Lilleholt vil liberalisere udskældt energispareordning

INTERVIEW: Udgifterne til energispareordningen skal reduceres, og regeringen ser lige nu på mulighederne for en liberalisering. Energisektoren kan godt indstille sig på større konkurrenceudsættelse, siger ministeren.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil have omkostningerne til energispareordningen ned. Aktuelt ser han på fordele ved at konkurrenceudsætte ordningen.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil have omkostningerne til energispareordningen ned. Aktuelt ser han på fordele ved at konkurrenceudsætte ordningen.Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
Morten Øyen

Få døgn efter en hemmelig McKinsey-rapport foreslog mere konkurrence og privatiseringer af forsyningssektoren, bebuder Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu en liberalisering af energispareordningen.

Fakta
Energispareaftalen

Siden 2006 har landets el-, gas-, varme- og olieselskaber haft en frivillig aftale med energi-, forsyning og klimaministeren om at opfylde målsætninger for realisering af energibesparelser hos aftagere af energi også kaldt slutbrugerne. Energiselskaberne får dækket deres omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen ved at opkræve de fulde omkostninger over slutbrugernes energiregninger. Energispareaftalen er ændret, og aftalen er indgået på ny, første gang i november 2009 og senest 13. november 2012. Den eksisterende aftale er egentlig udløbet 1. januar 2016, men løber indtil en ny aftale er vedtaget. 
De politiske drøftelser ligger i forlængelse af regeringens udspil i maj om nedbringelse af PSO-udgifter. I regeringens udspil er det samlede årlige mål nedsat til 10,1 PJ. Indtil der foreligger en ny politisk aftale, er den eksisterende gældende, og forpligtelserne er dermed fortsat 12,2 PJ i perioden 2015 – 2020.
I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner, som først i år bliver indkrævet på energikundernes regninger. Der blev i 2015 udbetalt tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

Energiselskaberne har siden 2006 indgået aftaler med klima- og energiministeren om at sørge for energibesparelser hos virksomheder og private, men ordningen er blevet kritiseret for stigende udgifter, misbrug og manglende tilsyn.

Nu skal Rigsrevisionen endevende ordningen, alt imens regeringen håber på at få en ny politisk aftale om energispareordningen i løbet af efteråret. Her har regeringen spillet ud med, at der skal skrues ned for energispareindsatsen frem mod 2020: Fra et årligt mål på energibesparelser på 12,2 PJ til et på 10,1 PJ.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mener omkostningerne til energibesparelser er blevet for høje og skal reduceres,” siger Lars Chr. Lilleholt og fortæller, at når Rigsrevisionen er færdig med sin undersøgelse, kan en større reform af ordningen komme på tale.

Jeg er ikke optaget af, hvem der står for energispareindsatsen. Jeg er optaget af, at vi får så meget energibesparelse som muligt

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

”Aktuelt er vi ved at se på fordele ved at konkurrenceudsætte energispareordningen og af den vej gøre tingene mere effektivt. Men vi ser også på, om vi kan give energiselskaberne nogle andre redskaber, så de kan gøre indsatsen på en anden og måske bedre måde end i dag,” siger ministeren.

Mere konkurrenceudsættelse
På kort sigt forestiller han sig, at omkostningerne ved ordningen skal reduceres. På den lidt længere bane skal det så vurderes, om ordningen, som den er skruet sammen i dag, er god nok. Og der er det umiddelbart ministerens holdning, at ”der er brug for forbedringer” og en ”øget liberalisering for at gøre tingene mere effektivt”.

Energisektoren kommer dog til at væbne sig lidt med tålmodighed på detaljerne.

”Men de skal indstille på større konkurrenceudsættelse,” siger Lars Chr. Lilleholt, der forestiller sig, at ordningen i fremtiden også vil rumme ”rådgivere og andre aktører,” som i dag er afskåret fra være en del af den.

”Jeg er ikke optaget af, hvem der står for energispareindsatsen. Jeg er optaget af, at vi får så meget energibesparelse som muligt,” siger Lilleholt.

0:000:00