Wammen på pressemøde: Vi skal forberede os på anden bølge af alvorlige økonomiske konsekvenser

ØKONOMI: Finansminister Wammen (S) indledte finanslovsforhandlingerne med et pressemøde, hvor han han giver en økonomisk status og kommer med nye forslag til at stimulere økonomien. Se det her.

Redaktionen

Regeringen foreslår nu nye tiltag for at modvirke effekterne af coronakrisen på den danske økonomi.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag formiddag.

"Den smittespredning, vi lige nu er vidner til herhjemme rundt om i verden, skaber ny og stor usikkerhed for Danmarks økonomi. Og vi har endnu ikke set effekterne i de danske økonomiske nøgletal," siger Nicolai Wammen som begrundelse for de nye tiltag. 

Han peger på, at der med den nye smittesituation og med de nye restriktioner både i Danmark og i udlandet nu er risiko for, at økonomien bremser op igen.

"Vi må med andre ord se i øjnene, at vi står i en af de alvorligste situationer, siden corona ramte os for godt otte måneder siden," siger Wammen, der fortsætter:

"Ligesom vi lige nu taler om en anden bølge af sygdommen, sjal vi også forberede os på en aanden bølge af alvorlige økonomiske konsekvenser.

Regeringens initiativer er følgende:

  • En eksportpakke på 500 millioner kroner om året fra 2021-2023. Pakken skal dæmme op for usikkerheden om danske eksportvirksomheders muligheder for at afsætte varer i udlandet. Regeringen ønsker at udvide adgangen til finansiering for trængte virksomheder og styrke Udenrigsministeriets muligheder for at hjælpe danske virksomheder med at komme ind på nye markeder.

  • En ramme til indsatser for at omstille virksomheder i 2021 og 2022 på i alt to milliarder kroner i de områder af Danmark, der lige nu er hårdest ramt af krisen. Pengene skal også gå til omskoling og opkvalificering af lønmodtagerne.

  • En udvidelse af boligjob-ordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - så det bliver muligt at få et større fradrag for serviceydelser end i dag. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. Loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner og loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00