Lilleholt og Helveg jubler over mere el over grænserne og farvel til kul

BRUXELLES: ”Det er en god dag for den grønne omstilling i Europa, det er en god dag for forsyningssikkerheden, og det er en glad dansk energiminister, der er kommet til Bruxelles og har fået præsenteret det her resultat.”

Sådan lyder de positive meldinger fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), efter forhandlere fra EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet natten mellem tirsdag og onsdag landede en aftale om indretningen af fremtidens elmarkeder.

Her bliver der sat en dato i 2025 på udfasningen af statsstøtte til de kraftværker, der udleder mere end 550 gram CO2 per kilowatt-time, og til nye kraftværker fra 2020.

”Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at give statsstøtte til kulkraftværker for at stå til rådighed i situationer, hvor for eksempel vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Derved udfaser vi støtten til kulkraftværker,” siger Lilleholt.

Mere grænseløs strøm
Der bliver også åbnet betydeligt op for flowet af el over grænser i Europa. I dag er der masser af nationale begrænsninger på muligheden for at eksportere strøm. For eksempel har tyskerne kun gjort lidt over ti procent af kapaciteten på den dansk-tyske grænse tilgængelig for dansk strøm, hvilket har været en kæmpe udfordring for eksporten af grøn energi som sol og vind, der er svær at lagre.

Morten Helveg Petersen (R) var forhandler på vegne af den liberale gruppe (ALDE) i EU-Parlamentet i forhandlingerne med det østrigske EU-formandskab, der repræsenterer ministrene. Han glæder sig over resultatet, men gør klart, at det holdt hårdt. Forhandlingerne varede 14 timer og brød først op et godt stykke på den anden side af midnat.

Det østrigske formandskab, pustet i nakken af Tyskland, holdt blandt andet fast på en lavere sats for, hvor meget elmarkederne skal åbnes op for elektricitet fra nabolande. Både den danske regering og Helveg havde kæmpet for helt åbne grænser, hvilket de ikke kom igennem med. Men formandskabet insisterede meget længe på 60 procent, hvilket i Helvegs øjne var uacceptabelt.

”Der sagde jeg ’ikke på vilkår’. Der var det hele ved at skvatte sammen, hvis ikke østrigerne var begyndt at bevæge sig. Så vi havde en-to timers krise, hvor det hele så ud til at falde fra hinanden. Det var på et hængende hår,” siger Morten Helveg.

Slutresultatet endte på 70 procent.