Lilleholt vil skærpe Energitilsynet

TILSYN: Regeringen ønsker at effektivisere Energitilsynet med krav om produktivitetsvækst, nye opgaver og ny organisering. Men tilsynet selv kan ikke genkende tallene bag regeringens udspil.

Lilleholt ønsker Energitilsynet skal løbe hurtigere og længere.
Lilleholt ønsker Energitilsynet skal løbe hurtigere og længere.Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
Morten Øyen

Tilsynet med energibranchens virksomheder og priser har selv været under lup. Og der er plads til markante forbedringer.

Fakta
Nogle af konklusionerne i rapporten fra Rambøll og Implement:
  • Sekretariatet for Energitilsynet har en produktivitet, som ligger en del under, hvad der forventes af en statslig myndighed.
  • Energitilsynet har problemer med sagspukler. Energitilsynets sagsbehandling er præget af lange sagsbehandlingstider på nogle sagsområder. Mængden af gamle sager er voksende på enkelte sagsområder.
  • Der er høj personaleudskiftning hos begge myndigheder. I sekretariatet for Energitilsynet er udskiftningen 25 procent, mens den i Norge er 10 procent.
Nogle af anbefalingerne i rapporten
  • Energitilsynet som sagsbehandlende organ nedlægges, og erstattes af en uafhængig direktion. 
  • Der bør etableres en bedre sammenhæng mellem regeludstedelse og håndhævelse af reglerne samles, som det er tilfældet i de øvrige europæiske lande.
  • Der gennemføres procesforbedringer  med tydelig og rettidig tilrettelæggelse af processer, tydelig kommunikation af formål, tilstrækkelig tid til involvering og høring mv.
  • Der bør gennemføres en regelforenkling for at effektivisere sagsbehandlingen.

Kilde: Rambøll og Implement, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Det mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der som en del af regeringens forsyningsstrategi har haft Rambøll og Implement til at se nærmere på Energitilsynet.

Og konklusionerne fra konsulenterne var klare: Energitilsynet har problemer med sagspukler, lange sagsbehandlingstider og en produktivitet, som ligger en del under, hvad der forventes af en statslig myndighed.

Derfor vil regeringen have hanket op i Energitilsynet med et krav om en produktivitetsvækst på to procent årligt og en mere simpel beslutningsproces i tilsynet – ved at afskaffe bestyrelsen og erstatte den af en uafhængig direktion.

Fakta
Energitilsynet
I dag varetages tilsynet med el- gas- og varmeforsyning af det uafhængige Energitilsyn, og de daglige opgaver varetages af Energitilsynets Sekretariat. Det uafhængige tilsyn består af seks medlemmer, som er udpeget af Energi-, Forsynings- og Klimaministeren. Efter udpegelsen har ministeren ikke instruktionsret over medlemmerne. Tilsynets formandsskab fungerer som bestyrelse for Sekretariatet. 

”Konklusionerne bekymrer mig. Man skal huske på, at forbrugerne ikke bare kan vælge et andet supermarked, når der er tale om monopoler. Der er derfor behov for et stærkt tilsyn, der kan være vagthund på forbrugernes vegne,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Nye opgaver
Han kalder det ”helt uholdbart,” at der på nogle sager er sagsbehandlingstider på over fem år. Ifølge konsulent-rapporten er en del af forklaringen en ”uensartet regulering, som er vanskelig at administrere”.

Derfor er rapportens data for vores tidsforbrug – efter vores opfattelse – ikke et tilstrækkeligt godt grundlag for at opgøre de fagligt leverede arbejdstimer per medarbejder.

Sekretariatet for Energitilsynet

Det vil regeringen gerne se om kan ændres, så rammerne og opgaverne bliver mere tydelige.

”Grundlæggende mener jeg, vi som politikere ikke skal detailregulere sektoren, men i stedet opstille nogle klare mål for et effektivt uafhængigt tilsyns virke, hvorefter de så skal levere varen sammen med sektoren og slutbrugerne inden for nogle lidt bredere frihedsgrader end i dag. Og når der så er gået et antal år, skal vi evaluere på, om de har leveret varen,” siger ministeren.

Det betyder, at Energitilsynet i højere grad skal være med til at ændre på den regulering, man overvåger.

0:000:00