Lilleholt om COP21: EU skal mere på banen

COP21: Ambitionsniveauet i en kommende klimaaftale bliver defineret af USA og Kina, hvis EU ikke kommer mere på banen, vurderer klimaministeren. Imens har NGO ingen store forhåbninger til EU. Det afgørende er bare, at vi får en aftale, mener DI.

Den amerikanske præsident Barack Obama, da han mødte den franske præsident Francois Hollande i sidste uge under klimatopmødet i Paris.
Den amerikanske præsident Barack Obama, da han mødte den franske præsident Francois Hollande i sidste uge under klimatopmødet i Paris.Foto: Ian Langsdon / Scanpix
Morten Øyen

En international klimaaftale bliver for uambitiøs, hvis USA og Kina kommer til at definere den. Derfor er det afgørende, at EU kommer endnu mere på banen.

Fakta
Klimatopmødet i Paris

COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020. 
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris: 

– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020.
– det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning. 

I alt har mere end 180 lande fremlagt deres klimaplaner til FN, der samlet set dækker mere end 95 procent af de globale udledninger. Til sammenligning dækker den gældende Kyoto-protokol 15 procent af de globale udledninger.

Det siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der mandag sammen med sine EU-ministerkollegaer stemplede ind til den sidste og afgørende uge af klimaforhandlingerne i Paris.

”Det er afgørende for at få en ambitiøs aftale, at EU kommer til at spille en mere central rolle og ikke overlader bolden til Kina og USA. Derfor arbejder vi fra EU på at skabe stærke alliancer med østaterne og de ambitiøse ulande,” siger Lilleholt, der selv skal mødes med ministre fra Indonesien, Etiopien og Mexico de næste dage.

Han er ”forsigtig optimist” i forhold til, at der kommer en global klimaaftale, og forsikrer, at han bliver til den bitre ende:

Selvfølgelig siger det sig selv, at vi gerne vil have en aftale, som har et vist substantielt indhold. Men det afgørende er, at vi får en aftale. Vi ved godt, hvor svært det har været.

Tine Roed
Direktør, DI

”Jeg tager ikke hjem, før der er en aftale. Og jeg har rigeligt med skjorter med,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Knasterne stadig på bordet
På indholdssiden er der stadig også et stykke vej, før en aftale kan lukkes. Lørdag sendte embedsmændene det 48 sider foreløbige udkast til en global klimaaftale videre til ministrene, som nu skal tage de politiske slagsmål. Det er håbet, at en endelig aftale kan være på plads på fredag – ifølge planen, for traditionen tro, går klimatopmøderne altid ”over tid”.

Alle de store ”knaster” er stadig på bordet og markeret med efterhånden berømte parenteser i udkastet til aftalen. Når der er opnået enighed fjernes parenteserne fra udkastet. Uenighederne drejer sig om klimafinansiering til de fattige lande, diskussionerne om, hvem der kan regnes som ulande, spørgsmålet om den juridiske form af aftalen og muligheden for løbende at revidere ambitionerne.

Vigtigt med "håndtag"
Spørger man i NGO-verdenen, så er udkastet slet ikke ambitiøst nok – men aftalen er langt fra ligegyldig.

”Den her aftale kommer ikke til at redde klimaet. Men når der er sagt, så er der stadigvæk gode elementer på bordet. Håbet er, at aftalen vil indeholde nogle kroge til, at ambitionsniveauet kan hæves senere, når den politiske vilje forhåbentlig er større,” siger Alexander Birk Petersen Ege, der er politisk koordinator i CARE Danmark og følger forhandlingerne i Paris.

0:000:00