lovens formålsbestemmelse, og herunder hvorvidt udbudslovens formål skulle have større fokus på miljø og bæredygtighed. Det er således ikke helt utænkeligt, at vi igen vil se debat om disse spørgsmål, når ændringen af udbudsloven rammer Folketinget.

Krav bør dog ikke være vejen frem, men derimod mere viden og konkrete værktøjer, der kan hjælpe med at tænke klima ind i de offentlige indkøb. På den måde kan offentlige indkøb blive en relevant og nødvendigt værktøj til en grøn omstilling.