L&F-formand: Det er dybt bekymrende, at vi har mistet befolkningen

BRUXELLES: Martin Merrild er ikke tilfreds. Han har lige fået overbragt nyheden om, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har stemt for at kunne pålægge de europæiske landmænd at skrue ned for deres produktion i krisetider eller risikerer bøder, hvis de ikke gør.

Forslaget smager af den slags kvotepolitik, som EU ellers har bevæget sig væk fra. Og det huer bestemt ikke formanden for Landbrug & Fødevarer, der kalder det ”en total katastrofe”.

”Det lyder som et fuldstændig planøkonomisk kommunistisk projekt, som vil smadre vores landbrugsproduktion. Med alle de erfaringer, vi har gjort med udbudsstyring. Det ender jo fuldstændig ukontrollerbart hver eneste gang. Man skal simpelthen være ortodoks kommunist for at tro på sådan noget lort,” siger Martin Merrild.

Altinget møder ham på Landbrug & Fødevarers EU-kontor, der ligger i den ene ende af Place de Luxembourg i Bruxelles, hvor Europa-Parlamentet ligger i den anden.

Grundlæggende er det jo ødelæggende for hele samfundet, at der er en negativ holdning til, at vi skal handle med hinanden. At vi bliver bedre stillet, hvis vi lukker os om os selv. Først skal vi lukke os om EU. Og så skal vi lukke os som land. Det er jo en trussel for hele den velfærdsudvikling, vi har gennemlevet i hele efterkrigstiden.

Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

Han er her i en uge, hvor de europæiske folkevalgte for alvor tager livtag med den reform af den europæiske landbrugspolitik, som blev fløjtet i gang af EU’s landbrugskommissær, ireren Phil Hogan, for snart et år siden.

EU a la carte
Landbrugsudvalget er ledende udvalg på reformen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad de synes. På den anden side er sidste ord langtfra sagt i den sag endnu. Om under to uger går Parlamentet i lovgivningsmæssig dvale forud for europaparlamentsvalget. Holdet skal sættes på ny, før de folkevalgte kan søge et endeligt mandat og indlede forhandlinger med EU’s ministre. Og ministrene er endnu ikke nået frem til en holdning.

Men det er klart, at reformen, der de næste syv år skal diktere vilkårene for det erhverv, han repræsenterer, har stor bevågenhed. Kommissionen har lagt op til at gøre landbrugspolitikken mere skræddersyet til de enkelte lande i erkendelse af, at det er svært at lave en model, der passer 28 – snart 27 – lande.

Det er en slags a la carte-model, der skal give landene mulighed for at vælge fra en menu af tiltag for at opnå de samme resultater – gøre erhvervet mere bæredygtigt, bevare naturressourcer, skabe konkurrencedygtighed, fødevaresikkerhed med mere.

Merrild finder idéen sympatisk, men er på vagt overfor, om det er med til gøre spillebanen mere ujævn landene imellem.