Lilleholt om COP24: Vi havde gerne set højere ambitioner

DEBAT: COP24 leverede en god aftale, men ambitionerne har været for lave. Derfor skal en dansk strategi om grønne investeringer bruges som løftestang til at hæve ambitionerne i andre lande, skriver Lars Chr. Lilleholt (V). 

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Efter 12 dages intensive forhandlinger, der gik i overtid i den polske by Katowice, lykkedes det FN's 196 lande at blive enige om det regelsæt, som skal gøre Parisaftalen til virkelighed. Det var en COP, som mange havde set frem til med spænding.

Hvordan gik det så? Kom vi derhen med forhandlingerne, hvor vi fra dansk side gerne ville lande?

Jeg selv og vores forhandlerteam var med hele vejen ind i overtiden, og vi kæmpede sammen med EU en brav kamp for, at Parisaftalen skulle blive så funktionsdygtig som overhovedet mulig. Den skulle blive til reel virkelighed, ellers havde vi politisk spillet fallit.

Samlet set blev regelsættet et robust kompromis, som muliggør implementeringen af Parisaftalen. Et resultat, som på mange måder er en sejr for internationalt samarbejde og Parisaftalens fortsatte legitimitet. Det fælles regelsæt sikrer en række forpligtelser for parterne i forhold til at tackle de klimaudfordringer, som kloden står midt i.

Vi opnåede et solidt regelsæt, som både sikrer en ensartet og gennemsigtig afrapportering af parternes klimaindsats og klimafinansiering, retningslinjer for udarbejdelse af fremtidige klimabidrag, og at den globale indsats øges over tid.

Ikke perfekt resultat
Var resultatet fra COP24 så perfekt set fra et dansk perspektiv?

Nej, desværre ikke helt. Regelsættet har fortsat enkelte udeståender. Man kunne blandt andet ikke blive enige om reglerne for parternes handel med CO2-kvoter. Samtidig havde vi fra dansk og EU's side gerne set, at der havde været mere fokus på behovet for at øge de globale ambitioner. Det er nødvendigt, for at vi kan opfylde målene i Parisaftalen. FN's klimapanel IPCC's særrapport om 1,5 grader opvarmning fra oktober understregede netop, at der skal mere handling til.

Vi havde derfor helst set, at verdens lande kunne blive enige om at byde IPCC-rapporten "velkommen" og dermed pege på behovet for fremadrettet at arbejde for at styrke de globale ambitioner. Som bekendt modsatte enkelte lande sig dog formuleringen i slutdokumentet – noget, der desværre tog unødigt fokus og tid fra de reelle forhandlinger.

Det kræver politisk handling, hvis der for alvor skal dæmmes op for de til tider ubegribelige konsekvenser, som klimaudfordringerne har. Vi kan ikke skubbe klimabyrden videre til næste generation, hvor det med al sandsynlighed er for sent.

Investeringer som løftestang 
Så hvad gør vi nu? En del af forhandlingerne fra COP24 blev udskudt til COP25 i Chile. Det drejer sig blandt andet om reglerne for handel med CO2-kvoter mellem parterne. Det skal vi sikre kommer på plads. Og vi skal politisk have stort fokus på ambitionsniveauet frem mod, at parterne senest i 2020 skal indmelde nye eller opdaterede klimabidrag til UNFCCC.

FN's klimatopmøde i New York i september bliver også afgørende. Målet er at tilskynde til højere ambitioner for klimaindsatsen gennem blandt andet nye eller opdaterede nationale klimamål inden 2020. Generalsekretæren har udpeget Danmark til at stå i spidsen for en særskilt indsats på energi. Her kommer vores bidrag især til at dreje sig om, hvordan grønne klimainvesteringer kan bruges som løftestang, for at landenes ambitionsniveau kan øges. Det er netop i den sammenhæng, at Ditlev Engel som Danmarks særlige udsending på klima og energi vil spille en helt særlig rolle.

Med 'Investeringskoalitionen for Ren Energi' vil Danmark aktivt søge at mobilisere regeringer, investorer og internationale organisationer til en forstærket indsats. Og Danmark kommer også fortsat til at kæmpe for øgede ambitioner gennem vores arbejde i EU.

Tid til konkrete løsninger
Derfor er jeg rigtig glad for, at EU-Kommissionen kort før COP24 fremlagde deres udspil til EU's langsigtede klimapolitiske strategi med en vision om, at EU skal være klimaneutral i 2050. Den målsætning flugter fint med Danmarks eget mål om at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Det er nu altafgørende, at der politisk fokuseres på, hvordan vi danner konsensus om et betydeligt løft af klimaindsatsen globalt. Utallige forskningsrapporter peger på de udfordringer, som ikke længere er fremtidige scenarier, men som vi praktisk talt står midt i nu. Alvoren er gået op for verdenssamfundet, men vi skal have mere fart på konkrete løsninger og politiske beslutninger, hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader.

Det vil Danmark, EU og øvrige ambitiøse lande i verden kæmpe videre for. Vi har hverken moralsk, etisk eller økonomisk råd til at lade være.

Forrige artikel Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling Næste artikel SAS: Vi vil være et af verdens mest bæredygtige flyselskaber i 2030 SAS: Vi vil være et af verdens mest bæredygtige flyselskaber i 2030
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Lilleholts klimapolitske svingdør

    Lilleholt udtalte at borgerforslaget om en klimalov sparker en åben dør ind.
    Lad os se lidt på ministerens forhold til åbne døre. Regeringens holdning til klimakrav til landbruget har været præget af lukkede døre overfor Klimarådet og oppositionens krav om en mere ambitiøs indsats. Det interessante er at den fremsynede del af landbruget direkte har åbnet døren for øgede krav med Økologisk landsforenings klimaudspil. https://landbrugsavisen.dk/%C3%B8l-klimaplan-er-en-forspildt-mulighed-l%C3%B8ft-i-landbruget
    Til gengæld har ministeren meget åbne døre når det gælder udstedelse af nye licenser til olie og gasudvinding i Nordsøen. 8 udbudsrunde er lige afsluttet og 5 selskaber har søgt licenser. Planen er at udbudsrunderne skal fortsætte med nye runder hvert andet år. Dermed er ministeren med til at lukke døren for forudsætningen for at Parisaftalens mål kan opfyldes. Det kræver ifølge klima eksperterne at 80 procent af de allerede kendte fossile reserver skal blive i jorden. Derfor kan det ikke undre at befolkningen støtter massivt op om kravet om en bindende klimalov. Klimaet kan ikke leve med regeringens svingdørspolitik !

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Det lyder hult

    Energi- og klimaministeren taler med 2 tunger. Hans promovering af oplæg til grøn omstilling er gennemsyrede af en holdning om, at det gerne må gå så lidt hurtigt som overhovedet muligt.

    Kække floskler - som "adfærds design"- er der nok af, ligesom der er blændende målsætninger om fremtidige milestones, der reelt er uopnåelige.

    At han beklager sig over at "vi" burde have opnået mere ved COP 24 er en hån, al den stund at han ikke kom hjem fra COP 24 med julelys i øjnene over de resultater, mødet frembragte, som - hvis de blev ført helt og fuldt ud i livet i Danmark - kunne have bragt os et langt stykke videre i den rigtige retning.

    Hans ageren minder mest af alt om en forsikringspolicekolportør, der skal have afsat flest mulige policer med mindst mulige dækninger til højest mulige præmie.

En dag i Løkkeland:

En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her ..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.