Lilleholt: Udløb af tilskud til el fra biomasse burde ikke overraske

SVAR: Det har siden 2009 stået klart, at støtten til el fra biomasse kunne ændres eller afskaffes i 2019, og siden 2015, at den ikke kunne fortsætte i sin nuværende form, lyder det fra energiministeren. Torsdag er der møde med de ramte kraftvarmeværker.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det bør ikke komme som en overraskelse for aktørerne, at støtten til el fra biomasse skal udfases. For støtteordningen blev kun godkendt for ti år, da den i 2009 fik grønt lys fra Europa-Kommissionen. Og siden 2015 har det stået klart, at den nuværende støtteordning ikke kunne fortsætte.

Fakta
Sagen kort

Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.

Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.

Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.

Det skriver energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i et svar til Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

Joel har bedt ministeren om at uddybe sin kommentar om, at ”det bør være kendt blandt professionelle aktører på området, at ordningen hviler på en statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, som har en udløbsdato.”

I svaret fremgår det, at Energistyrelsen i 2015 lavede en screening af, om den nuværende såkaldte 15 øre-ordning kunne genanmeldes efter EU’s statsstøtteregler. Det vurderede styrelsen ikke som realistisk.

”Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet og Energistyrelsen har siden screeningen i 2015 løbende været i dialog med branchen, herunder Dansk Energi og Ørsted, om håndteringen af udløbet af statsstøttegodkendelsen,” skriver ministeren til Joel.

Siden efteråret 2016 har det af flere offentlige kanaler fremgået, at støtten kun var godkendt frem til 1. april 2019, skriver ministeren videre.

Mistet støtte til Vestegnen
Et af de værker, som bliver ramt med regeringens forslag til at udfase støtten, er Avedøreværkets Blok 2. Det har kunnet fyre med biomasse siden 2002, men det er først i 2014, at den mulighed er blevet taget 100 procent i brug.

Med regeringens udspil skal støtten tælle fra dag et og kun løbe i 20 år, altså til 2022, men værket er først afskrevet i 2027 og mangler derfor støttekroner i de sidste fem år, lyder opråbet fra Vestegnens Kraftvarmeselskab VEKS.

15 øre lyder ikke af alverden, men ifølge VEKS løber det op i 185 millioner støttekroner om året i fem år, som man havde budgetteret med til at finansiere ombygningen til biomasse.

0:000:00