L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag

Af Thomas Holst og Maria Hedegaard
Hhv. chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer og konsulent, Dansk Fjernvarme

Danmarks forbrug af biomasse til energi har i den seneste tid lagt ryg til mange beskyldninger. Senest i et debatindlæg ved Verdens Skove, hvor de angriber Enhedslistens idé om mere energiskov.

Vi kan ikke helt forstå kritikken i indlægget. For umiddelbart virker det, som om Verdens Skove mener, at vi skal udfase træet, der ellers har sikret, at vi er kommet af med fossile brændsler som olie, gas og kul i vores energiproduktion. Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke kommer med alternativer.

De bemærker selv, at energien fra biomasse udgør "mere end dobbelt så meget som den energi, vi får fra vindmøller", og vi ved jo alle, at vi gennem årtier har brugt milliarder af kroner på vindmøller – og i de seneste år også på solceller, og at der stadig er lang vej til at erstatte biomassen. Vi mangler virkelig at høre om de realistiske alternativer – både på den korte og den lange bane.

Biomasse er en del af omstillingen
Bæredygtig biomasse er en vigtig del af omstillingen væk fra fossile brændsler, og vi havde ikke set den massive udfasning af kul, hvis ikke det havde været for halm, flis og træpiller.

Ved afbrænding af kul og gas udledes der CO₂, der blev fortrængt fra atmosfæren for millioner af år siden. Når der benyttes biomasse til energiproduktion, er det CO₂, der de seneste cirka 100 år er blevet lageret i træet, og som på et tidspunkt ville blive frigivet, når træet forgår.

Bæredygtig biomasse er en vigtig del af omstillingen væk fra fossile brændsler, og vi havde ikke set den massive udfasning af kul, hvis ikke det havde været for halm, flis og træpiller.

Thomas Holst og Maria Hedegaard
Hhv. chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer og konsulent, Dansk Fjernvarme

Ved kun at benytte bæredygtig produceret biomasse, hvor der tages højde for sikring af biodiversitet, genplantning og økonomisk, veldrevet skov, sikres det samtidig, at det kun er de ringeste træer, der bliver benyttet til energiformål. 

De certificeringer, der benyttes, stiller krav til, at der efter udtag af vedmasse skal stå træer og udlægges vedmasse i skovbunden, netop for at sikre en sund skov og skovbund. Og før man kan udtage vedmasse, kræver det, at man har plantet træer. 

Endelig viser Skovstatistikken, at den gennemsnitlige mængde af dødt ved i løvskov er konstant. Men når skovarealet stiger, samtidig med at gennemsnittet af dødt ved er konstant, vil der i realiteten være mere dødt ved i gamle skove. For helt naturligt er der ikke nyt dødt ved i nye skove.

Ingen alternativer til kul i dag
Enhedslisten taler i sit oplæg om omlægning af landbrugsjord til skov, energiafgrøder og natur. Her er mulighed for etablering af netop dét, Verdens Skove efterspørger: nemlig skov og natur.

Men her er også mulighed for omlægning af landbrugsarealer til nye afgrøder, der kan producere klimavenlig biomasse. Her er pil og poppel eksempler på afgrøder, der leverer høj biomasseproduktion (stort optag af CO₂) samtidig med, at det giver reduktion i miljøpåvirkning fra landbrugsarealet og sikrer anvendelse af vores landbrugsareal og indtægt til erhvervet.