FH: En grønnere bilpark må ikke øge uligheden

DEBAT: Kommissionen for grøn omstilling af personbiler skal i sine kommende anbefalinger også tage højde for de lønmodtagere, der ikke bare kan købe en elbil eller tage cyklen på arbejde, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Af Lizette Risgaard
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

I starten af 2019 fik Kommissionen for grøn omstilling af personbiler med Anders Eldrup i spidsen til opgave at gøre os klogere på, hvordan vi kan udbrede brugen af lav- og nulemissionsbiler. Og ikke mindst, hvordan vi undgår, at det efterlader et kæmpe hul i statskassen. En vigtig opgave, som vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation meget gerne vil være med til at løse.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker vi 100 procent op om kommissionen og ser frem til, at den kommer med sine foreløbige konklusioner medio 2020. Vi er enige i udfordringerne og behovet for at blive klogere for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Men det er nødvendigt med en finjustering af kommissoriet, så vi sikrer, at arbejdet holder sig på sporet.

Helt overordnet vil vi minde om, at vi skal have alle med på den grønne omstilling. Det gælder både konsulenten på Østerbro og arbejderen i Holbæk. For mange mennesker er bilen en nødvendighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og el-bilen er endnu ikke et reelt alternativ i en helt almindelig arbejderhusholdning. 

Derfor mener vi også, at kommissoriet i lyset af de politiske udmeldinger det seneste år trænger til en let gennemskrivning. Ikke en omskrivning, men en ajourføring i forhold til regeringens eget forståelsespapir.

Ikke alle kan cykle på arbejde
For det første skal vi sikre, at den grønne omstilling ikke øger uligheden. Det er et klart kriterium for regeringens økonomiske politik, og derfor bør kommissoriet gøre det klart, at nye forslag skal leve op til den betingelse. Det kræver både et grundigt analytisk forarbejde og en rød tråd i det tankesæt, der skal udvikle konkrete forslag.

For det andet skal vi have et skarpt fokus på geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet. Mange lønmodtagere arbejder ikke i cykelafstand fra hjemmet, og derfor skal den grønne omstilling ikke medføre en ekstraregning for dem, der stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet til trods for lang transporttid. Det er i øvrigt i tråd med forståelsespapirets målsætning om, at beskæftigelsen ikke må falde.

For det tredje må vi ikke glemme den offentlige transport, som på mange områder er et vigtigt alternativ til bilerne. Der er selvfølgelig en naturlig afgrænsning, fordi denne kommission har fokus på biler. Men der er et samspil mellem privat og offentlig transport, som vi bliver nødt til at tænke ind i arbejdet. Hvilke udfordringer skal den offentlige transport bidrage til at løse fremadrettet, og hvordan påvirker det salget af elbiler? 

I fagbevægelsen ønsker vi at nå i mål med den grønne omstilling. Men det skal gøres uden at gå på kompromis med de styrker, som vi har bygget op i den danske model. Vi har fejlet, hvis den grønne omstilling medfører stigende ulighed og en svækkelse af mobiliteten på arbejdsmarkedet. Og vi risikerer, at der kommer grus i maskineriet, når kommissionens forslag skal gennemføres i praksis, hvis ikke vi tager de nødvendige hensyn i opløbet.

Forrige artikel L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning Næste artikel Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje